VK-regeringen blev advaret om lovbrud

I 2010 blev VK-regeringen advaret massivt imod at indføre et optjeningsprincip for børnechecken for udenlandske EU-borgere. En advarsel fra Beskæftigelsesministeriet til Folketinget blev redigeret ud af lovforslaget.

En omfattende aktindsigt, som Berlingske har gennemgået, viser, at forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussens VK-regering i 2010 ad flere omgange blev advaret om, at det omdiskuterede optjeningsprincip for børnechecken ville være i direkte modstrid med EUs regler – stik imod hvad ledende politikere fra både Venstre og de Konservative hidtil har hævdet. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
En omfattende aktindsigt, som Berlingske har gennemgået, viser, at forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussens VK-regering i 2010 ad flere omgange blev advaret om, at det omdiskuterede optjeningsprincip for børnechecken ville være i direkte modstrid med EUs regler – stik imod hvad ledende politikere fra både Venstre og de Konservative hidtil har hævdet. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Stik imod, hvad ledende politikere fra Venstre og de Konservative har sagt, blev VK-regeringen i 2010 flere gange advaret om, at det såkaldte optjeningsprincip for børnechecken ville være i strid med EU-retten og dermed indeholde et lovbrud.

Advarslerne om, at et optjeningskrav om bopæl og beskæftigelse til såkaldt vandrende arbejdstagere kunne være ulovligt, kom fra Pensionsstyrelsen, som havde til opgave at rådgive om lovforslags forhold til EU-retten. Fra Pensionsstyrelsen var meldingen den klare, at optjeningsprincippet ville være at betragte som diskrimination og derfor ville være i strid med en EU-forordning fra 2004, der forbyder netop diskrimination. Præcis den forordning, der er grundlaget for, at optjeningsprincippet senere er blevet erklæret ulovligt af EU-Kommissionen.

I september 2010 skriver Pensionsstyrelsen, at »det ikke kan udelukkes«, at optjeningsprincippet »vil blive betragtet som indirekte diskrimination«.

»Diskrimination – både direkte og indirekte – er forbudt ifølge fællesskabsretten,« skriver styrelsen til Skatteministeriet, og styrelsen gentager budskabet halvanden måned senere:

»Diskrimination vil være mest åbenlyst ved et princip om optjening på grundlag af bopæl, da det stort set kun er ikke-danske borgere, der bliver ramt. En sådan model vil højst sandsynligt blive underkendt. En optjening på grundlag af beskæftigelse vil ligeledes kunne blive anset for diskriminerende,« skriver Pensionsstyrelsen.

Dansk Folkeparti pressede på

Oplysningerne fremgår af en omfattende aktindsigt på 452 sider i det lovforberedende arbejde, som Berlingske har gennemgået. I aktindsigten står det klart, hvordan man i regeringen desperat ledte efter en måde at undgå EU-reglerne på for at begrænse vandrende arbejdstageres ret til børnefamilieydelser i Danmark.

Af et telefonnotat fremgår det eksempelvis, at embedsmænd i Arbejdsmarkedsstyrelsen sågar – uden held – tog på studietur til Storbritannien, fordi man havde hørt, at de havde gode erfaringer med at omgå reglerne.

Bunkevis af gange henvender Skatteministeriet sig til Pensionsstyrelsen for at afprøve en række forskellige modeller. På et tidspunkt spørger man sågar, om man helt kan nægte vandrende arbejdstagere børnecheck, hvis deres børn bor i udlandet.

»Nej, det kan man helt klart ikke. Vi bliver til grin, hvis vi prøver!« lyder svaret tilbage fra Pensionsstyrelsen.

Senere får spørgsmålene fra Skatteministeriet til Pensionsstyrelsen en anden karakter. Fra at have spurgt til, om et optjeningsprincip er i strid med EU-retten, lyder opgaven fra Skatteministeriet til Pensionsstyrelsen nu, at man skal finde begrundelser for, at man holder sig inden for EU-retten.På et tidspunkt forsøger Skatteministeriet sig med en argumentation, som ifølge embedsmændene selv er meget usikker.

»Men det var det halmstrå, jeg kunne finde med så kort varsel,« skriver embedsmanden i Skatteministeriet, som dagen forinden har bedt Pensionsstyrelsen om hjælp til at finde argumenter, der er »holdbare«.

»Vi skal hurtigt i tænkeboks (...) Det haster jo desværre som død og djævel,« lyder det fra Skatteministeriet, der også erkender, at »der kan være tale om indirekte diskrimination.« 

Når det haster med en løsning, skyldes det, at den tidligere VK-regering samtidig er i gang med at forhandle finanslov med Dansk Folkeparti (DF), og her er optjeningsprincippet et centralt krav fra støttepartiet, efter at Jyllands-Posten i en række artikler har sat fokus på børnepenge, der sendes ud af landet.

