Store, smukke Sverige

Funäsfjällen er Skandinaviens største skiområde målt på antallet af pister, men ret ukendt uden for Sverige. Hyggelig stemning, snegaranti og god plads gør det til et sted, man gerne vil tilbage til.

Funäsfjällen har over 300 kilometer præparerede langrendsspor. Foto: Göran Assner
Funäsfjällen har over 300 kilometer præparerede langrendsspor. Foto: Göran Assner

Hist og her rejser høje fjelde med skaldede isser sig i snelandskabet i Härjedalen. De store vidder og den uberørte natur
får nemt en dansker til at føle sig misundelig. Kommunen, der ligger halvvejs oppe i Sverige med den norske grænse mod vest,
kan tillade sig at fråse med pladsen.

Mens vi i Danmark klemmer os 130 mennesker ned på hver kvadratkilometer i gennemsnit, er der i Härjedalen over én kvadratkilometer natur til hver. En natur, der i egnens skiområde, Funäsfjällen, er rig mulighed for at komme ud i.

Funäsfjällen består af områderne Tänndalen, Ramundberget, Funäsdalen og to mindre områder, der tilsammen har godt 135 præparerede pister, hvilket gør det til Skandinaviens største skiområde – måler man efter flest nedfarter på et enkelt liftkort.

Området ligger så nordligt, at den første sne allerede falder i oktober, og den sidste forsvinder som oftest i maj. På en vinter falder der i gennemsnit fem meter, og sæsonen er lang og går fra 1. november til 30. april. Her er usædvanligt god plads, og selv langt op ad dagen kan man stadig finde næsten uberørte pister.

Funäsfjällen breder sig over et stort areal; de tre største resorts ligger med 20-30 minutters kørsel imellem sig. En gratis skibus kører hver dag skigæster fra det ene resort til det andet. Samlet set byder destination på nok af udfordringer til en uges vintereventyr for en hver smag. For uøvede og erfarne skiløbere, kulturog naturinteresserede, foodier og fartdjævle.

Når man spørger indbyggerne i Funäsdalen, hvad byen mangler, er der koncentrerede rynkede bryn og stilhed længe. For byen har i princippet alt, man behøver, synes de: Dagligvarebutikker, en skole med 150 elever, et stort kulturhistorisk museum, en alarmcentral, et plejehjem og gode steder at gå ud at spise.

Her bor færre end 1.000 helårsbeboere, og med oplandets små landsbyer er der nok godt 2.000 mennesker, for hvem byen er hovednerven. Og så er det den næststørste by i hele kommunen. Det er her, man køber ind, går ud og arbejder.

De fleste er involveret i turismen eller de institutioner, der følger med, når mennesker klumper sig sammen. Byen ligger i læ af Funäsdalsberget, og Funäsdalssøen breder sig neden for. Om vinteren er begge dækket af is og sne og vinterglade gæster, mens folk med mountainbikes og vandrestøvler udforsker landskabet i den korte, grønne sommerperiode.

Alle kender alle i det lille samfund, og selv turister får del i den hjemlige stemning. Ekspedienten bag disken i sportsbutikken, kromutter på Toppstugan og sågar liftvagterne i gondolen nikker genkendende, når du har været forbi et par gange.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.