Klatring og vandring i Prags vilde forhave

Det nordlige Tjekkiet byder på imponerende nationalparker, der er det rene guf for vandrefugle og andre friluftselskere.

Nationalparken Det bøhmiske Schweiz fik sit kælenavn af de to schweiziske malere Adrian Zingg og Anton Graff, der i midten af 1800-tallet sammenlignede områdets skønhed med deres hjemlands.
Nationalparken Det bøhmiske Schweiz fik sit kælenavn af de to schweiziske malere Adrian Zingg og Anton Graff, der i midten af 1800-tallet sammenlignede områdets skønhed med deres hjemlands.

80 procent af alle udenlandske turister i Tjekkiet får kun set Prag. Og selv om Karlsbroen, det astronomiske ur og præsidentslottet er fantastiske, er det synd og skam at nøjes med den populære hovedstad, når Tjekkiet også byder på så mange andre områder af unik karakter.

For danske besøgende vil det eksempelvis være oplagt at se nærmere på nogle af de mange store seværdigheder i den nordlige del af Tjekkiet – særligt hvis man alligevel kører forbi i bil på vej til eller fra Prag.

Den nazistiske koncentrationslejr Theresienstadt kunne være et nærliggende bud for den historisk interesserede, men ønsker man mere fredeligt at fordybe sig i fantastisk natur med utrolige klippeformationer, er nationalparkerne Ceske Svycarsko (Det bøhmiske Schweiz) og Cesky Raj (Det bøhmiske Paradis) et par oplagte valg.

Bjergtagende skønhed

I begge områder er der rig lejlighed til at få luftet vandrestøvlerne og trave sig et par snigende vabler til i selskab med de mange andre friluftselskere af især tjekkisk og tysk oprindelse, som allerede har fået øjnene op for nationalparkernes bjergtagende skønhed.

Især på grund af de kæmpestore og fantastisk formede klippeformationer, der som et visuelt krydderi med stor gennemslagskraft gavmildt er drysset ud over landskaberne, der er rigt forsynede med sirligt afmærkede vandrestier i de frodige skovbevoksninger.

Her møder man både børnefamilier, der benytter lidt fritid til afslappende samvær, og tilrejsende turister, som med stålsatte blikke og svingende vandrestave sætter et noget højere tempo gennem mos og bregner for at nå frem til næste mellemstation i form af en skovrestaurant med små lune retter og godt tjekkisk øl i store glas.

Enestående naturfænomen

I Det bøhmiske Schweiz er hovedattraktionen Pravcice-porten ganske nær grænsen til Tyskland.

Den naturskabte klippebro har en totallængde på omkring 27 m, hvor den tonstunge klippeblok hænger svævende i 16 m højde med et spænd på næsten otte m for selve hvælvingen. Det gør den til den største klippebue i sandsten i hele Europa.

Det enestående naturfænomen har i århundreder været kendt som et udflugtsmål, og i 1881 blev der ved foden af klippehvælvingen anlagt en udsigtsrestaurant med det passende navn Falkereden.

Indtil 1982 var det tilladt at gå på selve klippebroen, men da den betagende klippeformation årligt tiltrækker 100.000 besøgende alene fra udlandet, var man nødt til at spærre adgangen til selve hvælvingen. På det tidspunkt havde de mange besøgende slidt en 60 cm dyb rende i den let porøse sandstensklippe, og ved en fortsat vandring på klippestykket kunne man forudse dens kollaps inden længe.

Videnskabsmænd har i årtier undret sig over, hvorfor spændinger i klippestykket ikke for længst havde fået den store port til at styrte sammen. For nylig blev det dog fastslået, at hvælvingen består af to selvstændige klippestykker, der langer ind over hinanden. Det forklarer, hvordan klippebuen er i stand til at blive stående trods påvirkningerne fra hård frost om vinteren og stærk solvarme om sommeren.

Drivende tågeskyer

Da BT Rejsers udsendte og udmattede medarbejder besøger stedet som kulmination på en 15 km lang vandretur i de tilstødende skove og klippelandskaber omkring udflugtsbyen Hrensko, har et gevaldigt og sejlivet tordenvejr netop brusebadet naturparken.

Vores gruppe går nærmest på toppen af bjergkammen, og må søge midlertid tilflugt under et af de mange klippefremspring.

Til almindelig forbløffelse viser der sig trods de øde omgivelser at være fortrinlig mobildækning, så familie og venner i ventetiden kan blive underholdt med billeder og sms-beskeder om naturkræfternes voldsomme rasen.

Da styrtregnen omsider holder op, bliver det hurtigt klart, hvorfor vores lokalkendte guide har forsikret, at vi kun skulle være glade for det magtfulde regnskyl.

Ganske kort efter begynder hvide tågeskyer at tage form i skovens dale under os, og som hvide vattotte mellem de frodiggrønne bjergsider kommer de langsomt sejlende op mod os.

Et rent ud betagende syn, som ledsagede os på den sidste strækning inden mødet med den store klippehvælving, som pludselig kommer til syne på toppen af klipperne foran os.

I de drivende tågeskyer kan vi høre en vandrefalk made sine tiggende unger på klippesiden over os, og kort efter kan vi se den fortættede vanddamp fra regnen drive gennem klippehvælvingens åbning, så de forrevne klippesider midlertidigt bliver svære at se klart.

Lidt ærgerligt for fotomulighederne, men guddommelig smukt.

Lodrette klippeformationer

Hele området har i tidernes morgen været dækket at vand.

Flodvandet har aflejret enorme mængder sand, som i løbet af millioner af år har dannet de forholdsvis bløde klipper, som vejr og vind efterfølgende har kunnet forme.

Godt 100 km længere østpå befinder nationalparken Cesky Raj sig, som i hvert fald en hel del danske skoleelever og deres lærere i de senere år har lært at kende på nærmeste hold på lejrskoler.

Også her er der tale om sandstensklipper, men i Cesky Raj er de meget lodrette klippeformationer nærmest blevet skudt op gennem jordoverfladen i forbindelse med vulkansk aktivitet. Klipperne er mange steder en lækkerbisken for klatrere, men man må aldrig glemme sikkerheden, når man fristes af de lodrette klippesider.

Hvem vil klatre?

Det bliver pludselig meget klart, da BT Rejser besøger området på en international pressetur og to lokalkendte klatrere netop har spurgt rundt i kredsen, hvem der har lyst til at forsøge sig med reb, klatresko og stærke fingerspidser.

To tilfældigt forbipasserende blander sig på tjekkisk, og en større meningsudveksling bryder ud. De forbipasserende insisterer på, at man ikke må klatre 48 timer efter et regnvejr, fordi sandstenene så er lettere porøse.

Vores guider beroliger dog med, at de nærmest er født på klipperne og udmærket kender forholdene.

De forbipasserende går efter 10 minutters diskussion lettere hovedrystende, mens vores klatrerguider viser deres imponernede færdigheder – uden at falde ned.

En hurtig gennemgang af nummerpladerne på den nærliggende parkeringsplads viser tydeligt, at det naturskønne område endnu ikke er overrendt af turister. 95 af bilerne er tjekkiske, og kun en enkelt Ford fra Odense røber, at også danskere er begyndt at få øjnene op for nationalparkens skønhed.

TV: Se nationalparkerne:

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.