Her er verdens 23 bedste hoteller 2014

80.000 hotelgæster kan ikke tage fejl. Så mange har været med til at bedømme alverdens bedste hoteller 2014. Se vinderne her.

Perivolas
Perivolas

Hvert år udarbejder rejsemagasinet Condé Nast Traveler med hjælp fra læserne, en liste over hoteller og resorts verden over.

Den nyeste, Gold List 2014, er netop udgivet, og her har næsten 80.000 hotelgæster været med til at give karakterer til hotellerne for indretning, beliggenhed, service osv.

Hundredevis af hoteller er med på Condé Nast-listerne. Se dem alle her.

Herunder er de tre bedste i de forskellige kategorier:

THE PLATINUM CIRCLE
Som er en liste over alle hoteller, som har fået topkarakterer i mindst fem år i træk. Der er over 150 hoteller på listen, her er de tre med den højste bedømmelse:

Twelve Apostles Hotel and Spa
Cape Town, Sydafrika
Havet ligger lige uden for hotellet i "Cape Dutch Style" i det tidligere landsbrugsområde i Camp Bay. Det hvide landemærke har pastelfarvede værelser med moderne interiør og en samlet bedømmelse på 98.9.
12apostleshotel.com

Singita Sabi Sand
Sabi Sand, Sydafrika
Lige så mange point, 98,9, har et andet sydafrikansk hotel, eller en lodge rettere sagt, fået. En tidligere vildt-farm, nu en del af Kruger National Park, med to lodges, hvor Ebony er den originale, samt private villaer omgivet af akacie- og marulatræer på bredden af Sand River.
singita.com

Perivolas
Santorini, Grækenland
Hotellet ligger på en klippe over øens berømte caldera, vulkankrater. Men sin enkelthed, elegance og stilhed er det et paradisisk sted for krop og sjæl. Hotellet har fået 98,5 point.
perivolas.gr


MODERN MASTERPIECES

One & Only The Palm
Dubai, Forenede Arabiske Emirater
103 værelser i kølig beige og mørke træ-sorter, fritstående badekar, god vin i minibaren og high-tech med eftertanke, såsom stik og høretelefoner ved natbordet, så man kan se tv uden at forstyrre sin partner. 98,1 point til hotellet. thepalm.
oneandonlyresorts.com

21c Museum Hotel
Cincinnati, Ohio, USA
"Bare flere hoteller vil gøre det at rejse så hipt og sjovt" er en af kommentarerne om hotellet, som har fået 97,7 point. Der er tre museum-hoteller. Det i Cincinnati blev i 2012 indrettet til et 156-værelses kunst-hotel, hvor man bor midt i et museum dedikeret til kunt fra det 21ende århundrede.
21cmuseumhotels.com

St. Regis Lhasa Resort
Lhasa, Tibet, Kina
Bygget i klassisk stil med enkelthed og rene linjer, som passer til både spa-pavillon og meditationshaven, som er omgivet af lysende røde indre vægge. Hotellet har fået 97,5 point.


HISTORIC GEMS

Grand Hotel Timeo
Taormina, Sicilien, Italen
Topkarakter 98,7 for kombinationen af gode værelser, design-detaljer, beliggenhed og en udsigt "man kan dø over" til vulkanen Etna. Stedet, hvor man kan blive forelsket igen.
grandhoteltimeo.com

Villa San Michelle
Fiesole, Toscana, Italien
Indrettet i et tidligere kloster på en bjergside mellem træer og terrassehaver lige uden for Firenze. Og fra værelserne har man en "utrolig udsigt over "lilje-byen", som Firenze ofte kaldes. Hotellet har fået 97,5 point.
villasanmichele.com

Parador Santiago de Compostella
Santiago de Compostella, Spanien
Hotellet ligger på pladsen over for byens store katedral og var oprindelig bygget som hostel og hospital for pilgrimme. Bygningens lange historie kan læses i dens restaurerede detaljer i barok og spansk renæssance. 97,1 point.
parador.es


WILDERNESS ESCAPES

Singita Sabi Sands
Sabi Sand, Sydafrika
Det sydafrikanske hotel, eller en lodge rettere sagt, er en tidligere vildt-farm, som nu er en del af Kruger National Park. Der er to lodges, Ebony er den originale, samt private villaer omgivet af akacie- og marulatræer på bredden af Sand River. Hotellet har fået 98,9 point.
singita.com

Bushmans Kloof Wilderness Reserve
Cederberg Mountains, Western Cape, Sydafrika
En tur på mountainbike forbi en flok zebraer er en af måderne at starte dagen på i denne opgraderede farm. 13.500 tønder land reservat med mere end 130 fortidige klippemalerier. Hotellet har også fået 98,9 point.
bushmanskloof.co.za

