Mama Tofu, en stammekvindes beretning

Den 93-årige matriark, historiefortæller og bevarer af xhosa-traditionerne er en legende med et ry, der rækker langt ud over hendes landsby Ngxingxolo.

Da vores bil triller ind i Ngxingxolo ved alle, at nu er der turistbesøg hos Mama Tofu, og landsbyens piger kommer ivrigt løbende for at synge og danse.
Da vores bil triller ind i Ngxingxolo ved alle, at nu er der turistbesøg hos Mama Tofu, og landsbyens piger kommer ivrigt løbende for at synge og danse.

»Jeg håber Mama Tofu er rask. Hun har problemer med det ene ben. Det er en oplevelse at høre hende fortælle.«

Ordene er receptionistens i Prana Lodge, da jeg fortæller, at jeg venter på at blive hentet af guiden, som skal følge mig på en »cultural excursion« til en xhosa landsby.

Mama Tofu inviterer turister indenfor i sit hjem og fortæller om xhosa-skikke. Og hun holder samtidig mange af skikkene i hævd blandt landsbyens børn, som glade stimler sammen for at synge og danse, hver gang der kommer besøgende.

Mama Tofus hus ligger ikke langt fra turistbyen Chintsa i en traditionel Xhosa landsby med omkring 500 indbyggere. Mange af familierne har foruden et moderne stenhus bevaret de gamle traditioner og har også en rund indhegning eller en rund hytte på deres grund. Det var og er fortsat i et rundt lokale, man helst mødes til mere formelle begivenheder.

Læs den relaterende artiklen

Sydafrikas andet største stammefolk
Zulu-stammen er den største i Sydafrika, men xhosa er nummer to, og den er blandt andet kendt for sit klik-sprog. Det sprog, der blev verdenskendt med sangerinden Miriam Makeba og hendes »Click Song«.

Makeba, som døde i 2008, blev i 1959 tvunget til at forlade Sydafrika efter at have medvirket i anti-apartheid-filmen »Come Back Africa«. Hun kom først tilbage i 1990, da Nelson Mandela, som også er xhosa, overtalte hende.

Mama Tofu har ganske rigtig problemer med det ene ben, så det er hendes datter Zinzi, nummer fire af Mama Tofus seks børn, som viser mig rundt og fortæller om de forskellige bygninger, om skikke og traditioner, mens en håndfuld af landsbyens kvinder stiller deres boder op med smykker, de selv har fremstillet. De farvestrålende perlebroderier, som xhosa-kvinderne er så berømte for, vælger jeg nu uden om. Et par kæder lavet af kønne grå kerner er mere brugbare, synes jeg.

Kvinderne samles, og pigebørn i alle aldre kommer til. Nu skal der synges og danses ledsaget af rytmer trommet på plastic-dunke, og hvad der ellers er for hånden. Entusiasmen og glæden er smittende.

Derefter bliver jeg inviteret ind og hilse på Mama Tofu, som sidder i sin stue med et tæppe over benene og det ene lagt op på en stol.

En xhosa fortæller
Mama Tofu fortæller om sit liv. Om hvordan hun i 1940 fik sin første søn uden at være gift. Ham, som 23 år gammel blev arresteret og sat i fængsel på Robben Island, hvor han var i 14 år – samtidig med Nelson Mandela.

Da han blev løsladt, kom han hjem til Mama Tofu mærket af opholdet og syg af tuberkulose. Han døde ikke længe efter, men nåede at male billeder fra sit ophold i fængslet. Billeder, som nu hænger på Mama Tofus afskallede vægge.

»Den hvide kvinde er hende, som besøgte fangerne og skrev deres breve til familierne«, fortæller hun og peger på det maleri, som skiller sig ud.

Derefter tager hun fat på at lære mig at tale xhosa med de forskellige klik-lyde, og hun jubler, så de spillende øjne forsvinder i rynkerne, når det næsten lykkes for mig at få klikkene frem.

Inden jeg forlader hende igen, får jeg serveret smagsprøver på forskellige traditionelle xhosa-retter. Og en sidste dans fra børnene til farvel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.