Mallorca er ikke bare charterferie

Mallorca byder på alt fra vilde turistbyer til vilde bjerge, og såvel unge som voksne kan få noget ud af at besøge den lille middelhavsø.

Mallorca er ikke kun turistbyer på stribe, men ligeledes skøn natur.
Mallorca er ikke kun turistbyer på stribe, men ligeledes skøn natur.

Her er hoteller af den grimmeste slags, her er souvenirbutikker af den mest kitschede slags, her er tatoverede familiefædre fra England, her er solskoldede tyskere, og her er der dømt charterferie 24-7. Velkommen til Mallorcas østkyst. Den ene ferieby efter den anden, kilometer efter kilometer fyldt med barer og hoteller, hvor turisterne solbader dagen lang på de trange strande eller omkring de mange swimmingpools.

Alle har de det herligt med masser af sol, sangria og sodavand. Og her står jeg og tænker mit. Ved udsigten til en uges ferie i byen Sa Coma ved Cala Millor, hvor charterturismen lever i bedste velgående. Og med to teenagebørn i lige præcis den dér alder, hvor det ikke altid er til at hitte ud af, om de ser glasset halvt fyldt eller halvt tom.

Men mine betænkninger skal blive gjort til skamme, skal de. Sa Coma kunne være meget værre. Ikke mindst fordi den ligger lige ved siden af det beskyttede naturområde Punta de n’Amer, hvor det er muligt at cykle, løbe eller sågar vandre og lige midt i charterland føle sig hensat til den vilde natur. Dertil kommer, at ingenting er langt væk fra Sa Coma. Større er øen ikke.

I Sa Coma er det muligt at kombinere det bedste fra charterferien med det bedste fra den aktive ferie, således at såvel voksne som snart voksne får opfyldt deres behov. Om det så er at stege ved poolen, kigge efter souvenirs, dyrke sport, vandre, spise på McDonalds eller opleve øen på egen hånd. Men en bil må der til. Bare et par dage eller tre.

Mallorca er overskuelig, vejene er gode, det samme er skiltningen, og – hvem skulle have troet det – fartgrænserne bliver overholdt. Selv i en så travl storby som Palma med over 400.000 indbyggere er mødet med latinsk trafikkultur ikke alt for overvældende. Der er kun et, eller rettere to, minusser ved Mallorca: Der er turister her, der og alle vegne, og så er der på mange barer, restauranter og cafeer stort set samme priser som i Danmark.

Rejseliv kommer her med bud på, hvordan det med bil er muligt at kombinere en traditionel charterferie med natur- og kulturoplevelser på Mallorca.

Den vildeste vej

Jeg har prøvet at køre i bjerge mange gange. Men aldrig ad så vild en vej som den, der snor sig fra ryggen af Serra de Tramuntana på Mallorcas vestkyst og flere hundrede meter ned til havet og stranden Sa Calobra. Vejen blev anlagt tilbage i 1930erne med det eneste formål, at turister skulle kunne komme til stranden ad landvejen i stedet for kun ad vandvejen.

Det ene hårnålesving afløser det andet, og vejen bugter og vrider sig som en asfaltslange gennem rå klipper og med udsigt til svimlende dybder og blåt hav. Her er smukt. Siger de andre i bilen. Det eneste, jeg har øje på, er vejen. Føj for den, hvor er der langt ned på den anden side af autoværnet. Svingene er skarpe.

Det meste af den 12 kilometer lange tur fra afkørslen fra Ma10-hovedvejen oppe i bjergene og ned til Sa Calobra forgår i første eller andet gear, enkelte gange i tredje. Ikke mindst rundt i svingene opad på tilbageturen foregår det i første gear. Nogle steder er vejen så smal, at to biler ikke kan passere hinanden.

Og ja, pulsen stiger, og håndfladerne bliver en smule klamme, når den modkørende bil er en 12 meter lang turistbus. Men trafikken glider. Der bliver vist hensyn og hilst. Mest kun et nik. Bedst med begge hænder på rattet. Der er meget trafik. Det tager en times tid at køre først ned og så op igen, og jeg er langt fra den eneste turist, der har opdaget vejen til Sa Calobra.

Der er masser af biler og mange turistbusser. Særligt i timerne midt på dagen, lyder advarslen på vejskilte. Turen frem til nedkørslen til Sa Calobra går også gennem bjerge. Den er ikke helt så vild, men de 18 kilometer fra byen Inca for foden af Serra de Tramuntanas østside og til nedkørslen kræver også min opmærksomhed.

Dog er der lidt bedre tid til at nyde udsigten. Og hvor er det smukt, hvor er det bjergtagende, og hvor er det noget helt andet end Sa Coma og østkysten, der ligger et par timers kørsel væk. Selve Sa Calobra med barer, butikker, restauranter og mange turister er, som den er. Men køreturen dertil, den er for vild...

De dansende delfiner

Tro det eller ej. Delfiner kan danse gangnam style. De står da bare oprejst i vandet, vrikker vildt med deres haler som en slags piskeris, og så drøner de ellers rundt i bassinet med kun halerne under vand til tonerne af det sydkoreanske dansehit. Det lyder langt ude. Det er det også.

Men hvor er det bare godt, delfinshowet i Marineland ikke langt fra Palma. De store havpattedyr er fulde af spilopper og underholdende narrestreger, og sammen med deres trænere byder de på et show, som hverken små børn, teenagere, forældre eller andet godtfolk kan stå for. Marineland ligger langs motorvejen vest for Palma ved Costa d’en Blanes, halvanden times kørsel fra østkysten og Sa Coma.

