Jamaica: Danskernes nye charterrejsemål

Palmer og pastelfarvede huse. Hvide strande og grønne frodige skove. Rasta-hår og reggae-rytmer. Jamaica er på vej som dansk charterrejsemål.

Jamaica byder på masser af souvenirboder og sælgere.
Jamaica byder på masser af souvenirboder og sælgere.

Efter et par dage har jeg stadig ikke fundet ud af, hvilket udtryk, der er det mest brugte:

Er det »yeah man« (og »yeah mam«, når det siges til mig), som både betyder ja og alle versioner af bekræftelse og positiv tilkendegivelse?

Eller er det »no problem«, som er svaret på stort set alle de ønsker, man måtte have?

Sikkert er det, at de to udtryk tilsammen er essensen af Jamaica.

De sætter stemningen, og man føler tydeligt opmærksomheden overfor hinanden og den afslappede holdning til det hele. Intet problem, det går nok.

Og det gør det i solskinnet på tropestrandene under skyggende palmer og med den svalende brise fra det Caribiske Hav.

Jamaica er den største af de engelsksprogede caribiske øer og den tredjestørste af dem alle. Lidt over en fjerdedel af Danmarks størrelse, 239 kilometer fra øst til vest og 82 kilometer nord-syd, og 2,7 millioner indbyggere. Med hvide sandstrande og et grønt, frodigt og bjergrigt indre, og med det meste af det, en feriehungrende turist kan komme i tanke om at ønske sig af sin ferie.

Amerikanerne og canadierne har rejst hertil i årevis. Det samme har briterne, der engang havde øen som koloni, og nu kommer i stigende grad også turister fra de øvrige europæiske lande. Snart også flere danskerne, for den i den kommende vinter bliver Jamaica nyt vinterrejsemål for Star Tour med direkte fly fra København.

Et af de turistområder, der venter på danskerne, er Ocho Rios på nordkysten. Her ligger turistbyerne langs kystens bugter og strande, og Ocho Rios sådan godt og vel midt på kystlinjen er en af de større.

Den er ganske vist ikke nær så stor som Montego Bay 86 kilometer mod vest, hvor den internationale turistlufthavn ligger. Mo Bay, som den ofte kaldes, er Jamaicas næststørste by efter hovedstaden Kingston. Men i Ocho Rios lægger krydstogtskibene også til, og alle de lokale handlende venter i rækker på håndværkermarkedet nær molen med masser af træskærerarbejder, smykker, hæklede huer og bikinier, T-shirts og saronger i det jamaicanske flags farver: sort, grøn og gul.

Der er imidlertid langt mellem turisterne på markedet. Da jeg spørger efter dem, trækker de handlende på skuldrene.

Krydstogtpassagerne tager direkte til seværdighederne som for eksempel Dunns Rivers Falls, øens mest berømte vandfald, der er 55 meter højt og 180 meter langt og det eneste i verden, man kan gå og kravle opad. Det ligger nogle kilometer fra Ocho Rios, og på vejen tilbage til skibet holder bussen måske ved en forretning.

 

 

 

»Men i forretningerne har de importeret varerne. Her laver vi dem selv,« siger træskæreren, som med en machete er i færd med at hugge et stort firben ud af en træstamme.

Jeg bliver igen og igen inviteret til at se på de udstillede varer i boderne, men takker pænt nej.

»No problem«, lyder svaret.

Selv om der er mindst ti gange så mange handlende som kunder, er der ingen, der insisterer eller griber fat i mig, som jeg har oplevet andre steder i verden. Hvorfor passagererne fra krydstogtskibene lader sig snyde for denne farvestrålende og venlige oplevelse, er ikke til at forstå. Men måske er det rygtet om, at Jamaica er farlig, fra dengang optøjer i Kingston var hverdagsforseelse, der stadig spøger. Og flertallet af krydstogtturisterne er amerikanere, som generelt er meget forsigtige.

Måske er det også for at tilfredsstille amerikanerne, at de hoteller, jeg bor på, har et mere end omfattende sikkerhedssystem.

Hver gang jeg forlader hotellet, om det så er for en gåtur langs stranden, registreres det. Hentes jeg i bil, noteres dens nummer og chaufførens navn, ligesom det skrives ind sikkerhedsvagtens bog, når jeg er retur igen.

