Venstre er tilfredse med psykiatriaftalen med regeringen

Psykiatriudvalgets eksperter mener, at der er afsat penge nok, men Venstre mener, at vi skal glæde os over, at puljen til psykiatrien blev hævet i finansloven.

Regeringen og Venstre nåede sammen med de Konservative til enighed om en finanslov, hvor der blandt andet er afsat knap 300 millioner til, at psykiatrien kan nedbringe brugen af tvang frem mod 2020. Og det forlig har vi god grund til at være tilfredse med, mener Venstres psykiatriordfører, Jane Heitmann (V), på trods af, at psykiatriudvalgets eksperter ikke mener, at der er afsat penge nok til, at man kan nå målet om at halvere anvendelsen af tvang.

»Man kan altid diskutere, hvordan midlerne skal fordeles i satspuljekredsen. Men det, der var væsentligt for os, var at få afsat midler til at nedbringe blandt andet tvang i psykiatrien. Regeringen havde på forhånd meldt ud, at de ville afsætte 100 millioner over de næste fire år, så der nåede vi hinanden ved, at de gav ti millioner mere, så vi har fået sammensat et forlig, som vi ikke kan være andet end tilfredse med,« siger Jane Heitmann.

Hun understreger, at det fra Venstres side først og fremmest handler om at se, hvordan psykiatrien kan bruge de penge, der allerede er bevilliget, inden man vil overveje, om der skal lægges flere penge til.

»Lige præcis i år synes jeg faktisk, at vi har nået et væsentligt skridt i forhold til psykiatrien. Vi har kunnet enes med regeringen om nogle konkrete nationale mål om nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Vi er også kommet i mål med en finanslov, hvor psykiatrien er prioriteret. Jeg synes, at vi nu skal lade de penge komme ud og arbejde, og så glæder jeg mig til at se resultatet,« siger Jane Heitmann.

Efter planen skal brugen af tvang ifølge Jyllands-Posten bringes ned til det halve af, hvad det er i dag. Men det er ikke en realistisk målsætning, mener ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark og medlem af psykiatriudvalget, Klaus Müller-Nielsen.

»Hvis man vil have reduceret tvangen, skal man også være klar til at give de ressourcer, der er nødvendige for at nå målet. Og der er ikke givet ressourcer i den størrelsesorden,« siger han til Jyllands-Posten.

Ifølge avisens oplysninger er andelen af psykiatriske patienter, der udsættes for tvang faldet 0,9 procent fra 2011 til 2012, mens andelen af de lange bæltefikseringer, altså hvor patienten ligger i bælte i mere end 48 timer, dog er steget til 715 gange i 2012 mod blot 696 året før.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.