Det kan prale af alt fra hajer og rokker til pingviner til sæler. Men parkens absolutte trækplaster er de fire delfiner, der sammen to søløver og tre trænere er alle pengene værd. Søløverne, en stor hun og en mindre hun, er søde og charmerende. De kan kysse trænerne, de kan lade, som de hvisker trænerne sjove ting i ørerne, de kan spille med bold og lave søløvelyde.

Så kommer delfinerne på. De gi’r den gas. De stor havpattedyr danser ikke bare moderne, de svømmer rundt i bassinet med deres trænere stående på ryggen som surfere, og så let som ingenting springer de mange meter op i luften, hopper gennem ringe og over snore, puffer til bolde, og det ser ud, som om at de rent faktisk har det sjovt. Det er bare med at komme af sted til delfinshow.

Husk, at der rundt omkring i bl.a. lufthavnen og ved andre turistattraktioner hænger kort og fliers med rabatkuponer til Marineland. Adgangsprisen for tre vokse er cirka 70 euro.

Den store markedsdag

Den gamle gedebuk ser os an. Men ser han på børnene og mig, eller ser han på nudisterne nede på stranden? Der er varmt her på kysten ved den populære strand Cala Mesquida, der ligger i naturområdet Parc Naturel de la Peninsula de Llevant på Mallorcas nordøstkyst. Så varmt, at gederne står og stener.

Jeg har sat kursen stik øst mod Cala Ratjada. En rask travetur. Men det går trægt med at vandre med teenagere. Efter et par timer vender selskabet om. Tilbage forbi de mange geder, der fra klipperne højt over Cala Mesquida holder øje med gæsterne nede på stranden, og forbi naturisterne, der hænger ud i det allerøstligste hjørne af stranden.

I nationalparken er der flere muligheder for at vandre og opleve en rå og vild udgave af en middelhavskyst, og så er det nemt at komme dertil i bil fra Sa Coma og turistlivet langs østkysten. Det tager ikke meget mere end en halv time.

Undervejs er der mange gode grund til at slå et smut forbi byen Arta, der med sine snoede middelaldergader, små pladser, den helt rigtige sydlandske stemning og ikke mindst byens vartegn, fæstningen og kirken Sanctuari de Sant Salvador med 360 graders udsigt, er lige til at hænge ud i. Specielt på en tirsdag, hvor der er markedsdag.

Med masser af turister i de proppede gader og på de små pladser og masser af varer til salg. Tøj, frugt og grønt, pynt og nips, fisk, kød, lokale produkter, mere tøj, instrumenter, stearinlys, ja sågar levende kaniner og gæslinger.

Og så vil jeg klart anbefale alle, der vil en tur i Parc Naturel de la Peninsula de Llevant, at slå et smut forbi nationalparkens kontor i Arta. Personalet er imødekommende, hjælpsomme og tager sig tid til at besvare spørgsmål, ligesom de har en udstillingen om parkens natur.

En stræben mod himlen

Katedralen i Mallorcas hovedby, Palma, er et vidnesbyrd om menneskets stræben mod himlen. Den tårner sig op. En gotisk kæmpe. Og virker den imponerende udefra, er den endnu mere imponerende indefra. Den tog århundreder at færdiggøre og stod først færdig i begyndelsen af 1600-tallet.

Går turen til Mallorca, må og skal den også gå til dette monstrum af et gudshus. Kirkerummet er, som jeg ved ikke hvad. Så stort er det. Det ene sideskib af en slags afløser det andet, der er små kapeller, enorme vægtæpper, relikvier, uvurderligt sølvtøj, og den, der vil, kan få mange timer til at gå i katedralens indre. Katedralen har været under ombygning flere gange.

En af dem, der har haft hænderne i den, er mesteren Gaudi. Denne spanske arkitekt og catalanske modernist renoverede katedralen gennem det meste af et årti fra 1903, og hans baldakin over hovedalteret er, som ham, original.

Baldakinen var tænkt som midlertidig. Men den hænger der stadig. Den er svær at beskrive. Ligner den en gigantisk fortidshajs kæber? Ligner den et flyvende tæppe af en slags? Ligner den en absurd lyskæde med lamper, aks og neg, og hvad ved jeg? Svært at svare på.

Den skal ses. Som resten af katedralen. En oase i en ørken af hoteller Der er bygget tæt i Sa Coma ved Cala Millor og langs store dele af Mallorcas østkyst. Naturen er ikke til at se for bebyggelse. Men den er der.

Ved Sa Coma ligger der et naturområde, en halvø, en slags grøn oase i en ørken af hoteller, kaldet Punta de n’Amer. Her er det er muligt at gå en stille aftentur, løbe og svede i eftermiddagsheden eller cykle og køre i bil ud til det, der for mange er endemålet for en tur på halvøen, det middelalderlige tårn Castell de n’Amer.

Mange turister finder vej til Punta de n’Amer, og der er kun en og samme vej til og fra tårnet og cafeen ved siden af. Selvfølgelig vil mange op i det, nu de er taget herud. Men det gør ikke noget. Der er ligesom mere stille her, og helt ude på kanten af halvøen ved klipperne og det dybe fald ned til havet er der muligt at være alene i naturen og alligevel tæt på alle de andre charterturister derinde i Sa Coma og Cala Millor.

Så falder tiden på solsengen lidt lang, er det bare at leje eller låne en cykel, køre ud til tårnet og så ellers gå en tur ud i landskabet. Det tager ikke meget mere end et par timer.

Berlingske var inviteret til Mallorca af Star Tour.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.