Forlæng sommerfølelsen med en musikfestival

Tag til september-festival i et antikt amfiteater i Kroatien, i fake "Italien"-rammer i Wales eller i Hamburgs red light district. Se her, hvor sommerfesten fortsætter.

Reeperbahn Festival er Tysklands største clubfestival med mere end 70 spillesteder under den fire dage lange festival sidst i september.
Reeperbahn Festival er Tysklands største clubfestival med mere end 70 spillesteder under den fire dage lange festival sidst i september.

Outlook Festival
Hvor: Pula i Kroatien
Hvornår: Fra 3. til 7. september
Info: outlookfestival.com
Der er bådforbindelse fra sceneområdet i havnen direkte til det gamle amfiteater, hvor åbningskoncerten spilles. Der er nu heller ikke længere, end man kan gå, for teatret ligger lige uden for den gamle bymur. Pula på halvøen Istrien er berømt for sit amfiteater bygget i miden af det 1. århundrede f. Kr. Det er både det største og det bedst bevarede monument fra den tid i hele landet. Det kunne rumme 25.000 tilskuere til gladiator- og ridderkampe, kampe med vilde dyr og andre forestillinger, som var datidens underholdning.

I år er det den amerikanske sanger Lauryn Hill, som står på scenen. Herefter er der fem dage med musik på forskellige scener, strandfester og boatparties.

Festival No. 6
Hvor: Portmeirion i Wales, Storbritannien
Hvornår: Fra 5. til 7. september
Info: festivalnumber6.com
Det er en festival i et fantasiland for voksne. Sådan beskrives festivalen i turistbyen i Gwyness i det nordlige Wales. Festival No 6 holdes nemlig i en by uden beboere. En turistby bygget i italiensk stil - fra pladser og palazzoer til haveanlæg med søjler og skulpturer. Byen er designet og bygget af Sir Clough Williams-Ellis i perioden mellem 1925 og 1975, men ejes nu af en fond. Festivalen handler ikke kun om musik, men også kunst og kultur. På plakaten er blandt andre London Grammar og Pet Shop Boys.

Into The Great Wide Open
Hvor: Vlieland i Holland
Hvornår: Fra 5. til 7. september
Info: intothegreatwideopen.nl
Festivalen fastslår selv, at Vlieland er landets smukkeste ø. I hvert fald er den frisiske ø den, der ligger længst fra det hollandske fastland. På øen er der kun en landsby. Her er ro og stilhed - bortset fra først i september, hvor der er popfestival. I teltet er museum, men der er også billedkunst og film og aktiviteter for børn. På programmet er hovedsaglig hollandske bands, blandt andre His Dirty Duchess, med iørefaldende popmelodier tilsat en snert jazz og melankolsk soul, men også udenlandske navne som den canadiske countrysanger Daniel Romano.

Reeperbahn Festival
Hvor: Hamburg, Tyskland
Hvornår: Fra 17. til 20. september
Info: reeperbahnfestival.com
Reeperbahn, den knap en kilometer lange gade gennem byens hippe forlystelsesdistrikt, St. Pauli, er centrum for Europas største musikbranche-festival og Tysklands største club-festival. Der er under den årlige festival musik på flere end 70 spillesteder - både klubber og mere alternative steder som museer, kirker, barer og både rundt om i byen. Festivalen har fokus på både nutidens hotteste musik og upcomming bands. Fra Danmark deltager i år blandt andre Alcoholic Faith Mission og Tina Dickow.

BAM
Hvor: Barcelona, Spanien
Hvornår: Fra 20. til 24. september
Info: bcn.cat/bam
Det er uden diskussion Festes de la Mercè - den årlige byfest i Barcelona med flere end 500 aktiviteter rundt omkring i byen fra historiske optog til koncerter med katalansk musik og traditionelle danse - der er mest kendt. Men samtidig med byens største fest afvikles den uafhængige musikfestival BAM - Barcelona Musical Action. En fem dage lang festival, hvor man præsenterer det bedste fra den katalanske og spanske musikscene samt internationale bands. I år er blandt andre de to svenske bands Mariam The Believer og NONONO på programmet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.