Kristendemokraterne står overfor en næsten håbløs mission med at genrejse partiet, siger Thomas Larsen. Han mener, at danskerne først og sidst er vidne til et partis meget langvarige dødskamp.
23. september 2011, 11:01 – opdateret 23. september 2011, 11:11
- Naturligvis skal man ikke afsige en dødsdom over et parti, som stadig kæmper for at holde sig i live. Men når det er sagt, ligner Kristendemokraterne mest af alt et parti, som fortsat befinder sig i en meget lang dødskamp. Det er svært at forestille sig, at partiet vil kunne vende udviklingen og igen kunne blive repræsenteret i Folketinget, siger Thomas Larsen.
Berlingskes kommentator peger på, at KD længe har befundet sig i en massiv krise, som både skyldes, at det seneste årti har været hårdt ved midterpartierne, og at KD har haft svært ved at holde en klar kurs.
- I et årti har dansk politik været præget af skarpe frontlinjer mellem rød og blå blok, og det har gjort det uhyre svært for de traditionelle midterpartier at få fodfæste. Det er både det hedengangne CD og Kristendemokraterne eksempler på. Men også de Radikale har i de sidste 10 år befundet sig på sidelinjen - fjernt fra fortidens store indflydelse. Måske bliver der skabt et nyt rum for partierne på midten af dansk politik i de kommende år, men det er mere end tvivlsomt, om KD formår at finde en plads på den nye midte, siger Thomas Larsen.
For mange skift
Han peger på, at KD allerede har gennemlevet så mange strategiskift og haft så vidt forskellige politiske ledere, at mange vælgere er stået af.
- Bodil Kornbek, som i dag er sprunget ud som socialdemokrat, forsøgte i sin tid at tvinge partiet til venstre, efter at det i mange år har været et borgerligt midterparti. Per Ørum Jørgensen forsøgte at bevare midterrollen, men han lykkedes ikke. Det er sigende, at partiet – selv med massiv støtte fra alle de protestvælgere, som har været vrede over lokale sygehuslukninger og utilfredse med de øvrige partiers manglende fokus på Udkantsdanmark - ikke har kunnet kommet i Folketinget.
Thomas Larsen tror ikke, at KD vil blive savnet i blå blok.
Reelt sluttede Per Ørum Jørgensen sin korte tid som KD-politiker med at være en sten i skoen for hele blå blok. Det var tydeligt, at de øvrige blå partier gerne ville have været hans ”hjælp” foruden i valgkampen. Problemet for KD er blot, at det næppe hjælper partiet at finde en ny profil – i så fald skal det være en politiker med en gennemslagskraft a la Johanne Schmidt-Nielsen – og hun skifter næppe til KD lige nu!
