Sydafrikas ukendte vilde kyst

Ingen af de kendte turistruter, wine- eller garden-route, kommer helt hertil, og det er de færreste udenlandske turister, der har fået øje på East London med de fantastiske strande ud til det Indiske Ocean.

Ridetur langs kysten.
Ridetur langs kysten.

Den friske saltvandsduftende vind suser om hovedet, sandet sprøjter op om hestenes hove, og jeg bumper hjælpeløs op og ned i sadlen.

Så længe vi red i skridt, gik det fint, og i trav nogenlunde, men nu i galop føler jeg mig mere som en sæk kartofler end en rytter. Fornøjelsen ved at starte dagen med en ridetur på den brede sandstrand med udsigt til delfiner, og er vi heldige også en hval, er lige nu til at overse.

Lidt hjælper det, da guiden Penny forsikrer, at i galop bevæger min hest sig, så det er umuligt at blive siddende i sadlen.

»Jeg står altid op på ham,« siger hun og viser hvordan. Hun ligner en jockey på en galopbane. Hun må have set panikken i mine øjne, for hun fortsætter hurtigt:

»Men det er for svært for nybegyndere. Bare hold fast. Det går jo fint. Skal vi tage en tur til?«

Og så bumper jeg af sted så godt, jeg kan, og har bestemt ikke overskud til at kigge efter de hvaler, det ellers er sæson for her ud for kysten i East London i Sydafrikas Eastern Cape provins.

Stranden er vild og uspoleret af turisme. En snes kilometer lang og bred, ved ebbe endnu bredere, og med bølger, der giver vesterhavsstemning. Her i foråret er temperaturen som på en god dansk sommerdag. På denne del af kysten, hvor det Indiske Ocean har magten, er det væsentlig varmere end længere mod vest ved Cape Town, hvor det køligere Atlanterhav buldrer ind mod kysten.

Bag stranden er høje, stejle klitter. Nogle steder er der bygget en trappe op ad strandklitten. En af dem ligner en rebstige, men den er samlet af kæder mellem træstammer, der er delt på langs, og derefter trykket ned i sandet som trappetrin. Den fører op til mit hotel: Prana Lodge.

Skjult i den vilde natur
Hide Away begrebet giver mening her. Man kan overhovedet ikke se, at der gemmer sig en lodge bestående af en samling sommerhuse bag klitten. Et enkelt tag titter op, det er ejernes, Gail og Tim Davidsons, private bolig.

Resten er gemt helt væk.

De små huse, som rummer de syv værelser, er skjult i vild natur, som midt i området er forvandlet til en veltrimmet parkagtig have, hvor restaurant-bygningen med baren og swimmingpoolen ligger.

De syv suiter har navne efter ædelstene. Jeg bor i emerald, og der hænger en smaragd i nøgleringen, eller i hvert fald en sten, der passer i farven.

Ejerne Gail og Tim Davidsons har boet i Johannesburg i årevis, hvor han havde virksomhed, og lige så længe har de haft sommerhuset på toppen af klitten og den store grund bag huset.

For syv år siden besluttede de at flytte til East London og bygge en lodge på grunden. Den åbnede for fire år siden.

Mange af møblerne i suiterne er parrets egne, som de ikke havde plads til, da de solgte deres store hus i Johannesburg.

»Det var dejligt at pakke dem ud af containerne og få dem i brug igen. Jeg har ønsket at give suiterne et hjemligt præg, men samtidig er der også et lille strejf af Østen her. Lodgens navn, Prana, er et sanskrit-ord. Det betyder livskraft. Det føler både vi selv og vores venner på besøg, at man får her,« forklarer Gail og tilføjer:

»Vi har en spa med thai personale og behandlinger, restaurantens menukort er asiatisk inspireret, Østen er i detaljer i suiternes indretning og vi bruger ædelsten som navne på suiterne.«

Der er nu mere engelsk landadelstil over mit værelse, synes jeg.

»More is more«
Da jeg ankom, var det sen aften, hvor regn gjorde det hele råkoldt. Da var der flammende ild i kaminen (et gasanlæg) ved den store vamsede lædersofa og de to lænestole, der var fyldt med puder og lunende tæpper.

