Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Thornings skattesag kan komme frem

Afgørelsen, der frikendte Helle Thorning-Schmidts mand for at være skattepligtig i Danmark, vil ikke blive taget op igen.

Den fortrolige afgørelse i Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag kan komme frem, når en undersøgelseskommission de kommende år skal undersøge, om sagsbehandlingen blev påvirket udefra, og hvem der lækkede fortrolige oplysninger til pressen.

Til gengæld vil selve afgørelsen, der frikendte Helle Thorning-Schmidts mand for at være skattepligtig i Danmark, ikke blive taget op igen. Det fremgår af det udkast til et kommissorium for undersøgelseskommissionens arbejde, som justitsminister Morten Bødskov (S) har fremlagt i dag.

- Undersøgelseskommissionen kan, uanset at kommissionens undersøgelse ikke omfatter SKAT Københavns afgørelse i skattesagen, i det omfang den finder det relevant, inddrage oplysninger fra skattesagen til belysning af de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for, fremgår det af kommissioriet.
Thorning kan indkaldes som vidne hos kommission

Beslutningen om at give kommissionen mulighed for at inddrage afgørelsen i skattesagen kaldes ”glædelig” af Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, der ligesom de øvrige partier i Folketinget støtter nedsættelsen af en undersøgelseskommission.

Højest overraskende skal kommissionen også undersøge lækagen, der i valgkampen førte til, at dagbladet BT kunne afsløre, at Helle Thorning-Schmidt i en årrække uberettiget havde fået sin mands skattefradrag. Siden har Ekstra Bladet forklaret, at tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, har tilbudt avisen oplysninger om afgørelsen.

Men ifølge Morten Bødskov har Københavns Politi anbefalet, at lækagesagen bliver en del af kommissionsundersøgelsen med henvisning til, at Ekstra Bladet ikke vil udtale sig til politiet, men gerne til en kommission.

Kommissionen skal nu nedsættes med tre medlemmer. Som formand skal udpeges en landsdommer, der får følgeskab af en advokat og en universitetsjurist, mens Justitsministeriet udpeger en advokat som udspørger. Når kommissionen er nedsat skal den så vidt muligt være klar med en beretning inden to år, fremgår det af Morten Bødskovs udkast. Oppositionen har efterspurgt en hurtig frist på et år.Sådan skal skattekommissionen arbejde

Kommissionens arbejde kan få stor politisk betydning, selvom Morten Bødskov ikke venter, at kommissionen vil acceptere tv-transmission fra møderne. Justitsministeren vil have undersøgt ”i hvilket omfang ministre, særlige rådgivere eller andre embedsmænd har været involveret i behandlingen af skattesagen”, men vil dog ikke svare klart på, hvorfor han specifikt vil have tidligere ”ministre” undersøgt. Han afviser, at redegørelsen er timet til at passe med næste valgkamp.

Web-tv: Se justitsministerens pressemøde