Hollandsk kongeby

Haag er for de fleste genkendelig som den alvorlige metropol. Et elegant hovedsæde for politik, monarki og historik. Haag har dog mere at byde på. Byen er kåret til prisen for bedste indre by i Holland.

Haag er kendt for dets centrum, hvor det nye, møder det gamle.
Haag er kendt for dets centrum, hvor det nye, møder det gamle.

Man ser det straks, man kigger op. Haag er en kongeby. Og guldkronerne omkring de svævende gadelamper er ikke en forglemmelse fra decembers julepynt, men en permanent påmindelse om, at her hører magten og Hollands kongefamilie hjemme.

Guldkronerne er også med til at fremhæve charmen ved den provinsielle metropol, der har endnu en trumf i ærmet på disse kanter – som landets eneste storby ligger den kun en kort sporvognstur fra Nordsøens friske strande.

Vi er vant til at høre om Haag som vært for det nyligt overståede atomtopmøde, hovedstad for internationale domstole og fredsorganisationer, samt adresse for diplomatiet med over hundrede ambassader og konsulater og deraf følgende miks af nationaliteter.

Der er dog meget mere til Haag. Selv om byen kun er Hollands tredjestørste, og den turistmæssigt står lidt i skyggen af det hippe Amsterdam og det driftige Rotterdam, er der en egen kosmopolitisk puls over lillesøster-byen, som ikke kun har med den moderne historie-skrivning at gøre.

Haag er funderet på »old money«. Det har altid været en elegant by, hvor der blev brugt mange penge. Fordi den siden Middelalderen har været magtens og handelens centrum med den nære beliggenhed til Nordsøen, har der aldrig været sparet på noget, når der skulle bygges.

Historisk rigdom

Det ses overalt i byen, bl.a. ved et af de ældste steder, som den dag i dag stadig er et af de vigtigste. Binnenhof, et kompleks af bygninger påbegyndt i 1200-tallet, udvidet i Middelalderen og senest i 1990erne med en moderne tilbygning mod syd, da den gamle sal blev for lille til at rumme politikerne i Repræsentanternes Hus.

Det ses også på den majestætiske allé Lange Voorhout, hvor man kan spadsere mellem træerne. Og på de mange herskabelige huse med adresse her, der mere minder om dem, man kender fra Mayfair i London end de typiske smalle hollandske rækkehuse med spidse gavle. Det var engang byens dyreste privatadresser for kongelige og velbeslåede købmænd, nu til dags huser den primært ambassader og interesseorganisationer.

Det eneste levn fra de gode tider her, som man selv kan opleve, er Hotel des Indes. Det blev bygget i 1858 som privat residens, men små 25 år efter blev det konverteret til luksushotel, og har holdt sit renommé siden.

Indonesisk indflydelse

Navnet er en reference til Haags nære bånd til Hollandsk Ostindien, nu Indonesien, som ophørte med selvstændigheden i 1949.

Rundt om i byen kan man møde gadenavne som Javastraat og Sumatraplein, ligesom der er en lille chinatown i kvarteret omkring Wagenstraat – komplet med kinesiske porte, der fortrinsvis har restauranter med sushi, ristaffel og dim sum samt butikker med asiatisk præg.

»Når handelsmændene kom hjem fra de nu tidligere kolonier, havde de penge på lommen. De var kræsne og ville kun have det bedste til dem og deres familie. De var med til at lægge grunden til Haags moderne velstand,« fortæller guiden på vej til De Passage, der er byens første forbrugstempel og samtidig en arkitektonisk perle.

Arkitekternes paradis

Shopping-arkaden i neo-renæssance stil blev bygget i 1882 efter forbillede af dem i Milano, og i mange årtier lå kun de mest eksklusive butikker her, sekunderet af naboen, stormagasinet Maison de Bonneterie fra 1913 i en lige så imponerende bygning. Et andet mesterværk regnes De Bijenkorf stormagasinet for, ikke kun pga. de internationale designervarer indendørs, men i høj grad for den markante art deco-facade af arkitekten Piet Kramer.

Tilsyneladende noget ældre end de andre ligger Haagsche Bluf som en lille oase i bymidten med et miks af nye og gamle butiksfacader omkring et torv med udendørsservering, men det hele er, som navnet antyder, bluff.

Facaderne er kopier af de forskellige stilarter, som man ser rundt om i byen, og når de lokale ikke selv ved, hvad det er, kalder de det for »eklektisk«. Guiden indrømmer, at til trods for det store internationale klientel i byen, mærkes krisen også her, og selv om der stadig bygges nyt, er det til varer på et andet prisniveau end i den gamle passage, og her er det især de store internationale kædebutikker, som rykker ind.

Ikke desto mindre er det denne variation af shopping kombineret med de historiske pladser, 45 museer, og utallige caféer, barer og restauranter samt ikke mindst en hyggelig atmosfære, som har givet Haag lov til at kalde sig »Beste Binnestad«, dvs. bedste indre by, i 2013-15, kåret af den hollandske handels- og turistindustri med Amsterdam som nærmeste konkurrent.

Lige ved havet

Spørger man en indfødt, ung eller gammel, hvad der gør Haag attraktiv, er de ikke sene til at svare: den nære beliggenhed til havet.

Det tager kun 20 minutter på cykel eller ti med linje 1 eller 9, de allestedsnærværende røde sporvogne, at komme dertil.

Sporvognen stopper ved den centrale del af Scheveningen, som strandområdet hedder – lige udenfor det legendariske over 100 år gamle Kurhaus.

Det gamle badehotel har fået nogle knapt så pæne naboer i glas og stål, men så snart man kommer væk fra den kommercielle strandpromenade og ned på Strandweg i det gyldne sand, begynder man at forstå den lokale fascination.

Strandklubber og -restauranter ligger side om side med udsigt mod Nordsøens friske hav og en 11 kilometer kystlinje. Her er noget for enhver smag, fra reggae-farvede lounges til mondæne spisesteder med moderigtig kanvas og stivede hvide duge. Og ellers bare hav og frisk luft som et fint alternativ – eller supplement – til Haags historiske og arkitektoniske seværdigheder.

Rejseliv var inviteret af Hollands Turistråd og KLM.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.