Pallesens romerske perler

Mad- og vinglade Per Pallesen er vild med Rom. Her er skuespillerens tips til byens bedste måltider, hentet fra hans guidebog "Spis i Roms Sidegader".

Nicola, Roberto, Renate og Gabrielle – romere, som Per Pallesen virkeligt holder af! De er nemlig værter på nogle af hans favoritrestauranter i Rom og omtales i den nye guidebog, han har skrevet om gode spisesteder i den italienske hovedstad.

Læs også: 5 gastropubs i London

Den mad- og vinglade skuespiller er vild med Rom…og specielt med de små restauranter, som han har snuset sig frem til på sine utallige ophold i byen. Han er faktisk så begejstret for Rom, at han har fået sig en lejlighed der. Den ligger i den gamle bydel, Trastevere, hvor flere af hans absolutte yndlings-restauranter også er.

»Men der er gode restauranter overalt i Rom. Jeg ved det – for jeg spist på mange hundrede,« siger Per Pallesen, der elsker det italienske køkken.

»Jeg bliver aldrig træt af maden. Den er ærlig, og man bliver mæt! Franskmændene kan også lave god mad, men den er så smør- og flødefed, at den gi’r mig en »madskid« på. Det får jeg aldrig af den enkle, italienske mad.«

Hen om hjørnet, ind i en sidegade

Per Pallesens nye bog hedder »Spis i Roms sidegader«. Den tager udgangspunkt i byens berømte pladser, som Piazza Navpone og Piazza del Popolo...
»Hvor man IKKE skal spise!« advarer Per Pallesen.

»Restauranterne her er dyre og dårlige. Sæt dig og nyd stemningen og folkelivet… men nøjes med kaffe eller et enkelt glas vin. For at spise godt skal man tit kun 100 meter væk – hen om hjørnet, ind i en sidegade. Her ligger de gode spisesteder; dem hvor mor selv står i køkkenet og maden er til at betale.«

En af Per Pallesens italienske favoritter er spaghetti carbonara: »En helt enkel pastaret med bacon, fløde og æg. Det afgørende er, at pastaen ikke er en slatten omgang, men al dente, det vil sige, at den skal være som at bide i en nød. Kan restauranten det, kan den sandsynligvis også lave alt det andet!« er hans erfaring.

Det, Per Pallesen allerhelst vil spise er retter med trøfler.
»Jeg er vild og gal med trøfler.«

Der er ikke mange italienske retter, han ikke kan lide. Faktisk kan han kun komme i tanke om én: Trippa a la romana – komave!
»Spis i Roms sidegader« af Per Pallesen og illustreret af Claus Seidel er udkommet på forlaget Thanning og Appel. Deres første restaurant-guide »Spis i det gamle Rom – Trastevere« (2001) kommer til efteråret i 2. oplag ligesom »Spis i Roms sidegader«.

Næste guide, »Spis italiensk i Danmark«, kommer i foråret 2012.

Per Pallesens yndlingsrestauranter i Rom:

Den super lækre
»Da Lucia«
Vicolo del Mattonato 2, Trastevere.

»Et lille trattoria gemt i en vicolo (sidegade) og min stamrestaurant. Min absolutte yndlingsret her er spaghetti a la gricia, der er pasta med flæskestykker, smør og pecorino ost.«

Den sjove
»Marios«
Via del Moro 53, Trastevere.

»Det er ikke det store kulinariske ridt, men et livligt og hyggeligt folkekøkken – og billigt. De laver fremragende polpette, der er italienske kødboller i tomatsovs. De er også gode til store peberbøffer.«

Den billige
»Tre Pupazzi«
Via dei Tre Pupazzi , bag Vatikanstaten.

»Hos »De tre dukker« spiser jeg fettucine al tartufo: perfekt kogt pasta i harmoni med pesto og trøfler, der er moset sammen til en blid creme. Pasta og trøfler – jeg ved ikke nogen bedre kombination! Uhmmm.«

Per Pallesens tre yndlingsrestauranter i andre populære storbyer:

I New York
»Sardi’s«
44’th west (overfor Schubert Theater)

»Den er en berømt, især blandt scene- og pressefolk, og det er skuespil i sig selv bare at være gæst. Her laves Saltimbocca al la romana bedre end på de fleste italienske restauranter i Italien

I London
»Cappuccetto«
 9 Moor Street, Soho, W1D 5ND
»Et af de steder, jeg allerhelst spiser i London. De laver en uimodståelig ravioli med valnødde-sovs.«

I Paris
»Il Farnese«
45 Rue de la Roquette
»En super god familierestaurant, der laver ærlig italiensk mad – blandt andet rigtig god pizza.«

Per Pallesens italienske yndlingsrestauranter i København

»La Buca«
Godthåbsvej 209
»Her laves traditionel italiensk mad af høj kvalitet.  Jeg spiser her rigtig tit – og allerhelst deres risotto med fire slags ost og trøfler!«

»Casa D’Antino«
 Dr. Tværgade 43
»Her er det køkkenet fra regionen Abruzzo, der regerer. Det er mere råt og med kød. En af specialiteterne er Carré d’agnello alle erbe – grillet lammeryg med krydderurter.«

»Il Gambero Rosso«
Amagerbrogade 268
»Enkel og billig – de er eksperter i pasta. Prøv deres Ravioli al burro e salvia – ravioli fyldt med ricotta og spinat, med smør og salvie.«

Læs også: 5 steder med chokolade i Rom

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.