Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skatteyderne kan have betalt en del af Moskva-guldet

DKP tegnede under Ole Sohns ledelse en eksportkredit på to millioner kroner.

De danske skatteydere kan have betalt sidste omgang af det såkaldte Moskva-guld til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). I de senere år er det kommet frem, hvordan Sovjet gav skjult millionstøtte til DKP - også i erhvervs- og vækstminister Ole Sohns (SF) tid som DKP-formand fra 1987 til 1991. Det skete primært i form af massive overpriser på trykning af magasiner, som blev udgivet i Danmark.

Interne regnskaber afslører, at DKP i 1990 tegnede en eksportkredit hos den danske stat på to mio. kr. Garantien ville komme til udbetaling, hvis Sovjet ikke kunne betale for trykningen af magasinet Glasnost - og det kunne Sovjet ikke i slutningen af 1990.

Centralt placerede personer oplyser, at en del af kreditten derfor blev udbetalt i 1991 til Eksskolens Trykkeri i København, der trykte magasinet for DKPs bureau Terpo Tryk, men som ikke havde fået nogle penge for et eller muligvis to numre. Hvert nummer kostede ca. en halv mio. kr. i tryk.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har været involveret i eller været vidende om sorte penge i form af kontanter. Men hvor beklageligt det end er, så ser jeg mig desværre ikke i stand til at bevise min uskyld med andet end ord. – Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister (SF), tidligere formand for DKP

»Jeg kan ikke huske, hvor stort beløbet var. Måske var det for en måneds tryk eller to. Mere var det ikke, men jeg kan tydeligt huske, at vi fik penge,« siger direktør Mai-Britt Olsen.

Eksportkreditfonden har ingen oplysninger liggende om sagen, men Sohn har i et læserbrev i 1991 bekræftet, at der blev tegnet eksportkredit. Oplysningen bekræftes af to DKP-topfolk, Bjørn Grøn og Ole Sørensen. I en redegørelse om DKPs økonomi, som de har afleveret til Berlingske, oplyser de tillige, at kreditten blev tegnet på baggrund af de oppustede trykkeregninger. Dermed kan DKP have brudt loven, vurderer juraprofessor Søren Friis Hansen fra CBS.

»Hvis en virksomhed har ansøgt om eksportkreditstøtte på baggrund af en kontrakt, hvor prisen har været fastsat væsentligt højere end værdien af den vare eller tjenesteydelse, der er leveret, så har man afgivet vildledende eller urigtige oplysninger,« siger han, men påpeger, at overtrædelsen vil være forældet efter fem år.

Ole Sohn, der som erhvervsminister er øverste chef for Eksportkreditfonden, skriver i en udtalelse til Berlingske: »Da jeg ikke sad i Terpo Tryks ledelse eller bestyrelse, havde jeg ingen konkret viden om trykkeriets aftaler om eventuelle eksportgarantier. Jeg blev jf. et læserbrev i Aktuelt fra 1991 orienteret om, at der forelå en eksportgaranti. Og jeg formoder, at der alene blev givet en sådan, hvis reglerne herom var opfyldt.«