Savannah: Soul food, sydstatscharme og slavehistorie

Oplev Georgias gamle hovedstad, Savannah, på både godt og ondt. Kom tæt på slavehistorien, men også de 21 frodige plader, soul food og den sydstatslige charme.

Der bor knapt 150.000 mennesker i byen med de 21 smukke pladser i det historiske centrum, Savannah.
Der bor knapt 150.000 mennesker i byen med de 21 smukke pladser i det historiske centrum, Savannah.

Det første, man skal gøre, når man træder ud af flyet eller bilen i Savannah, er at sætte tempoet ned.

Helt bogstaveligt ved for eksempel at sætte sig på en bænk under et af byens store træer og bare nyde varmen og charmen. Gerne i timevis og uden at lave andet.

Der er dog også andre (næsten) lige så afslappende og behagelige måder at indtage byen på, så check ind på hotellet – har man booket et centralt af slagsen, bor man i byens betagende historiske distrikt, et af de største af sin slags i USA, og med hoteller i historiske bygninger og bed & breakfast med fuld skrue – smid kufferten og træd ud under byens kæmpe egetræer.

De dominerer gaderne og hænger mange steder som et tungt skydække – en hjælpsom hånd fra naturen, hvis solen brænder hårdt.

Hvis ikke man kan mærke Syden endnu, så kan man se den: fra alle egetræerne slynger sig den lysegrønne spanske mos, der førhen blev brugt til at polstre bilsæder og isolere huse med. Uden de smukke, op til 300 år gamle, egetræer ville Savannahs hjerte være tomt.

Det historiske distrikt

Det store, langsomt pulserende hjerte, som består af 21 smukke pladser i det historiske distrikt.

Byen er grundlagt af den britiske general James Oglethorpe i 1733 omkring et nøje udtænkt netværk af pladser med boliger, institutioner og kirker rundt om.

Navne som Pulaski Square, Chippewa Square og Franklin Square fortæller historier om præsidenter, guvernører og krigshelte. Og arkitektoniske stilarter står i kø for at imponere. Viktoriansk, koloni-stil, græsk inspireret, gotisk inspireret og mange andre.

Man kan kun svært undgå pludselig at interessere sig for byplanlægning, når man går fra plads til plads gennem smukke gader, og det er ikke spor underligt, at hver gang rejsemagasiner og aviser spørger læserne om de bedste og mest interessante grønne områder i USA, er Savannahs torve og pladser stort set altid med i top 10.

Det historiske distrikt kan give ømme fødder i kraft af sit omfang, så som en hjælp til trætte turister samler små busser folk op ved 12 stoppesteder i distriktet – helt gratis.

Hjælpen strækker sig faktisk så langt, som at der også er en gratis sporvogn langs River Street og gratis transport over floden til Hutchinson Island med små færger, opkaldt efter byens »belles«, samfundsbevidste og innovative kvinder som Susie King Taylor, den første afro-amerikanske lærer i Georgia, der underviste på en skole for tidligere slaver.

I slavernes fodspor

Og netop stedets slavehistorie er central for Savannah, omend det kan virke surrealistisk, når man står midt i en by, der virker så rolig og fredelig.

Og man kan da også uden problemer være på besøg i byen uden at lægge mærke til tegn på, at Savannah op til det endelige forbud i december 1865 var hjemsted for udbredt slavehandel og brug af slaver.

Store ris- og bomuldsplantager tæt på byen har huset og misbrugt tusindvis af mennesker fra Vestafrika, Caribien og andre kolonimagters »spisekamre«.

Nogle af de største plantager i Syden lå i nærheden af Savannah, og havnen tog imod tusinder af handlede mennesker gennem mange år. Sporene er få, og en plantage kan man ikke komme til at se i Savannah og omegn. De blev brændt ned af nordstatsgeneralen Shermans hær under den amerikanske borgerkrig.

Et enkelt tegn står dog tilbage – den historiske markør, der står på hjørnet mellem Augusta Avenue og Dunn Street kun få kilometer vest for det historiske distrikt.

Markøren er bestemt ikke noget særligt, og den har kun stået der siden slutningen af 2007.

Ikke langt fra den blev der 2.-3. marts 1859 afholdt en stor auktion over 436 mænd, kvinder og børn fra to plantager. Slavehandlere fra hele Syden solgte og købte mennesker for det, der i dag svarer til ca. 35 mio. kr.

Perioden kaldes the Weeping Time, tiden, hvor der blev fældet tårer. Auktionen fik stor opmærksomhed i nordstaterne, og det er givet, at den har båret brænde til det bål, der endte med den amerikanske borgerkrig.

For at få det bedste indblik i Savannahs slavehistorie, kan man booke man en guidet tur til fods med Footprints of Savannah, som finder sted hver lørdag og søndag.

Man kan også frem til 31. august på det ældste offentlige kunstmuseum i Syden, Telfair Museums se en udstilling om slaveriet i Savannah og auktionen i 1859.

Derudover kan man besøge den stadig aktive Bonaventure kirkegård, der ligger cirka seks kilometer øst for det historiske Savannah.

Den næsten 100 tønder land store kirkegård ligger på resterne af en plantage af samme navn, og for alle, der ikke umiddelbart har lyst til at lege turist på en kirkegård, er der ingen grund til at holde sig væk.

Den historiske grund har sit eget besøgscenter, og der afgår officielle ture med guide til kirkegården, hvor prominente personligheder med permanent ophold, store skulpturer og gravmonumenter og en eksplosion af grønt gør, at man går derfra både imponeret og ydmyg.

Smag på Syden

Syden er ikke kun slaveri, den er også SOUL food, og Savannah har et køkken, der byder på solid og klassisk mad med rødder til indianere, afrikanske slaver og Europa. Fra tungt majsbrød over stegt kylling til friturestegt okra og stegte grønne tomater.

Panering er indbegrebet af mad i Syden, og man kommer ikke langt med at forlange en grøn salat til frokost på et sted som Mrs. Wilke’s Dining Room. Her er der frokost på alle hverdage, men glem alt om bordreservation og at betale med kreditkort.

Her står man i kø på gaden og betaler med kontanter for at sidde ved store borde og spise bønner med smør, paneret kylling, stuvninger og »makaronisalad«.

100 kr. plus drikkepenge for en stor frokost i den dagligstuelignende restaurant er et fund, man sent vil glemme.

Maven glemmer det heller ikke med det samme, for Sydens mad ligger tungt.

Hvis appetitten er tilbage, når mørket falder på, kan Elizabeth on 37th varmt anbefales. Restauranten ligger i det, der nærmest må kaldes en mindre herregård, men prætentiøst er det nu slet ikke. En hovedret som krydrede røde Savannah-ris med rejer fra Georgia, muslinger fra Halfmoon-floden, pølse, havaborre og okra siger alt om, at vi er langt fra det franske køkken, men dybt inde i Syden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.