Og vil jeg benytte hotellernes sportsfaciliteter, som ligger på modsatte side af vejen, er der personale, som holder øje med, at bilerne nu også holder for rødt i fodgængerovergangens lysregulering, før jeg får lov til at krydse vejen.

All-included
Mit hotel er all-inclusive og kun for voksne. Det er af flere i den Jamaica-ejede hotelkæde, Couples Resorts, og mit hotel i Ocho Rio er alle all-inclusive hotellers moder.

Ganske vist var det Gérald Blitz, grundlæggeren af Club Med, som i 1950’erne fandt på modellen med hotelophold, hvor mad og aktiviteter var inkluderet i prisen.

Men det var jamaicaneren Abe Issa, som for 36 år lancerede det første virkelige all-inclusive hotel, hvor alt var inkluderet – »Tower Island« lidt uden for Ocho Rios.

Issa-familien havde da været i hotelbranchen siden 1940’erne, hvor familien købte det gamle, hæderkronede »Myrtle Banks« hotel på havnen i Kingston.

Det var her, aristokratiet, de rige og berømthederne mødtes omkring saltvandspoolen, og det var her, den herskende kun-for-hvide-politik blev brudt. Det fortælles, at en farvet journalist i 1948 hoppede i hotellets pool og nægtede at forlade den igen, før de flygtende hvide turister var vendt tilbage.

Hotellet ophævede efterfølgende reglen og tillod adgang for alle. Indtil »Myrtle Banks« i 1960 blev revet ned for at give plads til en renovering af havnefronten.

Abe Issa fornemmede længe inden da behovet for et baderesort med strand, og åbnede i 1949 »Tower Island«. Som det første hotel, der blev bygget ved Ocho Rio.

Og i 1978 gennemførte Abe Issa sin videreudvikling af all-inclusive konceptet og introducerede »par-hotel »Tower Island« med forud betalt mad og drikkevarer (også de alkoholiske), underholdning, sport (tennis og ridning for eksempel), hvor drikkepenge var uhørt, og der var garanti for at være fri for singler og børn«, som det hed i annoncerne.

Hotellet, som i dag har fået selskab af yderligere tre couples-hoteller på øen, har sit navn efter den lille ø med et tårn, der ligger ud for stranden. Og som man kan komme til med de små både, der sejler i pendulfart hertil og -fra.

I dagtimerne er øen nudist-område, om aftenen er det her, der arrangeres romantiske couples-middage, ligesom øen også kan være rammen om et bryllup, hvis det skulle være.

Mindst en bar ved hver kirke
Nudiststrande er et udbredt fænomen på Jamaica. Samtidig er Jamaica det land i verden, som har flest kirker pr. kvadratkilometer. Og endelig er det det land med de fleste barer pr. kvadratkilometer.

»For der er mindst en bar ved siden af hver kirke,« hævder min chauffør og tilføjer, at der er også er rekord i flest nudiststrande målt efter landets størrelse.

Om det virkelig er sandt, har jeg ikke kunnet finde dokumentation for. Men der er ganske rigtig mange jamaicanske ferieresorts, som tilbyder adgang til »nude beach«.

Noget andet, Jamaica tilbyder, er i en ganske anden afdeling.

Hvem husker ikke eller har set filmen »Cool Runnings« om Jamaicas legendariske bobslædehold? De fire mand i bobslæden havde debut i Calgary i Canada i 1988 og deltog derefter ved hvert Vinter-OL frem til 2002.

Ved de seneste to OL har holdet ikke kunnet opfylde kvalifikationskravene, men når det om en uges tid går løs i Sochi i Rusland, er Jamaica igen at finde på bobslædebanen – nu med en to-mandsslæde. Og turisterne, de kan naturligvis også komme på en jamaicansk bobslædetur.

På Mystic Mountain er bygget en »Rainforest Bobsled« på skinner med en susende en kilometer lang tur gennem det grønne vildnis.

Det er ikke kun i »Cool Running«, Jamaica har gjort sig på det store lærred. Øen har været location i et utal af film. Den britiske forfatter bag James Bond fortællingerne, Ian Fleming, boede i over 20 år i Oracabessa, en lille by ved kysten i nærheden af Ocho Rio.

Her byggede han et smukt hus med en fantastisk havudsigt, og her opfandt han James Bond og skrev alle fjorten agentromaner.

»Golden Eye«, som han kaldte sin ejendom, udlejes i dag som boutique resort til turister. Stranden nedenfor kaldes James Bond Beach, og flere James Bond film, både »Dr. No«, »The Man with the Golden Gun« og »Live and Let Die« har scener fra Jamaica.

