V og K: Regeringens syn på dansk økonomi var ønsketænkning - ikke virkelighed

Venstre og de konservative kritiserer regeringen for at have malet et skønmaleri af landets økonomiske tilstand.

Margrethe Vestager på dagens pressemøde.
Margrethe Vestager på dagens pressemøde.

»2012 blev ikke det år, vi havde troet eller håbet på«.

Sådan åbnede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sin præsentation af den økonomiske redegøresle, som beskriver tilstanden i dansk økonomi i 2012 og 2013. Vestager har måttet sande, at det ikke står så godt til, som hun regnede med.

I August forventede regeringen en positiv BNP-vækst på 0,9 pct., men har nu nedskrevet den til en negativ vækst på -0,4. Samtidig forventer regeringen nu en vækst i 2013 på 1,2 procent mod 1,7 i august.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, kritiserer regeringen for at have malet et skønmaleri af dansk økonomi, osm ikke tilnærmelsesvis lignede virkeligheden.

- Det billede, der nu kommer frem for 2012, er jo et helt andet billede, end det regeringen har forsøgt at tale op hele året. Alle økonomer har sagt, at regeringen bud på, hvor godt økonomien har det, er et skønmaleri. Vi kan nu se, sort på hvidt, og regeringen må erkende, at det var mere ønsketænkning end virkelighed, siger Peter Christensen og fortsætter:

- De arbejdspladser, regeringen sagde de skabte med finanslovsaftalen for 2012, er ikke kommet. Den kickstart, som regeringen har rost sig selv for, har ikke resulteret i en vækst. Og nu må de nedjustere forventningerne til næste år, hvor der bliver 7.000 flere ledige end ventet.

Peter Christensen mener, at vejen ud af krisen er mere fokus på at skabe arbejdspladser. Det er gør de Konservatives finansordfører, Mike Legarth, helt enig i.

- Den finanslov, regeringen har indgået for 2013, er blottet for vækstinitiativer. Man skal målrettet skabe nogle initiativer, der hjælper virksomheder, og skaber arbejdspladser, hvis Danmark skal ud af krisen, siger Mike Legarth.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.