Arkitektur i det kulturelle Lecce

Lecce konkurrerer om at blive europæisk kulturby i 2019. Der er ingen grund til at vente på afgørelsen – allerede nu kan man opleve antikke udgravninger, skøn og lidt skæv arkitektur samt Mussolinis monumenter.

Lecce kandiderer til at blive europæisk kulturby i 2019.
Lecce kandiderer til at blive europæisk kulturby i 2019.

Guiden siger næsten undskyldende, at det faktisk er Benito Mussolini, de kan takke for nogle af byens store seværdigheder.

Regionshovedstaden Lecce i midten af Salento, den sydligste del af Apulien helt nede i den italienske støvlehæl, har to amfiteatre fra antikken, som på den fascistiske diktators foranledning blev gravet ud i 1930erne, efter de var blevet opdaget et par årtier før.

Det var som led i en plan om at skabe national stolthed over kulturskattene, at Il Duce bevilgede penge til arbejdet, og mens han var i gang, røg der lige et rådhus fra renæssancen. Han erstattede det med et tidssvarende byggeri, som kom til at huse kommunekontorerne på byens centrale plads, Piazza Sant’Oronzo. Knapt så kønt, men på den måde fik han skabt et monument over sig selv.

Heldigvis fik resten af Lecce lov til at stå, og i dag nyder byen stor opmærksomhed som »sydens Firenze«, fordi den har en enestående samling byporte, kirker og borgerhuse i barokstil, der – næsten – kan måle sig med renæssance-perlen længere nordpå.

Kulturbyen og barokken

Lecce kandiderer til at blive europæisk kulturby i 2019, men man behøver ikke at vente på kåringen senere i år; den er allerede nu rigeligt et besøg værd.

Et godt sted at begynde sin byvandring er Porta Napoli, den største af byens porte, som blev rejst i 1548 i forventning om et besøg af Karl V. Den er inspireret af antikkens triumfbuer, for intet kunne blive for stort, når det gjaldt den tysk-romerske kejsers komme.

Det var på den tid, at Lecce fik stabilitet og økonomisk opblomstring efter mange århundreders forsvar mod forskellige udenlandske erobrere og blev den vigtigste by i Syditalien. Det tiltrak driftige og adelige familier fra Napoli og andre storbyer, men desværre havde mange af dem alligevel ikke helt råd til den byggestil, de kom fra og drømte om at genskabe.

Det ser man allerede på den anden side af porten på Guiseppe Palmieri-gaden, hvor et af husene er vidne om, at det måske ikke var arkitekter, som havde tegnet det, så skævt og ucentreret, som balkonen hænger over indgangsporten.

Trods den manglende kapital til de rigtige håndværkere og materialer, kopierede man rask væk barokstilen på bedste vis, og de fleste af bygningerne er både charmerende og seværdige.

De største attraktioner er basilikaen Santa Croce på Via Umberto, det celestinske kloster ved siden af, som nu huser lokalregeringen, og domkirken med det 70 meter høje tårn på Piazza Duomo. Men det er lige så meget de mange private beboelseshuse med overdådige barok-dekorationer, som får én til at løfte blikket, og huske at kigge ind ad portene til de mange smukke gårde.

Cartapesta

Den gamle arkitektur er ikke det eneste trækplaster ved Lecce.

Den har været centrum for kunsten at lave papmaché siden det 17. århundrede. Cartapesta, som det hedder på italiensk, fås i små butikker og værksteder over hele den gamle bydel, både som hellige figurer og i mere moderne udtryk, men vil man bare kigge, er Santa Chiara-kirken på Via Augusto Imperatore kendt for sit loft med papmaché figurer.

Lecce handler ikke kun om fortiden. Det er en by, som i høj grad også lever i nu’et. De mange små oaser mellem de historiske bygninger indbyder til at drive tiden af over god mad og vin, og når det bliver sengetid, kan man indlogere sig i de barokke bygninger, som for fleres vedkommende er blevet til Bed & Breakfast.

Rejseliv var inviteret af ENIT, Den Italienske Stats Turistråd.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.