Økonomer vil bryde borgfred om boligskat
Hvis vi skal undgå alvorlige boligkriser i fremtiden, bliver Christiansborg-politikerne nødt til at holde op med at frede boligskatten, lyder det fra en stribe anerkendte økonomer. Mens både regeringen og Venstre afviser opråbet, støtter Enhedslisten idéen.

















Kommentarer
Hvor er læren af Septemberforliget?
Når man som lærer sidder og læser om et samlet Folketing, som vil tage et opgør (SF), socialdemokratiet og borgerlige som er parate til et politisk indgreb, hvis lærerene ikke vil acceptere et overenskomstforslag, som i den grad forringer vores arbejdsforhold, kan man undre sig over hvor respekten for september forliget er blevet af? Dette forlig slog fast at stridsspørgsmål på arbejdsmarkedet skal afgøres ved forlig og mægling, samt at arbejdsmarkedets parter har forhandlingsretten. Kun hvis parterne IKKE kan blive enige, kan folketinget gå ind og lovgive. Når Folketinget nærmest VIL lovgive, inden der har været forhandlinger, kan man som almindelig lønmodtager undrer sig.
Hvordan kan det være at Christiansborg er så enige? Skal lærerene bankes på plads (som SAS’ kabinepersonale)? Er dette nye måder at anskue et arbejdsmarked på? Christiansborg bestemmer og lønmodtagerne retter sig ind? Hvordan ser fremtiden ud for det danske arbejdsmarked, hvis Christiansborg blander sig, inden der har været overenskomstforhandlinger? Når man ser KL-direktøren Stine Sunesen på Youtube, kan man (som ansat i en kommune) godt blive meget bange. Hun vil fjerne beskyttelsen for de forskellige tillidsfolk (TR og AMR) og reducere medarbejdernes indflydelse i MED. Lader Christiansborg nu KL om det beskidte arbejde, overfor os lærere? Er det en overordnet plan at, nu bestemmer Christiansborg på det danske arbejdsmarked?
Som lærer sidder jeg og savner de GODE argumenter for denne store folkeskolereform. Man har vel beviser for at alle disse tiltag, med sikkerhed fungerer. Denne reform skal vel ikke bare gennemføres på baggrund af nogle politikeres (eller økonomers) fornemmelser, som man ellers kunne høre statsministeren sige i DR.
Overbevis os lærere om at denne reform er lavet, for at eleverne bliver dygtigere. At vi får bedre mulighed for at komme bedre omkring det enkelte barn. For at ”vores” folkeskole kan blive det bedste sted at være for alle, herunder elever, forældre og lærere. Hvis nu noget mod og kom ud og sælg varen.
Kære politikere, vis os nogle visioner og tanker. Vis os at I har tænkt for os og at I har undersøgt hvilke konsekvenser som denne reform vil have.