Svovl, sved og våde tæer - gennem Island på cykel

Det islandske højland byder på cykeleventyr i verdensklasse. Månelandskaber, grønne fjelde og varme kilder er blandt mange højdepunkter, når man cykler tværs gennem højlandet ad den ældgamle Kjölur-rute.

På selve Kjölur-ruten er der broer over alle floder, men på sidevejene tog vi sandaler på og trak igennem det iskolde vand. Fotos: Christian Jepsen og Søren Gregersen
På selve Kjölur-ruten er der broer over alle floder, men på sidevejene tog vi sandaler på og trak igennem det iskolde vand. Fotos: Christian Jepsen og Søren Gregersen

Kilderne ved Hveravellir

Solen er for længst gået ned, da vi piner vores tungtlastede stålheste igennem det løse grus på endnu en stigning. Vi standser på toppen og betragter en lille dal neden for, hvor hvide skyer af varm damp stiger op mellem klipperne. Midt i sceneriet ligger en lille samling træhuse og telte, der mest af alt minder om en western-kulisse. Vi er fremme ved de varme kilder ved Hveravellir.

Vi triller ned til westernbyens lille cafeteria og bestiller en øl. Køkkenet er lukket, så vi koger mad på campingblusset og sætter vores telte op med stivfrosne fingre. Mens vi spiser pasta og pølser, overvejer vi, om det er for sent til en tur i den varme kilde i aften. Det er næsten midnat, men vores forfrosne lemmer trænger til omsorg.

Vi er helt alene i nattemørket, da vi smider vores støvede klude og hopper ned i et bassin hugget ud i klippen. Ahhhhhhhh …. Følelsen af det varme, svovllugtende vand er overvældende. Det er som om, blodet tøer op, og ømheden i vores muskler fordamper. Solide udskænkninger fra vores medbragte cognac fuldender en intens cykeldag.

Europas største vandfald, Gullfoss, markerer starten eller enden på Kjölur-ruten
Europas største vandfald, Gullfoss, markerer starten eller enden på Kjölur-ruten

Læs også: http://www.b.dk/rejseliv/aktiv-appetitvaekker

Cykelturen begyndte tre dage forinden, da vi steg af bussen fra Reykjavik i Blönduós, en lille flække i Nordisland. Vores plan er at cykle ad Kjölur-ruten tværs over det islandske højland. Kjölur – også kendt som Rute F35 – er en gammel handelsvej fra vikingetiden og strækker sig 200 kilometer tværs gennem højlandet.

Vi studerer vejrudsigten lige før ankomst til Island og erfarer, at vindretningen på højlandet som regel kommer fra nord, så det er en let beslutning at starte i Blönduós og cykle sydpå.

Den første aften slår vi teltene op på en græsmark efter et par timers cykling i tiltagende mørke. Vi steger lammekoteletter og deler en bakke kartoffelsalat i lyset fra vores pandelamper. Der er ingen butikker i højlandet, så vi har mad med til 5-6 dage inklusive et lager af energibarer og chokolade til at klare småsulten.

Dag nummer to møder vi præcis det, vi er kommet for: åbne landskaber med højt til himlen og endeløse grusveje stort set uden trafik. Den sagte summen fra velsmurte kæder er lydsporet til vores færd gennem græsklædte dale, inden vi rammer en serie af stigninger, som bringer os op til et goldt landskab.

En landmand anbefaler os at overnatte i en hytte på en parallelvej til Kjölur-ruten. Vi finder hytten uden store problemer og banker lidt tøvende på døren. Ingen hjemme. Vi åbner den ulåste dør og kigger ind. Den er god nok; vi har logi for natten.

Hytten er udstyret til overlevelse i vildmarken. Der er gas til kogeblus og varmeapparat og en flaske petroleum til lamperne. Som et dansk sommerhus fra 1970’erne og tilmed gratis.

Island har et netværk af hytter i højlandet til brug for de, som overraskes af dårligt vejr eller som bare kommer forbi. Enkelte hytter er bemandede i sommermåned-erne, men de fleste er ulåste og klar til brug året rundt. Kutymen er, at man efterlader en hytte i lige så pæn stand, som man fandt den. Og gerne efterlader lidt godt til de næste.

