Check-in: Tæt på delfinerne i Mexico

Barceló Maya Caribe er en del af det store Barceló-hotelkompleks, hvor man kan nyde alt fra lange hvide strande til særdeles børnevenlige omgivelser. Og så kan man svømme med delfiner i hotelkompleksets dolphinarium.

Et overblik over området viser tydeligt, at der skulle være mulighed for en tur i vandet og lidt afslapning i solen.
Et overblik over området viser tydeligt, at der skulle være mulighed for en tur i vandet og lidt afslapning i solen.

Første indtryk

Den store reception er luftig og indbydende, og bagved kan man skimte buffetrestauranten, der ligger omgivet af små springvand. Man får også hurtigt et glimt af den store have, hvor jordegern og leguaner piler rundt mellem de mange tropiske planter.

Værelserne

Hotellet har 627 værelser og juniorsuiter. Der er tale om rummelige værelser med enten terrasse eller balkon. Juniorsuiterne har desuden pooludsigt.

Mad og drikke

Forplejningen er all-inclusive. Man kan vælge mellem den store buffet-restaurant, to á la carte-restauranter, en poolbar samt diverse barer. For et ekstra beløb kan man købe sig adgang til også at kunne benytte nabohotellernes á la carte-restauranter. Alle har en udmærket standard.

Særligt

I et afsnit af det store hotelområde har landets største firma inden for delfin-oplevelser, Dolphinaris, oprettet en afdeling. Fem delfiner bor således fast i to store bassiner, og gæster kan gå ned og hilse på Flipper dagen lang. Derudover kan man (mod ekstra betaling) svømme med delfinerne, og hver dag er der tillige et gratis lille show med spring og saltomortaler.

I Barcelós dolphinarium kan man for cirka 500 kr. svømme med delfinerne i en halv times tid. Vil man have mere tid med dem, kan man booke tid til programmet »træner for en dag« til en pris af cirka 1.100 kr.

Plus

Barceló Maya Caribe ligger side om side med fire andre hoteller i Barceló-kæden. Tilsammen udgør de et enormt område, som man frit kan færdes i, ligesom man kan benytte nabohotellernes faciliteter. Hotellerne ligger lige ud til områdets bedste strand, der er bred, palmebeklædt og med kridhvidt finkornet sand. Barceló Maya Caribe er desuden meget børnevenlig med bl.a. en børneklub.

Minus

Hotellets to bygninger med værelser er visse steder omgivet af tæt og høj bevoksning, og værelserne i disse afdelinger kan forekomme temmelig mørke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.