Værelsets vægge er lys grågrønne. Der er et par ægte tæpper på gulvet, og på kingsize sengen er der ni puder på rad og række.

Øvrige møbler er et lille smalt skrivebord plus et skab med minibar, hvor der også sættes en kande med frisk mælk til teen ind hver morgen. Et klapbord med el-kedel og alt udstyr til at lave kaffe, te eller kakao plus et par dåser med småkager og nødder. Og bag sofaen er et ovalt bord, hvor der står en stor buket roser plus en bakke med to glas og en karaffel med sherry samt et velkommen til Prana Lodge brev underskrevet Gail Davidson – så kan det da næsten ikke blive mere britisk.

Der er mange møbler i værelset. Nips og udsmykning også. Gail har bestemt ikke hørt om skandinavisk »less is more« indretning. Men der er plads til det hele i den 90 kvadratmeter store suite.

Fra værelset er der skydedør ud til terrasse og en ugenert have.

Selv om man nu kan diskutere begrebet ugenert. Frække aber har fået smag for frugtkurve og andre herligheder, de kan stjæle fra suiterne. De øjner straks den mindste sprække i skydedørene og er næsten ikke til at jage væk.

Restauranten er et kapitel for sig selv på den fem-stjernede lodge. Den er allerede berømt i hele East London.

Den er bygget som et anneks til lounge- og barbygningen ved swimmingpoolen. Der er vinduer fra loft til gulv på to sider, så man føler, at man sidder midt i naturen, og der er en stor åben pejs, hvor der fyres med træ, når aftenen er kølig.

Der er nye faste menuer hver dag, og om morgenen er menukortet som en ekstra service forsynet med dagens vejrudsigt, tidspunkterne for ebbe og flod og for solopgang og -nedgang.

Vinkortet indeholder flere gode sydafrikanske vine til priser fra 110 rand, ca. 60 kroner, for en flaske og knap 20 kr. for et glas.

I køkkenet er den mere enkle stil slået igennem i retterne, som er tilberedt af gode råvarer, er fantastisk velsmagende, eminent anrettet og uden alt for meget krims-krams.

Det Indiske Oceans møde Atlanterhav
På stranden neden for Prana Lodge holder Peggy sin hest tilbage, og vi rider videre i et mere adstadigt tempo.

Lidt længere fremme skal vi krydse flodudløbet ved den lille turistby Chintsa. Den ligger i gå-afstand fra Prana Lodge og har hoteller og ferieboliger, en lille håndfuld restauranter og forretninger.

Herfra fortsætter vi i magelig skridtgang ad stier gennem baglandet op til de indhegnede marker, hvor hestene går.

Grå skyer blander sig med de hvide på den blå himmel. Vejret er omskifteligt her, især om foråret, og det regner jævnligt. Men derfor er her også så frodigt, grønt og duftende. Det er det lune Indiske Oceans møde med det kølige Atlanterhav længere nede ad kysten, der er årsag til vejrskiftene. Vinteren har knap sluppet sit greb. Det er senere end normalt, men som jeg i de senere år har hørt mange steder i verden: Vejret opfører sig ikke, som det plejer.

At det dårlige vinteragtige vejr så ligner en almindelig dansk sommer, er en anden sag.

Jeg tænker lidt over, hvad jeg vil resten af dagen. Jeg har allerede en tid til en spa-behandling. En oliemassage, hvor man er i hænderne på to thai-massører på én gang. Der er også sauna, dampbad og jacuzzi i spaen. Men jeg kan også bare nyde Gail og Tims private paradis, som de inviterer til i brochurerne:

»Der er en mystik over ejendommen. Vi har hørt fra utallige besøgende, at vores stille paradis har en næsten lægende effekt, at de bliver både afslappet og fyldt med ny energi.«

Jo, det vil jeg. Tage min bog og sætte mig på udsigtsdækket. Herfra kan jeg se langt ud over havet og samtidig holde øje med, om der skulle komme en hval forbi.

Læs den relaterende artikel om stamme-kvinden Mama Fofu:

 

 

 

 

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.