Læs også http://www.b.dk/rejseliv/bjergbestigning-for-begyndere

En halv dag i ingenmandsland

Mens regnen pisker mod de sprossede vinduer, laver vi suppe og sipper vores sidste to øl. Næste morgen fejer vi hytten grundigt og skriver i gæstebogen, inden vi begiver os ud på det, som skal vise sig at blive turens hårdeste dag.

Det ser enkelt ud på kortet. Vi skal bare fortsætte ad jordvejen, så rammer vi Kjölur. Vi krydser uden problemer turens først vandløb, men derefter svinder hjulsporene ind til dyrestier; og efterhånden står det klart, at vores kort ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vi kunne cykle i et stort loop tilbage forbi hytten, vi overnattede i, og tilbage til Rute F35, men vi bestemmer os til at følge en dyresti mod syd. Det går først fint med at cykle, men til sidst må vi stige af og trække op af et par mudrede bakker for at holde retningen. En langsomt kørende bil i horisonten bekræfter, at vi har fundet Kjölur-ruten.

Vi er slidte efter en halv dag i ingenmandsland på en strækning, vi troede kunne klares på en halv time. Men humøret stiger i takt med, at vi klikker os frem til de høje gear på den jævne grusvej med retning mod den varme kilde ved Hveravellir.

Efter en varm overnatning transformerer landskabet sig næste dag fra flad steppe med mosgrønne knolde til et goldt månelandskab med bløde bakker af grus. Sand og store løse sten gør vejen vanskelig at forcere, så vi lukker luft ud af vores overdimensionerede dæk for at få bedre vejgreb og komfort.

Der kommer af og til firehjulstrækkere forbi med hilsende turister. Det kan være hårdt arbejde at cykle på Islands højland, men oplevelsen af at glide igennem højlandet på cykel slår en biltur med længder.

På det vidtstrakte islandske højland er der højt til himlen og langt til naboen. Men man skal huske et godt telt, hvis man ikke er så heldig at falde over en åben hytte.
På det vidtstrakte islandske højland er der højt til himlen og langt til naboen. Men man skal huske et godt telt, hvis man ikke er så heldig at falde over en åben hytte.

Den sidste strækning

Vi tager endnu en afstikker fra Kjölur-ruten for at overnatte i Islands ældste bemandede hytte, Hvitarnes. Den blev bygget i 1930 og fungerer som vandrehjem for de, som trekker omkring den gigantiske isbræ, Langjökull, der majestætisk rejser sig foran hytten. Hvitarnes har tre værelser, hvor man kan folde sin sovepose ud på madrasser. Vi deles om gryderne i det interimistiske køkken med trekkere fra Frankrig og Spanien.

Mens vi laver kaffe næste morgen, bliver vi afhørt af hyttens bestyrer, Ulla – en pensioneret sygeplejerske – der har haft en urolig nat. – Hørte I de høje lyde i nat?, spørger hun med et stresset blik. Hun har hørt trampende støvler og smækkende døre flere gange i løbet af natten. – Helt sikkert spøgelser, vurderer hun. – Nej, vi har intet hørt, svarer vi med forundrede miner og undskylder os med, at vi var trætte efter en lang dag i sadlen. Ulla er ikke den første her, som har fået sin nat forstyrret. Hvitarnes er berygtet for sine genfærd fra en grum fortid med bestialske mord.

På den sidste strækning, inden Gullfoss, må vi kæmpe os over en serie af stejle stigninger inden en kærkommen 15 kilometer lang nedkørsel. Da vejen flader ud, har landskabet og klimaet forandret sig. Vi cykler gennem græsklædt landbrugsland og drejer til venstre ved Europas største vandfald.

Vandfaldet ved Gullfoss er imponerende, men det vi har glædet os allermest til er turistcenterets lammesuppe, som vi har læst om i vores guidebog. Suppen skuffer ikke. Det gør Islands højland heller ikke. Mens vi den sidste dag cykler videre på asfalt, taler vi om, hvilken højlandsrute vi skal cykle næste gang.

I dybe dyrespor er det af og til nødvendigt at trække cyklen. Husk kort og kompas i sådanne situationer.
I dybe dyrespor er det af og til nødvendigt at trække cyklen. Husk kort og kompas i sådanne situationer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.