Rejsekalender for juli

Er sommerferien endnu ikke planlagt, kan du finde inspirationer i juli kalenderen. Her finder du oplevelser for den aktive rejsende, den nysgerrige og musikentusiasten.

»The San Francisco Marathon« er løbende sightseeing.
»The San Francisco Marathon« er løbende sightseeing.

3. Madrid

Den årlige Gay Pride, eller MADO som den kaldes, er fem farverige og festlig dage med masser af levende musik og gadefester. Højdepunktet er den store parade lørdag aften. Festen i den spanske hovedstad er kendt verden over, og Madrid er valgt som værtsby for »2017 World Pride«.

madridorgullo.com

3. Berlin

Hver sommer siden 1992 har Gendarmenmarkt i byens centrum været omdannet til en koncertsal og været rammen om »Classic Open Air Festival«, hvor 640.000 mennesker har overværet 112 koncerter fra opera og musicals til pop, swing og jazz. Der åbnes med »første aften koncert« med højdepunkter fra bl.a., film- og rockmusik. Sidste koncert tirsdag 8. juli.

classicopenair.de

4. Hamborg

Großmarkt midt i byen er rammen om de årlige »Hamburg Harleydays«. Det er det eneste sted i verden, at et motorcykelarrangement foregår midt i byen. Der er over en halv million besøgende til motorcykelshowet og til den store parade gennem byen søndag.

hamburgharleydays.de

5. Leeds

Første etape af cykelløbet Tour de France går ad en 190 km lang rute til Harrogate. Efter yderligere to etaper kørt i England fortsætter løbet i Frankrig, hvor der 21. juli er opløb på Champs-Élysées i Paris.

letour.fr

8. London

»Hampton Court Palace Flower Show« er en af de store haveudstillinger i England. I år er der ud over de mange udstillingshaver, hvor haveanlæg for lavbudget er en ny kategori, også sommerfestival med have- og landbrugshåndværk, blomstershow, live musik og »fine dining« samt shopping af både mode og mad. Hampton Court ligger lidt sydøst for Heathrow lufthavn, og udstillingen varer til 13. juli.

rhs.org.uk

13. Montego Bay

»Reggae Sum« er den største koncertfestival i Jamaica. Der er rytmer og musik lige fra bl.a. Wiz Khalifa og Sean Paul til Jah Cure på programmet til festivalen, som varer til 19. juli.

reggaesumfest.com

14. Paris

På Bastilledag er der altid masser af festligheder i byen. Kig forbi »Ile du Martin-Pêcheur«. På den lille ø i Seinen er der dansekonkurrence i den udendørs dansehal på 41 quai Victor Hugo. Årets Miss Guinguette skal yderligere kåres.

guinguette.fr

15. Key West

I de sidste 34 år har Lorian Hemingway, den legendariske forfatters barnebarn, stået i spidsen for den internationale novellekonkurrence under de årlige Hemingway Days. I år markeres også, at det er 50 år siden, at Hemmingways erindringer om hans tid i 1920’ernes Paris, »Der er ingen ende på Paris«, blev udgivet posthumt. En anden fast begivenhed under Hemmingwaydagene, som varer til 20. juli, er »Hemingway Look Alike« konkurrencen.

fla-keys.com

17. Valetta

Det er 24. gang, at »Malta Jazfestival« afvikles i hovedstaden. Både lokale og internationale jazznavne spiller udendørs i Ta’ Liesse mellem havet og Grand Harbour bastionen.

maltajazzfestival.org

18. Berlin

Neue Nationalgalerie går tilbage til 60’erne med en udstilling med den tyske eksperimenterende kunstner Otto Piene. Han var dengang en af de førende i redefineringen af kunstens klassiske form med bl.a. lysinstallationer, røg- og brændte billeder. Han var også medstifter af den tyske kunstgruppe Zero. Udstillingen vises til udgangen af august.

ottopieneinberlin.de

18. Hockenheimring

Tre dage med fuld fart på i Hockenheimring i den tyske delstat Baden-Württemberg. Formel 1, to dage med tidskørsler og kvalifikationsløb inden selve Grand Prixet søndag med stjernerne Sebastian Vettel, Lewis Hamilton, Fernando Alonso og ikke mindst Kevin Magnussen.

hockenheimring.de

21. London

Bank of Englands Museum genåbnede her i foråret med en rekonstruktion af Sir John Sloanes bank fra 1793 og med udstillinger om penge, hvordan de designes og trykkes, og sjove effekter fra bankens egne gemmer.

For eksempel en læderkuffert, der i bankens papirer fra 1936 beskrives som: »Kamelbagage til transport af guld gennem ørkenen«. For at markere Første Verdenskrig vises en udstilling om den effekt. krigen havde på økonomien, Bank of England og dens medarbejdere. Udstillingen vises året rundt.

bankofengland.co.uk/museum

23. Glasgow

»Commonwealth Games« er Commonwealth-landene, hvad OL er for hele verden. Commonwealth-legene afvikles også hvert fjerde år. Denne gang i Skotland, hvor 4.500 atleter fra 70 lande deltager og dyster i 17 sportsgrene over 11 dage.

glasgow2014.com

23. Bayonne

Det er tyreløbet i Pamplona i Spanien, som i øvrigt foregår mellem 6. og 14. juli, der er inspirationskilde til »Fêtes de Bayonne« i den fransk-baskiske by.

Siden 1932 har der været hvidklædte mænd og kvinder med røde tørklæder om halsen, som fredag, lørdag og søndag løber på Place Paul-Bert med »tyre«, som her er enten er køer eller ungdyr med beskyttelsesdupper på hornene. En anden tradition under festen, som varer til 27. juli, er den store parade med store dukker og pyntede flåder.

fetes.bayonne.fr

24. Wien

Den østrigske hovedstad er mere end wienervalse. Den er også pop. I fire dag under »Popfest Wien« er der live-musik i kunst- og kulturhusene rundt om Karlsplatz samt på »Seebühne«.

popfest.at

26. Singapore

I de hede troper er natten køligere og bedre egnet til fysiske udfoldelser. »Energizer Night Trail Singapore 2014« er et udfordrende natteløb i Mandai naturområderne i den nordlige del af Singapore. Løberne er udstyret med pandelamper og de kan vælge mellem seks, 12 eller 18 km ruter.

singaporenighttrail.com.sg

27. Oslo

Den årlige »Norwaycup« i den norske hovedstad er en af de største sportsbegivenheder i Europa, men måske uden den helt store internationale mediebevågenhed. De deltagende fodboldhold kommer ganske vist fra hele verden, men spillerne er mellem 10 og 19 år, og det er både drenge og piger. Der spilles kampe på byens fodboldbaner frem til 2. august.

norwaycup.no

27. New York

»Harlem Week« festivalen fejrer 40 år i år. Første arrangement i 1974 var faktisk en en-dags aktivitet, og med årene er »ugen« blevet til en måned fyldt med et omfattende program med musik, sang, teater, kultur, familieaktiviteter, udstillinger og sport. »Harlem Weeks« sidste dag, 23. august, er der en »Anti-Gun Violence« march.

harlemweek.com

27. San Francisco

Det klassiske »The San Francisco Marathon« er både sport og løbende sightseeing. Ruten går fra Ferry Building forbi Fisherman’s Wharf over Golden Gate Bridge gennem Golden Gate Park videre ned ad Haight Street, gennem Mission District under den fancy nye Bay Bridge tilbage til Ferry Building igen. Og er man hepper, har San Francisco Marathon etableret shuttlebusser til tilskuerne, så de kan følge med hele vejen.

thesfmarathon.com

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.