9. november 2011, 06:02

Det store oppositionsparti Venstre gør nu op med årtiers princip om, at Danmark altid skal overholde internationale konventioner. På det kommende lovforslag med udlændinge, der skal have dansk statsborgerskab, optræder ifølge Venstre en statsløs, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) anser for at udgøre en risiko for statens sikkerhed. FN-konventioner forpligter Danmark til at give ham statsborgerskab, fordi han ikke er dømt for en alvorlig forbrydelse, men Venstre kræver ham i et brev til justitsminister Morten Bødskov (S) taget af lovforslaget.

»Vi siger nej til regeringens forslag om at give en person statsborgerskab, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed. Normalt ville indfødsretsudvalget være enige om at afvise vedkommende, men regeringen sætter FNs konvention over borgernes sikkerhed. Det ønsker vi ikke at gøre i Venstre. I det her spørgsmål er vi klar til at bryde med FN-konventionen,« siger Venstres retsordfører og medlem af Folketingets Indfødsretsudvalg, Karsten Lauritzen.

Venstres nye linje udløser en skarp reaktion fra Det Radikale Venstre.

»Det er rystende, at Venstre ikke vil følge konventionen. For hvilken status har konventioner så overhovedet? Vi har den holdning, at de ligger over dansk lov. Hvis vi ikke bryder os om dem, så må vi træde ud af dem,« siger Zenia Stampe, der er radikal indfødsretsordfører og næstformand for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Det var netop brud på statsløses rettigheder, der i foråret fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at fyre sin integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Unge statsløse fik ikke den behandling, de ifølge FN-konventionerne havde krav på, og der gik længe før Birthe Rønn Hornbech orienterede Folketinget. Lars Løkke Rasmussen kaldte dengang sagen »alvorlig«.

»Danmark er et retssamfund. Og derfor er det selvfølgelig en alvorlig sag, når der i en periode ikke har været administreret efter de konventioner, vi er forpligtet til,« sagde han på et pressemøde.

Flertal for statsborgerskab

Folketinget har ikke fået oplyst, hvorfor PET betragter den statsløse som en trussel. Birthe Rønn Hornbech har tidligere kaldt resultaterne af statsløsekonventionerne for »stærkt stødende«, fordi de kan sikre statsborgerskab til folk, der er mistænkt for terror. Da Dansk Folkeparti i foråret opfordrede regeringen til at opsige konventionen, sagde både Venstre og de Konservative imidlertid nej. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, ønskede i går ikke at kommentere sagen. De Konservative er helt uenige med Venstre.

»Vi har tiltrådt konventionerne, og så længe vi har det, så skal vi overholde dem. Det giver ikke nogen mening, at man tiltræder konventioner uden at overholde dem. I så fald har de ingen værdi,« siger de Konservatives retsordfører, Tom Behnke.

Justitsminister Morten Bødskov (S) slår i en skriftlig kommentar fast, at regeringen »naturligvis har tænkt sig at leve op til de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt«. Dermed er der flertal for at give manden statsborgerskab. Socialdemokraterne var dog selv klar til at gøre op med konventionerne, da Venstres daværende integrationsminister Søren Pind inden valget kaldte det et »dilemma«, at konventionerne sikrer statsborgerskab til personer, som PET ser som en sikkerhedstrussel.

»Min indstilling er den, at når PET anbefaler, at der er nogen, som ikke skal have statsborgerskab, fordi de er til fare for rigets sikkerhed, skal den anbefaling følges. Er det i strid med konventionen, må konventionen laves om,« sagde daværende retsordfører Karen Hækkerup (S), der i dag er social- og integrationsminister.

Hun havde i går ingen kommentarer til sagen.

Venstre lægger på det foreliggende grundlag op til et klart konventionsbrud, fastslår både Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, og Jens Elo Rytter, der er professor på Københavns Universitet.

»Det kan i første omgang give anledning til international kritik,« siger Jens Elo Rytter.

Samtidig vil det nok ikke betyde, at den statsløse sendes ud af landet.

»Han vil næppe kunne udvises. Man ved jo ikke, hvad den pågældende har gjort. Man ved faktisk ikke, om den pågældende har gjort noget, eller om han overvåges, fordi han har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Eva Ersbøll.