Lion Sands
Sabi Sand, Sydafrika
Også nummer tre på listen med 97,7 point er sydafrikansk. Resorten er familiedrevet og består af flere lodges og tree-houses, som er åbne værelser bygget oppe i træer.
lionsands.com


COSMOPOLITAN CLASSICS

Four Seasons Gesham Palace
Budapest, Ungarn
Hotellet ligger centralt ved den nyrenoverde kædebro, Széchenyi lánchíd, på Pest-siden af Donau-floden. Bygningen er Art Nuveau med alt, hvad det omfatter af mosaikker, farvet glas og støbejern. Hotellet fik 98,2 point.
fourseasons.com

Ritz–Carlton Shanghai
Pudong Shanghai, Kina
"Værelserne er de største og mest luksuriøse, jeg har set i Kina," lyder en af bedømmelserne, som var med til at give hotellet 98 point. Der er en flot udsigt over Huangpu-floden og byens altid foranderlige skyline.
ritzcarlton.com

Waldorf Astoria Chicago
Chicago, Illinois, USA
Selv om hotellet ligger i et 60-etager højt tårn, er det designet som en efterligning af 1920ernes store hotel i Paris med kolonnader, spir og en indre ankomstgård med springvand.
waldorfastoriachicagohotel.com


BEACH ESCAPES

Rosewood Mauakoba
Riviera Maya, nord for Playa del Carmen, Mexico
Omgivet af jungle og hvide strande er hotellet sin egen private verden med 130 suiter med private pools og solterrasser, nogle på taget, og udendørs bruser i haven . En økologisk enklave, hvor man straks går i "afslapnings-mode", som fik 97,5 point.
rosewoodhotels.com

Amankila
Bali i Indonesien
Strandresorten ligger på det østlige Bali og er bygget ned ad en klippeside mod Lombok Strædet med Mount Agung som dramatisk baggrund. Har fået 97,4 point blandt andet for at være integreret i det lokale område, Karangasem, der er et af de mest traditionsbundne på øen.
amanresorts.com

Rosewood Jumby Bay
Privat ø, Antigua & Barbuda
Endnu et hotel i Rosewood kæden har fået topplacering. 97,3 point til Jumby Bay hotellet på den lille private ø godt tre kilometer fra Antigua. En af de mest eksklusive private resorts i Caribien, som beskrives: "over the top tastefull".
rosewoodhotels.com


SPORTY ENDEAVORS

Lodge at Kauri Cliffs
Matauri Bay, New Zealand
Topkarakter 99,2 point til lodgen, som er et miks af sydstatsplantage og East Hampton sommerhytte tilsat lidt græsk nytænkning. Resultatet er en perfekt blanding af blå og blonde nuancer og britiske antikviteter i mørk eg. Ligger på Nordøen ud til Bay og Islands med 180 graders udsigt til golfbane og Stillehavet.
kauricliffs.com

Lodge at Doonbeg
County Clare, Irland
Det ligner et gammelt aristokratisk herresæde, men bygningen på den irske østkyst syd for Galway er bygget i 2006 af et amerikanske firma og designet til amerikanske turister. Omgivelserne, kysten og havet, er imidlertid den ægte vare, og golfbanen er en link-bane med lige så forrygende udsigt. 97,3 point.
doonbeglodge.com

The Lodge at Sea Island
St. Simons Island, Georgia, USA
Lodgen er favoritsted blandt golfspillerne på den lille ø ud for Georgias kyst. "Som et lille intimt europæisk hotel", beskriver de det. Ud over de tre golfbaner på øen er der tennis- og squashbaner og atlanterhavnsstrand. Hotellet fik 96,8 point.
seaisland.com


CHARMING HOTELS

La Residence
Franschhoek, South Africa
Efter en times kørsel fra Cape Town og en sidevej til Stellenbosh nås det lille "franske hjørne", som Franschoek betyder. Byen blev grundlagt af franske huguenotter og er præget af fransk arkitektur, kunstgallerier og gourmet-restauranter. Hotellet har 11 ekstravagante suiter med hver sin indretning fra feminine boudoirs i pink og limegrøn til marmorhvid brudesuite. Topkarakter 99,2 point.
laresidence.co.za

Perivolas
Santorini, Grækenland
Hotellet ligger på en klippe over øens berømte caldera, vulkankrater. Men sin enkelthed, elegance og stilhed er det et paradisisk sted for krop og sjæl. Hotellet fik 98,5 point.
perivolas.gr

Peninsula House
Samaná, Den Dominikanske Republik
Det familieejede hotel ligger på Samana-halvøen på nordøstkysten og er indrettet i et victoriansk hus med bibliotek, spisestue og bar. Der er seks junior suiter med veranda ud til private haver, som ligger i forbindelse med poolområdet, og hotellet har fået 97,8 point.
thepeninsulahouse.com


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.