14. april 2011, 11:17

Som Berlingske skriver i dag, indleder seks af landets største kommuner nu et opgør med regeringen.  

Kommunerne mener, at aktiveringen af ledige er sandet til i regler og bureaukrati, og de forslår derfor i protest deres egen beskæftigelsespolitik, som de vil præsentere for beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og en eventuel ny regering. F.eks. foreslår de, at kommunerne belønnes for, hvor mange de får i job i stedet for, hvor mange samtaler, de ledige bliver kaldt ind til. 

- Vi vil hellere straffes på pengepungen for manglende effekter af vores indsats end på, hvilken indsats vi vælger at sætte i værk og hvornår, skriver de seks kommuner, der tæller København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger til Berlingske, at hun glæder sig over initiativet. Men hun påpeger samtidig, at kommunerne allerede nu bliver belønnet for at få de ledige i job.

- For det betyder, at man sparer penge på overførsler og i stedet får skattekroner ind, siger hun og tilføjer: 

- Derudover er jeg enig i, at der er for mange blanketter og for meget bureaukrati og bøvl på hele beskæftigelsesområdet, og derfor har jeg sat en væk med bøvlet-kampagne i gang (...) Men jeg kan lige så godt sige det, som det er: Der vil fortsat være regler, der gør, at man som ledig har en sikkerhed for, at de ledige får de samtaler, man skal have.

Så det, at folk skal indkaldes til et bestemt antal samtaler, består? 

- Ja, det består.

I København har man lavet et helt callcenter på ti mand, der sidder og registrerer, hvis ledige melder afbud pga. simple sygdomme som forkølelse eller hovedpine. For hvis ikke det er gjort efter reglerne, ryger kommunens refusion fra staten. Er det ikke et udtryk for at omfanget af kontrol og dokumentation på beskæftigelsesområdet er gået for vidt? 

- Det kunne også være et udtryk for, at man i Københavns Kommune kunne indrette sig lidt mere fikst. Jeg har jo ikke besluttet, at der skal sidde et forkølelsesteam. Det har København selv skabt. Så man skal skelne mellem det bureaukrati, kommunerne selv skaber, og den form for bureaukrati, der er skabt centralt.

Har du et ansvar for at beskæftigelsesområdet ifølge kommuner og jobcentre er blevet meget bureaukratisk?

- Selvfølgelig føler jeg et ansvar for, at der er bureaukrati, og at der også er for meget bureaukrat. Det er også årsagen til, at jeg har sat en afbureaukratisering i gang – som altså vil frigøre 200 fuldtidsansatte. Det er altså en massiv afbureaukratisering. Og det er bare første runde. Så kan jeg garantere dig, at der kommer en anden.

Ifølge Retsinformation kom der i dit første år som minister 72 nye love, lovbekendtgørelser, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Det er vel ikke at afbureaukratisere? 

- Hvis man så ville prøve at kigge de love og regler igennem, vil man opdage at en stribe er indført for at fjerne andre regler.

Hvor mange er det? 

- Det kan jeg ikke give dig et overblik over, for så skal man ind i hver enkelt. Det har jeg bedt Bettina Post (formand for Dansk Socialrådgiverforening, red.) om at gøre mange gange, for hun bliver ved med at sige, at der er kommet flere regler. Men det er nu engang sådan i Danmark, at hvis man vil fjerne en lov, kræver det, at man indfører en ny lov. Derfor kan man ikke bare på tælle antal love og regler og sige, det er nyt bureaukrati.