Og da DF som en del af de pågående finanslovsforhandlinger foreslår, at man i et kommende lovforslag fordobler perioden på optjeningskravet fra ét til to år, kommer embedsmændene i både Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet igen på arbejde. Denne gang er konklusionen den samme: Et optjeningskrav på to år finder man ikke »OK«, lyder det i en mail-korrespondence mellem Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Trods det får DF sin vilje. Optjeningsperioden sættes op fra ét til to år, og man laver halvårlig optjening i stedet for kvartalsvis optjening. Derfor kræver Beskæftigelsesministeriet, at det af lovforslaget, der skal vedtages i Folketinget, fremgår, at der med et krav på to år »vil være en ikke uvæsentlig procesrisiko« fordi »der lægges op til en indirekte forskelsbehandling« – altså en klokkeklar advarsel til Folketinget om, at loven risikerer at være i strid med EU-retten.

Svært at se fornuften

Denne advarsel får Folketinget imidlertid aldrig, for den bliver redigeret ud af lovforslaget, fordi det »ville se uhensigtsmæssigt ud«.

I stedet nævnes der i det endelige lovforslag intet om den tvivl, der har været internt i systemet, og man bruger et argument – som er udarbejdet i Justitsministeriet – om, at man holder sig inden for EU-retten, fordi optjeningsprincippet bl.a. kan »begrundes i såkaldt tvingende hensyn«.

Og på trods af de mange advarsler undlader daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), at undersøge ved EU-Kommissionen, om man var på kant med EU-retten, før man fratog vandrende arbejdstagere deres ret til fuld børnecheck fra første arbejdsdag. Det gjorde han til trods for, at Socialdemokraterne i et folketingsspørgsmål havde opfordret ministeren til at gøre netop det.

Justitsministeriet afviser over for Berlingske, at den vurdering var forkert. Ministeriet henviser i en mail til Berlingske til, at man ikke vurderede sagen i forhold til forordningen fra 2004, men i stedet vurderede den i forhold til den såkaldte EUF-traktat.

»Justitsministeriets akter viser med al tydelighed, at de EU-retlige overvejelser har koncentreret sig om et optjeningsprincips forhold til EUF-traktatens bestemmelse om arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke forordningens sammenlægningsprincip. Der er ikke tale om, at ministerierne har siddet advarsler fra Pensionsstyrelsen om forordningens sammenlægningsprincip overhørig«, oplyser ministeriet.

Michael Broberg, juraprofessor ved Københavns Universitet og tidl. embedsmand i Justitsministeriet, har gennemgået Berlingskes oplysninger. Han undrer sig netop over, at Justitsministeriet, da det skal vurdere optjeningsprincippet i forhold til EU-retten, ikke lægger vægt på forordningen fra 2004, men i stedet gør det til et traktatspørgsmål.

»I dag er der efter min opfattelse ingen reel tvivl om, at det var en korrekt vurdering, at den foreslåede – og siden vedtagne – danske udformning af optjeningsprincippet var EU-stridig. De betragtninger, som findes i lovforslaget om det foreslåede optjeningsprincips forhold til EUs generelle traktatgrundlag, er for så vidt ganske saglige. Problemet er blot, at forordningen jo finder anvendelse,« siger han.

Er du overrasket over, at man gør det til et traktatspørgsmål?

»Hvis du hermed spørger, om det undrer mig, at man mener, at man ikke skal inddrage forordningen ved vurderingen af, om det var muligt at udforme optjeningsprincippet, sådan som man gjorde, så er svaret ja. Der kan selvfølgelig dengang have været gode og fornuftige grunde til det – jeg kan bare ikke få øje på dem,« svarer Broberg.

Tegn på mulig vildledning af Folketinget

Også Sten Bønsing, lektor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, har gennemgået Berlingskes oplysninger.

»Jeg har selvfølgelig hørt og oplevet, at embedsmænd bliver presset for at finde bestemte løsninger. Men det her er godt nok voldsomt. Min fornemmelse er, at det her er noget af det maksimale, man kan opleve som embedsmand med hensyn til at blive presset for at gøre en ulovlig løsning lovlig,« siger han.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få indsigt i såkaldte ministerforelæggelser. Derfor er det heller ikke muligt at se, i hvor stort et omfang de tidligere ministre fra Venstre og de Konservative var informeret om de mange advarsler. Men hvis det viser sig, at en eller flere ministre har været informeret, er dommen klar:

»Hvis man har fremlagt et lovforslag i Folketinget velvidende, at Pensionsstyrelsen vurderer, at det er EU-stridigt, og man efterfølgende ikke informerer om det, jamen, så er det jo vildledning af Folketinget,« siger Sten Bønsing.

Catherine Jacqueson, lektor i EU-ret ved Københavns Universitet, har ligeledes gennemgået Berlingskes materiale.

»Der tegner sig et billede af, at alarmklokkerne ringede, men at man fra politisk side ikke ville høre efter,« siger hun.

Venstres pressetjeneste oplyser, at det er tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der udtaler sig om sagen. Han afviser, at man burde have reageret anderledes.

»Nu har jeg ikke siddet og pløjet det forberedende arbejde igennem, som Berlingske har. Jeg kan bare sige, at for en regering er det forberedende ikke afgørende. Det afgørende er, at Justitsministeriet ender med at sige god for det. Hvis det gør det, så betragter man, med god grund, sagen som lukket.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.