Spil FIFA 15 om bord på Oslobåden

Prøv det nye FIFA 15 før alle andre, når Oslobåden arrangerer en FIFA 14-turnering om bord.

Deltag i en FIFA 14-turnering om bord på Oslobåden.
Deltag i en FIFA 14-turnering om bord på Oslobåden.

Mange øjne vil være rettet mod en skærm frem for naturen på sejlturen fra København til Oslo i weekenden den 22. til 24. august.

I slutningen af september kommer det længe ventede FIFA 15 i handlen, men DFDS Seaways giver fans mulighed for at prøve det populære fodboldspil allerede en måned inden.

Det sker om bord på Oslobåden, der er gået sammen med spiludvikleren EA Games om at afholde en FIFA 14-turnering. I selskab med andre FIFA-glade mennesker og med Messi og Miquel på skærmene, dyster man om at feje hinanden af fodboldbanen.

”Vi forsøger at lave forskellige temabaserede minicruises, som kan give vores rejsende en særlig oplevelse om bord. I forbindelse med FIFACruise, ser vi frem til at fylde skibet med den intense koncentration og spilleglæde, som sådan en turnering giver,” siger Kevin Helsinghof, landechef for DFDS Seaways, i en pressemeddelelse.

Selvom det er FIFA 14, man dyster i, vil der undervejs på turen være mulighed for at prøve kræfter med det helt nye FIFA 15, der først kan købes fra d. 25. september.

Den bedste FIFA 14-spiller om bord vinder en rejse til en valgfri storbyferie med Apollo Rejser. Her kan man med fordel vælge Barcelona og få endnu mere fodbold ind i tilværelsen ved at tage ind og se en kamp på FC Barcelonas stadion, Camp Nou.

Prisen for at deltage i FIFACruise ligger på 1.938 kr. per person ved to personer og 1.858 kr. per person ved fire personer. I prisen er kahyt, morgen- og aftensmad, drinks, fri adgang til snacks og udstyr til at spille FIFA 14 inkluderet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.