Når toget slår flyet

En rejsetid på 2 timer og 15 minutter mellem to hovedstæder. Fra centrum til centrum. Fra London til Paris. Det lyder godt, men er det ligeså eksotisk som togrejser mellem hovedstæder var engang? Rejseliv tog turen.

Klar til ombordstigning på Eurostar.
Klar til ombordstigning på Eurostar.

Der findes i store træk to slags togrejser.

Den daglige pendling i S-tog eller regionaltog og den internationale togrejse mellem metropoler. Det første lugter af leverpostej og glemte gratisaviser, mens den anden har en aura af gammeldags rejsemystik og eventyr.

Mest af alt, fordi den netop er gammeldags. I kroner og øre eller euro og cent kan det i dag sjældent betale sig at tage tog fra én europæisk hovedstad til en anden.

Flybilletter er blevet billigere, og det er markant hurtigere at bevæge sig med 800 km/t i 10.000 meters højde, end det er at bumle derudad med 100 km/t på Europas nedslidte jernbanenet.

Men ind imellem slår toget flyet.

På strækningen London-Paris tager det fra centrum til centrum to timer og 15 minutter i tog. Med fly kan man fra centrum til centrum ikke klare det på under fire.

Bare turen fra London centrum, igennem sikkerhedskontrollen i Heathrow og ombordstigning i flyet tager hurtigt halvanden time. På det tidspunkt har Eurostartoget allerede kontinentaleuropæisk jord under skinnerne.

Jeg passerer indtjekningssluserne på St. Pancras stationen i London med en vis nostalgisk forventning. Billeder fra Orientekspressen kombineret med egne minder fra 90’ernes togture ned gennem Europa, myldrer forbi mit indre blik.

Mon der er en spisevogn? Og hvor meget kan man se, når toget ruller gennem Sydengland og Nordfrankrig?

Sikkerheden på St. Pancras station er som i lufthavnene med metaldetektorer og bagagescanningsaggregater. På den anden side venter afgangshallen i stål og glas. Igen med en aura af lufthavn over sig.

Idealiseringen, som mødte virkeligheden

Den første halve time byder på en serie af skuffelser. Toget ligner det, det reelt set er – et levn fra midthalvfemserne, der får selv DSBs pensionsmodne IC3-tog til at tage sig indbydende ud. Interiøret er et studie i gråt og brunt med et talent for at charmere, som ikke står tilbage for hverken folkeskolearkitektur fra 70’erne eller Avedøre stationsby.

Og en spisevogn med hvide duge og tjenere? Nej, ikke rigtigt. Spisevognen minder om et trillende halcafeteria med kaffe, øl, vand, chips og chokolade. Og for overhovedet at komme op til disken, skal man sparke sig igennem et bjerg af bagage. Kun den iskolde champagne leder tankerne i retning af fortidens elegante spisevogne.

Jeg overvejer den kortvarigt, men forkaster idéen. At drikke champagne i Eurostar-toget vil være som at tage smoking på til en tur i førnævnte halcafeteria.

Præcis en time efter vi forlod St. Pancras, kører toget ud af tunellen under den Engelske Kanal i Frankrig.

Det første, der møder øjet er det dobbelte hegn med pigtråd på toppen – kanaltunnellen er kendt som en yndet indrejseoption til England for illegale indvandrere.

Omgivelserne giver oplevelsen

Stemmen i højtaleren ønsker velkommen til Frankrig. Først på fransk og så engelsk. Omvendt af afgangshilsenen fra St. Pancras.

Turen fra London til kanalen var trist. Enten i tuneller eller bag støjværn. I Nordfrankrig er der udsigt til det rullende landskab. Charmerende og indbydende. Med skove og marker. Husene er anderledes. Ligesom kirketårnene.

Langsomt begynder stemningen at indfinde sig. Fra den klassiske togtur igennem Europa. Af eventyr og nye lande. Men inden den når at slå rod, triller toget ind på Gare du Nord. Præcis to timer og femten minutter efter det trillede fra London.

Man kan øjensynligt ikke få i både pose og sæk. At turen kan tilbagelægges så hurtigt og smertefrit – fra centrum af den engelske hovedstad, til centrum af den franske – er dybt imponerende. Og det er for dét og ikke for eventyret (eller økonomien), at man skal tage turen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.