Normalt ville 60 stemmer være nok til at tvinge Helle Thorning-Schmidt til en folkeafstemning. Sådan er det bare ikke nødvendigvis med betalingsringen.
22. september 2011, 07:41 – opdateret 22. september 2011, 08:05
Dansk Folkeparti og De Radikale vil have en folkeafstemning om den københavnske betalingsring.
Men en sådan bindende afstemning vil være i strid med grundloven, og selv ikke, hvis de nødvendige 60 folketingsmedlemmer kræver det, kan en S-ledet regering tvinges til at spørge danskerne.
Årsagen er grundlovens paragraf 42, som fastslår, at »love om direkte og indirekte skatter ... ikke undergives folkeafstemning«.
Altså: Love som pålægger danskerne ekstra skatter kan ikke tvinges til folkeafstemning, og hvis betalingsringen bliver betragtet som en indirekte skat, går den altså ikke, vurderer professor i statsforfatningsret Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet over for Politiken.
Den endelige beslutning er dog op til Helle Thorning-Schmidt selv. Ønsker hun - mod forventningen - at spørge danskerne om den omdiskuterede betalingsring, står det hende frit for.
Normalt skal der en tredjedel af folketingets medlemmer (60 stk.) til at kræve en folkeafstemning, men netop om betalingsringen kan Thorning altså ikke tvinges til noget som helst.
Flere partier har talt om afstemning
Ideen om en folkeafstemning blev officielt præsenteret af Dansk Folkeparti mandag. Men blandt andre Morten Messerschmidt har i længere tid talt om, at en folkeafstemning var nødvendig.
Også Det Radikale Venstre krævede inden valgdagen en afstemning. Med inspiration fra Sverige mener partiet, at den første tid efter bompengenes indførsel kun skal være en prøvefase. Derefter skal danskerne stemme om, hvorvidt ordningen skal fortsætte.
Fungerende justitsminister og leder af De Konservative, Lars Barfoed, sagde i tirsdags til Berlingske i tirsdags, at det »bestemt er en mulighed« at sende betalingsringen til folkeafstemning, ligesom V-stemmer også har talt for ideen.
Betalingsring er måske ikke en skat
Professor i skatteret ved Aarhus Universitet, Jan Pedersen, sår dog tvivl om, hvorvidt hele afstemnings-spørgsmålet overhovedet er relevant. Han forklarer nemlig, at betalingsringen ikke nødvendigvis er en ekstra skat i juridisk forstand.
- Det er tvivlsomt. Det afhænger af, hvordan den kommende regering bruger de bompenge, den får ind. Hvis gebyrerne går til bedre cykelstier, så er det ikke en skat, fordi de to ting har relation til hinanden, forklarer han til Berlingske.
Uklart hvem der skal stemme om betalingsring
Jan Pedersen henviser til en højesteretsdom fra 1993, hvor det blev slået fast, at et ekstraordinært stort gebyr på kørekort ikke var en skat, fordi pengene var gået til bedre skiltning på vejene.
S og SF vil bruge bompengene på at gøre det billigere at køre med tog og bus, og dermed er der ifølge Jan Pedersen ikke nødvendigvis tale om en ekstra skat til danskerne - i juridisk forstand.
Danskerne ville nok sige nej til skatter
En folkeafstemning, som er tvunget igennem af 60 folketingsmedlemmer eller flere, er bindende, mens en afstemning, som den siddende statsminister har udskrevet af egen fri vilje, kun behøver at være vejledende.
Billigere billetter koster milliarder
Paragraf 42 er skrevet ind i grundloven, fordi det ellers ville være vanskeligt at få danskerne til at stemme ja til at skulle betale mere i skat.
