Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Thomas Larsen: Krisehåndtering for åben skærm

Statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle have trådt til forhandlingerne om betalingsringen langt tidligere, mener politisk kommentator Thomas Larsen. Se statsministerens pressemøde live her kl. 11.30

3 Kommentarer

Netop i disse minutter forsøger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Statsministeriet at udrede trådene i aftalen om betalingsringen med SF-formand Villy Søvndal, skatteminister Thor Möger Pedersen og finansminister Bjarne Corydon et hemmeligt sted i København. TV-journalisterne står med rullende kamerarer foran de lukkede døre i Statsministeriet, men politikerne er ikke til at se.

Men krisemødet kommer i ellevte time og meget af balladen om betalingsringen kunne være undgået, mener politisk kommentator for Berlingske, Thomas Larsen.

- Det er krisehåndtering for åben skærm, og et udtryk for mangel på rettidig omhu fra statsminister Helle Thorning-Schmidts side. Det betyder, at alle danskere er klar over, at det det knager og brager internt i regeringen, og alle medier kan følge med i, hvordan krisen udvikler sig minut for minut. Det er først og fremmest Helle Thorning-Schmidt, der har svigtet som regeringschef ved ikke i tide at få inddæmmet konflikten, og få skabt rammerne internt for et kompromis, siger han.

Derudover er der to store tabere i regeringstoppen, og det er finansminister Bjarne Corydon og skatteminister Thor Möger Pedersen, der var udset til at være regeringens problemknusere, mener Thomas Larsen. Statsminister Helle Thorning-Schmidt uddelegerede nemlig den vigtige opgave at få et kompromis i hus mellem regeringsparterne til finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).

- Både finansminsteren og skatteministeren har spillet fallit i forhandlingerne om betalingsringen. Det er katastrofalt her og nu, men det er også noget, der kan give regeringen problemer på længere sigt, hvis de ikke er tilstrækkeligt dygtige og har tilstrækkelig erfaring til at lande svære sager, siger Thomas Larsen, der påpeger at SRSF-regeringen står foran et reformtungt forår.

Hvad skulle ellers have gjort, hvis hun ikke skulle have overladt forhandlingerne til to af sine stærke ministre? Skulle hun selv have taget tøjlerne?

- Hun skulle langt tidligere have sørget for, at de kunne finde nogle løsninger. Der er simpelthen gået for langt tid, hvor denne sag er blevet kastet rundt i medierne og vokset sig større og større.Thorning skulle have været gang i samme øjeblik hun finder ud af, at de reelle afstande mellem regeringspartierne er meget store, og det ikke er muligt at finde en løsning på et lavere politisk niveau, siger han.

Se statsministerens pressemøde live på b.dk kl. 11.30

Thornings pressemøde

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Helle Thorning og leasingbiler

For at gøre billeterne billige skal man bl.a. gøre leasing af biler dyrere. Men ikke med tilbagevirkende kraft. Så er det jo heldigt at Helle Thorning fik sin leasingbil dengang da man endda kunne lease biler med tysk moms. Hvis hun har den endnu, kan hun glæde sig over sin dobbelt billige leasing.

Løftebrudsregeringen erkender uvidenhed om omverdenen

Det er positivt at regeringen nu vil have nogle eksperter til at kikke på problemerne om trængselen i Kbh. Hermed ligger også en erkendelse af at de selv ikke ved en sk.. om trængselen i Kbh. Sørgeligt at der skulle gå så lang tid før de erkendte deres uvidenhed. Hvad ellers ved disse kloge åger heller intet om.

Helle Thornings pressemøder

Hvis jeg var Helle Thorning, så havde jeg forlængst droppet det ugentlige pressemøde, så længe der sad ubegavede journalister, der kun kan spørge om noget de ved, de ikke får svar på. Det er både pinligt som seer og provokerende over for dem der har stemt på Helle Thorning og nu har det stået på længe nok. Det minder for meget om aftalt spil og drama, ydmygelse og tabersag er meget mere interessant end alt det andet Helle Thorning går og laver.
Helle Thorning flyver land og riger rundt som Statsminister og Formand for Europa og kan ikke gå og holde de enkelte ministre i hånden.
Helle Thorning skal ikke sammenlignes med hverken Fogh eller Lykke, for de fik ikke den start som den nye regering har fået på flere punkter.
Jeg ved ikke hvorfor pressen havde så travlt med at presse en afgørelse ud om betalingsringen, for et så stort projekt tager tid.
Vi kan jo bare se på de reformer de borgerlige hurtigt pressede igennem. Så kan vi virkelig tale om tabersager og jeg kan nævne en af dem og det statens it-system som kører i øjeblikket. Derfor synes jeg ikke Venstre har grund til at juble.