Nye direkte ruter fra København

Seks nye direkte ruter forventes at åbne fra Københavns Lufthavn i løbet af 2016, heriblandt ruter til Boston og Teheran.

Peter Krogsgaard.
Peter Krogsgaard.

Det er flyselskaberne SAS og Norwegian, der står bag de direkte ruter til Boston. SAS forventes endda at flyve dagligt dertil fra foråret.

»Boston ligger tæt på New York, men byen er mere intim og hyggelig. Byen er familievenlig og er blandt andet berømt for dens universiteter Harvard og MIT. Mange forventer, at Boston bliver den næste store rejsedestination,« siger kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Peter Krogsgaard.

Også den amerikanske by Miami forventes at blive tilgængelig via en direkte flyvetur, når SAS åbner en rute med tre afgange ugentligt.

Fra Københavns Lufthavn kan man allerede nu flyve direkte til ni amerikanske byer, blandt andre New York, Los Angeles og San Francisco.

Direkte rute til Iran

Teheran er en af de andre destinationer, som forventes at blive mere besøgt end tidligere, bl.a. pga. atomaftalen mellem Vesten og Iran og de dertilhørende ophævelser af internationale sanktioner mod Iran.

Derfor åbner Københavns Lufthavn også til marts en direkte rute til Irans hovedstad opereret af landets andenstørste flyselskab, Mahan Air.

»Det vil være spændende for mange virksomheder at rejse til Iran nu. I Københavns Lufthavn har vi også lavet analyser af, hvor mange iranere, der bor i Danmark, som kunne være interesseret i at flyve til Teheran. Det skal være lønsomt for flyselskaberne. Derfor er det ikke nok at åbne ruter, det gælder om at kunne bevare dem,« siger Peter Krogsgaard.

Iran Air

Sidste gang et fly lettede mod Teheran var i 2012 med det statsejede selskab, Iran Air som operatør, oplyser direktøren.

På længere sigt vil Københavns Lufthavn især arbejde på at skaffe flere direkte flyvninger på langdistanceruterne, og det kommer den nye ruteudviklingschef, Morten Mortensen, der tiltræder til marts, til at stå i spidsen for.

»Vi kan se på verdensøkonomien, at Asien vækster, og der vil vi frygteligt gerne mere ud. At få en rute til Indien ville være rigtigt godt. Johannesburg er også på vores ønskeseddel,« siger Peter Krogsgaard.

94 procent af alle flyvninger til og fra Københavns Lufthavn er internationale, oplyser Krogsgaard.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.