Guide til håndbagage-regler på fly

Fra fem kilo til alt, hvad du kan slæbe og selv få op i bagagehylden – her er en guide til 39 flyselskabers håndbagage-regler.

Een storbyferie er tit lig med en sådan rejse, hvor man dropper den indtjekkede bagage og nøjes med håndbagagen, for man skal jo ofte kun være væk et par dage.

Men så melder sig spørgsmålet: Hvor meget – eller hvor lidt – må man så have med som håndbagage?
Det er der ikke noget enkelt svar på, for det afhænger af det enkelte flyselskabs regler.
Nogle selskaber har fast vægtgrænse for kabinekufferten eller »den store taske«, og derudover kan man medbringe små håndtasker, laptoptasker og kameraer i tasker.

Andre selskaber har en vægtgrænse for den samlede mængde af håndbagage, mens andre igen pointerer, at man kun tillader et enkelt stykke håndbagage, så der skal man huske også at have plads til håndtaske eller laptop-taske i kabinekufferten.
Der er selskaber, som slet ikke har vægtgrænser, men en regel om, at det skal være inden for »rimelighedens grænse«, og at man i øvrigt selv skal kunne løfte håndbagagen op i bagagehylden i flyet.

Og så er der charterselskaberne, som regner håndbagagens vægt med i det samlede antal kilo bagage, den enkelte må have gratis med, typisk 20 kilo.

Har man ikke sat sig ind i de aktuelle regler, kan man risikere at få »frataget« sin håndbagage, som så bliver tjekket ind som almindelig bagage. Måske endda med krav om betaling for overvægt, eller for lavprisselskabernes vedkommende krav om betaling for indtjekket bagage, hvilket ofte er ekstra dyrt, når det ikke er »bestilt og betalt« samtidig med, at man har købt sin billet.

Summa summarum: Det er en god idé at vide, hvor meget håndbagage, man må have med på rejsen. Se oversigten over reglerne for håndbagage her.


Find dit flyselskab herunder

Aeroflot
Economy: 1 stk. bagage, ikke over 10 kilo, summen af siderne (højde-bredde-dybde) må ikke være over 115 cm. Dertil må medbringes f.eks. lille håndtaske, laptop og kamera.
Business: Som ovenstående, dog må bagagen veje 15 kilo. På flyvninger mellem Moskva og Cancun/Mexico må der på begge klasser medbringes 5 kilo håndbagage.
Info: aeroflot.ru

airBaltic
Economy: 1 stk. bagage, ikke over 8 kilo og ikke over 55 cm høj, 40 cm bred og 20 cm dyb. 
Business: 2 stk. bagage, hver som ovennævnte.
Info: airbaltic.com

Air berlin
Economy: 1 stk. bagage på JustFly, ikke over 6 kilo og ikke over 55 cm høj, 40 cm bred og 20 cm dyb.
Business: 2 stk. bagage i størrelse som ovennævnte samt en lille taske eller laptoptaske på FlyFlex.
Info: airberlin.com

Air Canada
Håndbagage (fælles regler for economy og business): 1 stk. bagage, ikke over 10 kilo og ikke over 55 cm høj, 40 cm bred og 23 cm dyb. Dertil må medbringes en mindre taske, ikke over 30 cm høj, 24 cm bred, og 14 cm dyb og ikke over 10 kilo.
Info: aircanada.com

Air France
Economy: 1 stk. bagage, ikke over 12 kilo og ikke over 55 cm høj, 35 cm bred og 25 cm dyb. Plus en ekstra håndtaske, laptop eller kamerataske.
Business: Den samlede håndbagage må ikke overstige 18 kilo. Kan fordeles i en standard taske 55 cm høj, 35 cm bred og 25 cm dyb plus en mindre taske ikke over 45 cm høj, 35 cm bred og 20 cm dyb samt en lille taske, laptoptaske eller kamerataske.
Info: airfrance.dk

Air Greenland
Economy:  1 stk. bagage, ikke over 8 kilo. Plus en håndtaske og en kamerataske.
Business: 2 stk. bagage, ikke over 8 kilo i alt plus en lille taske og en kamerataske.
Info: airgreenland.com

Austruan Airlines
Economy: 1 stk. bagage ikke over 8 kilo og ikke over 55 cm høj, 40 cm bred og 23 cm dyb. Dertil en lille taske eller en laptop-taske ikke over 40 cm høj, 30 cm bred og 10 cm dyb.
Business: Som Economy plus en ekstra taske ikke over 4 kilo f.eks. en suiter – dragtpose, der kan foldes – ikke over 57 cm høj, 54 cm bred og 15 cm dyb.
Info: austrian.com

British Airways
Håndbagage (fælles regler for economy og business): Samlet bagage må ikke overstige 23 kilo. 1 stk. bagage ikke over 56 cm høj, 45 cm bred og 25 cm dyb, en håndtaske eller laptop-taske ikke over 45 cm høj, 35 cm bred og 20 cm dyb – skal kunne skubbes ind under sædet foran, og man skal selv kunne løfte sin bagage op i kabinens bagagehylde.
Info: britishairways.com

Brussels Airlines
Economy: 1 stk. bagage, ikke over 6 kilo på europæiske ruter (ikke over 12 kilo på internationale ruter) og ikke over 55 cm høj, 40 cm bred og 23 cm dyb, eller ved dragtposer ikke over 57 cm høj, 54 cm bred og 15 cm dyb. Derudover må også medtages en håndtaske og en laptoptaske.
Business: 2 stk. bagage, ikke over 16 kilo i alt. Gælder både på europæiske og oversøiske ruter. Plus en laptoptaske, håndtaske og lille kamerataske.
Info: brusselsairlines.com

Næste side: Find dit flyselskab (C-R)

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.