Sydfranske fristelser

Dordogne i det sydvestlige Frankrig er ukendt område for mange danskere. Franskmændene selv ynder til gengæld at lade op i den naturskønne region.

Lørdagsmarkedet i Sarlat er et tilløbsstykke, så hvis man vil opleve byens smukke facader i ro og mag, skal man henlægge besøget til en anden ugedag.
Lørdagsmarkedet i Sarlat er et tilløbsstykke, så hvis man vil opleve byens smukke facader i ro og mag, skal man henlægge besøget til en anden ugedag.

Blandt de gamle bindingsværkshuse i vinbyen Bergerac står en statue af bysbarnet Cyrano de Bergerac og minder os regelrette skandinaver om, at livsstilen her i det sydvestlige Frankrig indeholder et godt skvæt poesi og passion. Manden med den karakteristiske næse kender mange fra filmversionen med den lige så karakteristiske Gérard Depardieu i titelrollen.

Virkelighedens Cyrano de Bergerac var både officer, digter og dramatiker og kendt for sin lyst til at duellere – og for sin ulykkelige forelskelse i sin egen kusine. Han levede et ganske kort liv i 1600-tallet, men den politiske ukorrekthed hersker stadig den dag i dag i Bergerac, der har sit eget tobaksmuseum og desuden udgør et stop på gastronomiruten Route du foie gras.

Bergerac ligger i den sydvestlige del af det omkring 9.000 kvm store departement Dordogne – et område i det sydvestlige Frankrig, der arealmæssigt svarer til Sjælland og Lolland-Falster. Men her hører lighederne også op, for Dordognes afvekslende landskab med vinmarker, klipper og brusende floder virker noget mere eventyrligt end det flade danske landbrugsland. Dordogne egner sig derfor perfekt til køreferie, og man kan med fordel følge strækninger af den knap 500 kilometer lange Dordogneflod, der snor sig forbi mange af områdets seværdige byer.

Det er floden, der har givet navn til departementet Dordogne, men faktisk støder man som turist i Dordogne ofte også på navnet Périgord på forsiden af turistbrochurer og butiksskilte. Périgord er det gamle navn for området, der nu officielt hedder Dordogne, men rigtige franskmænd lader sig ikke diktere af nymodens påfund, så de holder fast i det gamle navn.

Omdiskuteret delikatesse

Som turist kan man derfor også støde på betegnelserne Noir (sort), Vert (grøn), Blanc (hvid) og Pourpre (purpur) efter navnet Périgord, og farverne henviser til landskabets karakter. Périgord Noir er således den østlige del af området med mørke skove og dunkle grotter, mens den grønne del med åbne græsmarker findes i nord. Midt i området ligger et hvidt bælte med kalksten – Périgord Blanc – og endelig er der selvfølgelig den sydvestlige purpurfarvede del omkring Bergerac, hvor farven henviser til de modne druer på vinmarkerne.

Morgenkaffe og markedsdag i Sarlat. Lørdagens store fødevaremarked i den smukke middelalderby byder på et overflødighedshorn af lokale varer.
Morgenkaffe og markedsdag i Sarlat. Lørdagens store fødevaremarked i den smukke middelalderby byder på et overflødighedshorn af lokale varer.

Der er imidlertid ikke kun vinmarker omkring Bergerac, men også marker med tobaksplanter, og på tobaksmuseet i Bergerac får man fortalt historien om områdets tobaksproduktion gennem tiderne. Her kan man også se nærmere på piber, værktøj og gamle reklameplakater fra dengang, hvor det ikke var (officielt) lige så usundt at ryge, og man slet ikke kunne forestille sig synet af en franskmand uden en Gitanes eller Gauloises dinglende fra mundvigen.