En location til sidstnævnte film kan man opleve et halvt hundrede kilometer vest for Ocho Rio i »Jamaica Swamp Safari«.

I 1969 var filmfolkene på udkig efter egnede steder for optagelser, og de kom forbi krokodillefarmen, hvor de traf den amerikanske ejer og eventyrer, Ross Kananga. Da optagelserne begyndte i 1973, havde de stadig kontakt, og Kananga foreslog et fantastisk stunt.

Man kunne lade James Bond flygte over en flod ved at lade ham hoppe fra krokodilleryg til krokodilleryg. Filmfolkene var straks med på idéen, og Kananga udførte selv det livsfarlige stunt. Under et af forsøgene fik en krokodille fat i hans fod. Han fik dog vristet sig løs og slap med skrammer.

Stuntet er med i »Live and Let Die« med Kanangas ben og Roger Mores overkrop, og filmfolkene var så begejstret, at de opkaldte filmens skurk efter ham: Dr. Kananga.

Derefter blev Kananga kendt som stuntman, og han har været med i scener fra »Papillon« med Steve McQueen og Dustin Hoffman, som også er optaget i Jamaica Swamp Safari.

Rasta-tilhænger og fredsmægler
Alle disse personligheder til trods er den mest kendte jamaicaner nu Bob Marley.

Søn af en hvid officer, rasta-tilhænger, og fredsmægler, som for at stoppe uro og kampe i Jamaica bragte to rivaliserende politiske partier sammen ved en stor koncert to dage efter, han selv havde været udsat for et skudattentat.

Manden med de 18-19 anerkendte børn. Manden der ikke drak eller spiste kød, men gerne røg ganja, og ikke mindst reggae-kongen over dem alle.

Bob Marley døde af kræft i 1981, men hans musik lever, og hans hjem i Kingston er i dag museum, som fortæller hans og hans musiks historie.

Hans fødehjem ved landsbyen Nine Miles, som han senere købte tilbage og brugte som fritidshjem, er også en seværdighed. Her blev han begravet, og op mod halvdelen af Jamaicas befolkning på omkring 2,5 millioner deltog i ceremonien.

Nu valfarter reggae-elskere til stedet, og mere eller mindre tågede selvbestaltede guider viser omkring. Det siges, at mausoleet er det eneste sted i Jamaica, hvor man legalt må ryge ganja, som marijuana kaldes (efter sanskrit ordet for planten cannabis).

Den sødlige duft af den euforiserende tobak bølger ofte mellem de pastelfarvede træhuse. »No problem«, det generer jo ingen, og det passer til den tilbagelænede tilværelse, synes holdningen at være.

This template (BMLinkBundle:Block:link_box.html.twig) should be overridden!

Og der er da også med jævne mellem rum politiske diskussioner om at gøre brugen af ganja legalt på linje med alkohol.

Jamaicas mest no-problem-turistby, Negril, ligger allerlængst mod vest, og er også landets yngste by.

I sin tid var der her i bugten og i Negril-flodens udmunding, at piraterne søgte ly. De første faste beboere var importeret arbejdskraft til plantagerne, som valgte at blive i området og ernærede sig ved fiskeri.

Da de første rygsæk-turister i 1960’erne opdagede den lille flække og fandt ud af, at det var stedet at se solen gå ned, måtte de sejle dertil.

I dag er der naturligvis vej til Negril, men byen har, selv om den er vokset betragtelig siden hippie-tiden, stadig stemningen fra dengang. Langs stranden, Long Beach på godt 11 kilometer, som man i Negril kalder øens bedste, er bygget en håndfuld større resorts, Omkring byen er det stadig småhoteller, guesthouses og huse til udlejning, der dominerer.

Især i West End, som klippekysten sydvest for byen kaldes, ligger små pastelfarvede træhuse hyggeligt på række på hver side af den smalle vej. Her er turisme en livsstil mere end noget andet sted i landet.

Et af byens mest berømte steder er »Richs Café«, hvor man i dagtimerne kan fornøje sig med at springe i vandet fra de høje klipper.

Det er også stedet at se solen gå ned og nyde stedets berømte »Planters Punch«, og som mørket falder på, ændrer caféen karakter og bliver restaurant og nattebar – sådan helt afslappet.

No problem.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.