Med historisk jernbane i Schweiz

Det er over 100 år siden, Europas højest beliggende togbane blev indviet i de schweiziske alper. I dag er der et museum, seks gastrorestauranter og et ispalads på toppen – udover den udsigt, der fascinerer lige så meget anno 2014 som i 1912.

Jungfraubanen i Schweiz må være en af de smukkeste jernbaneruter i Europa. Grundlæggeren, industrimagnaten Adolf Guyer-Zeller, nåede dog ikke at se den stå færdig – han døde af lungebetændelse i 1899, 13 år før banen stod klar.
Jungfraubanen i Schweiz må være en af de smukkeste jernbaneruter i Europa. Grundlæggeren, industrimagnaten Adolf Guyer-Zeller, nåede dog ikke at se den stå færdig – han døde af lungebetændelse i 1899, 13 år før banen stod klar.

Jungfraubanen i schweiziske Berneser Oberland er så berømt, at den hvert år fragter over en halv million gæster op til det sted, alle schweizere efter sigende vil opleve mindst én gang i deres liv, Top of Europe, Jungfraujoch, 3.454 meter over havets overflade og med en fabelagtig udsigt til bjergene.

Jungfraujoch huser seks gastrorestauranter, et ispalads og et museum, Alpine Sensation, som åbnede i 2012 og fortæller historien om den jernbane, Jungfraubanen, der har gjort det muligt for andre end bjergbestigere at komme herop.

Manden, der fik idéen til at lægge en jernbane på så udfordrende et sted, var den schweiziske industrimagnat, Adolf Guyer-Zeller. Han tegnede allerede i 1893 den rute, der fører Jungfraubanen gennem Eigerbjerget og med endestation i bjergpasset mellem Mönch og Jungfrau.

Selve konstruktionen var lige så krævende som dét at bestige et vanskeligt bjerg, bl.a. måtte seks italienske arbejdere lade livet under en fejlslagen eksplosion. Og da jernbanen endelig stod klar i sommeren 1912, 16 år efter at byggeriet var gået i gang og efter voldsomme både økonomiske og vejrmæssige vanskeligheder undervejs, levede Guyer-Zeller ikke længere.

Den Hvide Edderkop

Turen med Jungfraubanen starter fra Kleiner Scheidegg-stationen, der ligger for foden af Eigerbjerget, og går igennem Eigers legendariske Nordvæg, der først i 1938 blev besteget af fire mænd. Den ene af dem var Dalai Lamas betroede ven, Heinrich Harrar, som senere beskrev bedriften i den litterære klassiker, »Den Hvide Edderkop«.

Tidligere forsøg på at nå toppen via nordvæggen var slået fejl. Det mest dramatiske forsøg fandt sted i 1936, da fire unge mænd omkom – den sidste frøs ihjel foran øjnene på sine redningsmænd, kun fem meter uden for deres rækkevidde.

Vi står på samme sted, som redningsmændene stod, udsigtspladsen Eigermauer, der ligger inde i Eigerbjerget. Bjergvæggene er ikke kun lodrette. De hvælver sig også udaf mod intetheden som massive granitlofter.

Og at man overhovedet kunne finde på at forcere dem med datidens prosaiske udstyr virker ubegribeligt. Selv om vi, da vi med toget er nået op til toppen og skuer ud over bjergene, fuldt forstår deres tiltrækningskraft.

En storslået udsigt

Foran os ligger Alpernes længste gletsjer i form af en enorm hvid flod, der strækker sig hele 22 kilometer. Ellers er der intet andet end luft og de mange bjergtinder hele vejen rundt.

Vi står en rum tid på terrassens tynde rist, overvældede af de smukke synsindtryk, mens vinden hvisler os om ørene.

Da det bliver for koldt at stå udenfor, bevæger vi os ind i varmen for at nyde udsigten i restaurant Crystal. Ejeren er ikke kun kok, men også uddannet brandmand, hvilket er påkrævet i det usandsynlige tilfælde, at der skulle opstå brand.

Vi spiser grillet perlehøne og drikker gletsjervand til. Til kaffen får vi et stykke chokolade i form af et snedækket bjerg, der er lavet få hundrede meter længere nede i dét, der også er landets højeste beliggende chokoladekonfekture.

Bagefter besøger vi museet om Jungfraubanen. Og ved siden af det ligger det labyrintiske ispalads, der blev skabt tilbage i 1930erne af to bjergguider og bl.a. indeholder minutiøst udformede isfigurer af fugle, iglooer og isbjørne.

Alt sammen muligt takket være den berømte Jungfraubane.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.