Tvangsfodring

Mens rygning blot er usundt, er foie gras for mange danskere en uetisk spise. Men hvis man vil forstå lidt af den franske livsnyder- og madkultur, kommer man ikke uden om fedtleveren fra enten gås eller and, der produceres under omdiskuterede forhold, hvor dyrene tvangsfodres gennem et rør i halsen, for at leveren kan opnå den helt rigtige, fede konsistens.

Om man kan lide det eller ej, så fylder butikker med stabler af foie gras-dåser og restauranter med foie gras på menukortet meget i både Bergerac og i resten af Dordogne. Men det er selvfølgelig også muligt at sammensætte en menu uden den omdiskuterede spise, og under alle omstændigheder egner Bergerac sig fortrinligt til en god frokost på et af byens mange charmerende spisesteder efterfulgt af en hyggelig slentretur i de små gyder med bindingsværkshuse.

Svært at vælge

Fortsætter man østpå ind i landet fra Bergerac langs den bugtende Dordogneflod, bliver vinmarkerne efterhånden afløst af et ganske malerisk landskab med klipper, grotter og middelalderbyer. Det hårdeste ved køreturen her er synet af de utroligt mange charmerende byer, hvor man umiddelbart får lyst til at gøre stop og nuppe et par overnatninger og en god flaske vin. Men skal man nå dem alle, kan man roligt sætte flere måneder af til projektet, for Dordogne vrimler med små pittoreske byer med ærkefransk atmosfære blandt de rustikke stenhuse. Man bliver altså nødt til at vælge, og uanset om valget falder på klosterbyen Cadouin, Limeuil med slottet på toppen, postkortsmukke Trémolat eller en af de mange andre små perler, bliver man sjældent skuffet.

Kort før den livlige markedsby Sarlat, som man ikke bør køre udenom, slynger vejen sig forbi Beynac-et-Cazenac. Den idylliske landsby med ridderborg på toppen er en vaskeægte romantisk kulisse. Det var her, filmen Chocolat med Juliette Binoche og Johnny Depp i hovedrollerne i sin tid blev optaget, og byen er desuden kåret som en af Frankrigs smukkeste landsbyer.

Smukt er der også i Sarlat, hvis velbevarede historiske bymidte har lagt rustikke sten til en mængde filmoptagelser gennem tiderne. Her bliver også afholdt en årlig filmfestival, men ellers er Sarlat mest kendt for sine markedsdage, der tiltrækker både lokale og turister. Om lørdagen er byen derfor et virvar af handlende og boder med oste, pølser, valnødder, olier, foie gras, oliven og andre lokale produkter til skue og salg. Det er en fin oplevelse at klemme sig rundt i gaderne og indsnuse markedsstemningen.

Der er både renæssancepalæer og middelalderlig arkitektur for de historisk interesserede.
Der er både renæssancepalæer og middelalderlig arkitektur for de historisk interesserede.

Pilgrimsstop i Périgueux

Måske trænger man til lidt storbystemning ovenpå alle de hyggelige middelalderbyer? Storby er måske så meget sagt, men Dordognes hovedby Périgueux svinger sig op på omkring 30.000 indbyggere og har dermed et pænt stort udvalg af forretninger og spisesteder og en hel del liv i gaden. Périgueux ligger i Dordognes nordlige del, små 50 kilometer nord for Bergerac og omkring en times kørsel nordvest for Sarlat, og især køreturen fra sidstnævnte byder på naturskønne strækninger med vilde klippefremspring.

For historisk interesserede rummer Périgueux en håndfuld museer og en hel del smukke renæssancepalæer og mere ydmyge middelalderhuse. Midt i byen troner den enorme katedral med sine karakteristiske kupler bygget efter byzantinsk inspiration. Det flotte kirkekompleks er et besøg værd og er desuden et vigtigt stop for mange pilgrimme på ruten til Santiago de Compostela i Spanien.

’Tout est poésie’ - står der på fliserne på en gade midt i Périgueux: Alt er poesi – og mad og vin, kunne man passende tilføje her blandt livsnyderne i Dordogne.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.