27. november 2011, 09:56

Sidste år fik erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) reddet sig ud af et større stormvejr, da han forklarede, at et særdeles rosende brev til DDRs leder, Erich Honecker, i oktober 1989 ikke skulle tages alvorligt. Det var et standardbrev, som kommunistpartier bare skrev til hinanden. Med andre ord: Sohn mente slet ikke de rosende ord.

Men et kig i kommunisternes egen avis, Land og Folk, tegner et ganske andet billede. Da Ole Sohn var kommet hjem fra 40-års-festlighederne i DDR, hvor de folkelige oprør mod diktaturet var begyndt, svarede han i et interview, at DDR havde al mulig grund til at fejre sig selv:

»Der var god grund til at feste i DDR, de har nået store resultater på flere områder: Socialpolitisk, boligpolitisk, arbejdsmarkedspolitik. Det er målelige ting, der er bygget op på ruinhoben efter Anden Verdenskrig - uden hjælp udefra. Det kunne kun et socialistiske samfund,« fortalte Sohn.

Det er stort set det samme, som stod i det famøse brev til Honecker, hvor Sohn skrev således:

»DDR, som i alle 40 år af sin eksistens har udgjort en afgørende faktor for fred, sikkerhed, afspænding og samarbejde i Europa.«

De nye oplysninger sætter spørgsmålstegn ved Ole Sohns forklaring fra sidste år om, at man slet ikke skulle tage brevet alvorligt.

Vandring fra mørke til lys

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, kalder de skiftende DDR-beskrivelser for slående. Han mener, at Ole Sohn er gået i dybden med andres kommunistiske fortid, for eksempel Arne Munch-Petersens, men aldrig med sin egen.

»Uagtet at vælgerne har valgt Ole Sohn adskillige gange, så savner jeg, at han fortæller om sin vandring fra mørke til lys. Det er simpelthen ikke sandt, når han siger, at han har fortalt den historie. Det er vigtigt for at undgå, at unge mennesker bliver grebet af totalitarismen. For at undgå nye Blekingegade-bander,« siger Søren Pind.

Sohn var i Berlin i oktober 1989 i forbindelse med DDRs 40-årsjubilæum. Han stod på festtribunen side om side med blandt andre DDRs leder, Erich Honecker, Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov, PLOs Yassir Arafat og Rumæniens Nicolae Ceausescu.

I interviewet med Land og Folk kom Sohn også ind på det ulmende oprør. Han sagde, at det oplevede han som støtte til »Sovjetunionens internationale fredspolitik« og et ønske om fri udrejse af DDR. Det sidste støttede Sohn, så de unge DDR-borgere kunne komme på ferie.

Det var en ganske anden forklaring, som Sohn kom med i Jyllands-Posten i 2002:

»Jeg stod der på tribunen, og folkeoptoget passerede forbi, de råbte Gorba, Gorba. Meget demonstrativt. Jeg kunne også mærke på de ting, de sagde til hinanden deroppe på tribunen, det var meget tydeligt for mig, at der skulle ske en revolution, åget på folkets skuldre var blevet for tungt.«

Ole Sohn ønsker ikke at kommentere sagen. Han fortæller gennem sin spindoktor, at han også udtalte sig kritisk om DDR i 1989.