20 ting du skal rejse efter i februar

Bob Marley Week i Jamaica, afviklingen af de britiske mesterskaber i squash og den ultimative kano-konkurrence i Sydafrika. Februar byder på masser af oplevelser verden over.

Kano-konkurrence, Dusi Canoe Marathon i Sydafrika. Kano-konkurrencen afvikles over tre dage.
Kano-konkurrence, Dusi Canoe Marathon i Sydafrika. Kano-konkurrencen afvikles over tre dage.

4. februar - MADRID

»Cézanne Site/Non-site« er årets første udstilling i El Museo de Arte Thyssen-Bornemisza. Den franske kunstner, Paul Cézanne (1839-1906), kaldes den moderne kunsts fader. Udstillingen vises til 18, maj.

museothyssen.org

6. februar - KINGSTON

Det er Bob Marleys fødselsdag, og den legendariske reggae-sanger og aktivist, som døde i 1981, fejres hvert år med en Bob Marley Week i Jamaicas hovedstad. På programmet er film, foredrag og karaoke-konkurrence, og i de senere år har de også været en »Smile Jamaica« koncert.

visitjamaica.com

6. februar - REYKJAVIK

Den årlige vinterlysfest jager den mørke tid væk med lys på byens promenente bygninger, med arrangementer og museumsnat samt en pool-nat, hvor der er gratis adgang til byens svømmebassiner og pools. Lysfestival til 15. februar.

winterlightfestival.is

6. februar - ZAGREB

Det er uden tvivl den sødeste festival i Kroatiens hovedstad, og det også selv om chokoladefestivalen i år er slået sammen med den årlige kaffefestival. Nyd begge dele på Ban j. Jelacic pladsen til 9. februar.

facebook.com/ZagrebCoffeeChocofest

6. februar - BERLIN

Berlinade, den 64, Internationale Filmfestspiele, er i byen med berømte skuespillere på den røde løber, menogså med en offentlig del, hvor der bliver vist mere end 400 film. Varer til 16. februar.

berlinale.de

8. februar - SYDNEY

Ni dage med surfing på Manley Beach, når »The Hurley Australian Open of Surfing« afvikles. Der ventes 175.000 tilskuere til den internationale sportsbegivenhed, hvilket dog ikke er meget at regne for de 750.000, som overværer konkurrencerne i den amerikanske udgaversion i Californien senere på året.

australianopenofsurfing.com

10. februar -  MANCHESTER

Squashbanen ligger mit i hallen med en bagvæg af glas, hvor publikum sidder bag. Her afvikles de britiske mesterskaber i squash over seks dage i National Squash Centre i Sportscity lidt vest for byens centrum.

nationalsquashchamps.net

10. februar - NEW YORK

Hvert år samles hundeelskere i Madison Equare Garden til den årlige hundeudstilling. I år er det for 138. gang. Bag den to dage lange udstilling står USAs ældste kennelklub, Westminster Kennel Club, grundlagt i 1877.

wetminsterkennelclub.org

10. februar - LONDON

Tid for den årlige »Imagine Children Festival« i Southbank Centre. Masser af gratis aktiviteter og events for og af børn. Som for eksempel »Young Storyslam Live« onsdag 12. februar, Festivalen varer til 23. februar.

southbankcentre.co.uk

13. februar - DURBAN

Det er den ultimative kano-konkurrence, Dusi Canoe Marathon i Sydafrika. Der konkurreres i flere klasser: K1, K2, White Water, Touring og Touring Canadian Class. Kano-konkurrencen afvikles over tre dage.

Dag et er strækningen Pietermaritzburg til Dusi Bridge. Dag to fra Dusi Bridge til Inanda Dam, og dag tre, som er ny i år, fra Inanda Dam til Durban.

dusi.co.za

14. februar - NICE

»Kongen af gastronomi«. Det er temaet for det berømte årlige karneval i den franske middelhavsby. Der festes i byen frem til 4. marts, hvor der efter åbningsaftenen blandt andet er parade på Promenade des Anglais hver tirsdag, onsdag, lørdag og søndag.

nicecarnaval.com

14. februar - STOCKHOLM

»Supermarked« kaldes den internationale kunstmesse på 3. og 5. etage i Kulturhuset. Messen er non-profit og et udstillingsvindue for kunstnere, svenske som internationale, og for hvad der rører sig i tidens kunst. Messen varer i tre dage.

supermarketartfair.com

15. februar - VENEDIG

Karnevalet i den italienske by er lige så berømt, men her mere for sine karnevalsfester, end for store parader. Sidste år blev der solgt over to tusinde billetter til de store fester, som Grand Ball 1. februar, Il Ballo del Doge 1. og Mascheranda Grand Ball 2. marts. En adgangsbillet inkl. middag og leje af kostume koster typisk omkring 14.000 kr.

venice-carnival-italy.com

16. februar - SANTIAGO DE LOS CABAlLEROS

Det er syvende gang, der holdes »Procigar« – cigarfestival – i cigarhovedstaden i Den Dominikanske Republik. Med rygende smagsprøver og ture til cigarfabrikkerne General Cigar, Davidoff, Matasa, La Aurora, Corporación Cigar Export, Tabacalera La Alianza, La Flor Dominicana og Fuente Foundatio samt gallamiddag på programmet.

procigar.org

21. februar - HAMBURG

»Feurbach’s Muses – Lagerfelds Models«. 40 malerier af Feurbach, (1829–80) som brugte samme muse som model, sat op overfor modeskaberen Karl Lagerfeld, (1933-), som også brugte samme modeller til at vise sine kreationer. Udstillingen i Hamburg Kunsthalle kan ses til 15. juni.

hamburger-kunsthalle.de

22. februar - BREMEN

Picasso-særudstillingën i Kunsthalle handler også om modeller, eller rettere sagt en bestemt model, 19-årige Sylvette, som kunstneren traf i 1954, »Sylvette, Sylvette, Sylvette. Picasso og modellen«, kaldes udstillingen, som kan ses til 27. april, med mere end 50 værker, som den høje, blonde kvinde inspirerede til,

kunsthalle-bremen.de.

26. februar - OSLO

»by:Larm er« Skandinaviens største musik-kongres kombineret med fire dages festival med ny og især nordisk musik med omkring 350 koncerter rundt om i byen.

bylarm.no

27. februar - WIEN

Det er sæson for baller i den østrigske hovedstad. Et af de mest prestigefulde er den aften, hvor Wiener Staatsoper lukker og omdannes til balsal for det årlige »Opernball«.

wiener-staatsoper.at

27. februar - MASTERTON

De kalde det verdensmesterskaber i fåreklipning når de sakseferme klippere mødes i den største by i Wairarapa regionen i New Zealand til »World’s premier shearing and woolhandling championship«. Konkurrencen afvikles over tre dage, og både mænd og kvinder dyster i klipning og uldbehandling.

goldenshears.co.nz

28. februar - RIO

Verdens mest berømte karneval. Fem dages non-stop fest 40 dage før påske, hvor den brasilianske bys store karnevalsskoler konkurrere om at vinde med bedste melodi, kostumer og show.

Officielt slutter karnevalet hvide tirsdag (eller fede tirsdag/Mardi Gras), dagen inden askeonsdag, hvor fasten indledes. Men i Rio fester de fleste lige onsdagen med også.

rio-carnival.net

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.