Mikrobryggeri hjælper psykiske patienter

To psykiatriske sygeplejere fra Amsterdam har fået succes med mikrobryggeri, godt hjulpet af deres tidligere patienter, som er i praktik hos dem i »red light district«. Nu er det sociale initiativ kommet med på byens turist-kort.

Bryggeriet Brouwerij de Prael i Amsterdam.
Bryggeriet Brouwerij de Prael i Amsterdam.

Man tager to mandlige psykiatriske sygeplejere, tilsætter en passion for humle, konstant mangel på penge, et godt stænk humor og en stor portion empati og social ansvarlighed.

Så har man opskriften på en bryggeri-succes. Ikke kun målt i antallet af solgte flasker, men også i mængden af medmennesker med et skrøbeligt sind, som har fået en meningsfuld tilværelse.

Mikrobryggeriet De Prael er kommet på det officielle bykort fra Amsterdams turistforening som seværdighed på linje med kirker og museer, men for idémændene Fer Kok og Arno Kooy er øllet stadig ikke det vigtigste, selv om deres produktionsvolumen er tidoblet til 450.000 flasker indenfor de sidste fem år og må betragtes som en niche-succes.

»Allerede som dreng hørte jeg min skolelærer fortælle begejstret om hjemmebrygget øl, og da jeg som voksen kom til Amsterdam og hørte venner tale lige så passioneret om de belgiske sorter, sagde jeg til min kollega, Arno, at vi selv kunne prøve.

Vi elskede øl og havde aldrig penge, så vi begyndte at brygge i spande og gryder efter arbejdstid. Vores venner kunne overraskende godt lide det, og vi udvidede produktionen, så vi kunne levere til folks bryllupper og fødselsdage. Inden vi fik set os om, havde vi en betragtelig nebengesjæft,« siger Fer Kok til Rejseliv.

De to venner var stadig mest optaget af deres rigtige arbejde som psykiatriske sygeplejere, hvor de gang på gang modtog patienter, som havde været ude i det virkelige liv på praktikophold, som endte med at blive en personlig fiasko for dem.

»Vi prøvede at få dem på fode med jobs hos snedkere, bagere eller cykelsmede, men de følte sig anbragt og aldrig integrerede i virksomheden. Derfor kom de tilbage på hospitalet. Det er vigtigt for denne type patienter at føle en stolthed over det de laver, så vi besluttede os for at skabe vores egen virksomhed, hvor vi kunne give dem indhold i tilværelsen,« siger Fer Kok.

Bryggeriet skaber fællesskab
For 11 år siden tog de springet, købte noget brugt mejeri-udstyr, etablerede et bryggeri i det gamle Amsterdam mod syd og kunne beskæftige de første 20 patienter her.

Revalideringen var vigtigere end øllet, men det lykkedes at fremstille så gode pilsnere, at succesen tvang dem til at udvide. For fem år siden flyttede de til manges overraskelse ind i en gammel papirfabrik i Amsterdams berømte »red light district«.

»Mange syntes, det var en skør idé,« siger Fer Kok og nikker sigende med hovedet ud mod gaden, hvor både sex og andre substanser end alkohol er til salg, men han mener faktisk, at de gør kvarteret en tjeneste ved at bringe kultur og struktur til miljøet.

»Og så er vi strikse fra dag ét. Hvis nogen drikker i arbejdstiden, er det ud, siger han.«

This template (BMLinkBundle:Block:link_box.html.twig) should be overridden!

Bryggeriet er nu oppe på at beskæftige over 100 patienter i alderen 21-63 år på skift. De har forskellige psykiatriske diagnoser, men nogle af dem har klaret at være hos Fer Kok og Arno Kooy i næsten ti år.

Makkerparret er stadig mest stolte over det sociale aspekt, hvor mange af medarbejderne har fundet den trivsel, de søgte, i bryggeriarbejdet, men de anerkender også succesen med selve øllet.

De begyndte med fem typer og er nu oppe på 12 forskellige, primært inspireret af belgiske traditioner, men også med et skvæt tysk og amerikansk indflydelse, og alle øltyper er ufiltrerede.

De sælges med humor, for navnene på de forskellige typer – Johnny, Willy, Mary, Nelis og så videre – refererer til hollandske slagersangere og croonere, ukendte for de fleste af os danskere, men elsket med et glimt i øjet af de lokale.

Men Heintje, den populære barnestjerne med hittet »Mama« fra 1967, ham kan vi da huske. Hans øl? En 5.4 pct. bayersk hvedeøl med noter af banan og nelliker. Hvad ellers?

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.