Det står jo mere og mere klart, at Villy og Ole VILLE i regering. De har sikkkert haft betænkeligheder da regeringsgrundlaget blev lavet,men deres forfængelighed og erkendelsen af at være tættere end nogen sinde på at smage magtens sødme kunne de bare ikke modstå.
Hvis man nu forestiller sig - i bagklogskabens lys - at SF havde valgt den (traditionelle) løsning at være støtteparti for en SR-mindretalsregering, så havde de selvfølgelig stadig EL på den yderste venstre-flanke,men de kunne givetvis bedre positionere sig og i alt fald ikke i samme grad blive fedtet ind i aftaler med højre-siden af Folketinget. Når dertil kommer, at SF uden tvivl kunne få nogle gode udvalgsposter og underhåndsaftaler med SR,så tror jeg nok, at mange i SF fortryder, at de ikke stod af mens tid var. SF,S og R var og er bare for langt fra hinanden i udgangspunktet i den økønomiske politik, som spiller en ernorm rolle i disse år. Det henstår i det uvisse, hvordn så garvede politikere som Villy og Ole ikke har været bedre i stand til at vurdere hvad deres egne vælgere og bagland kunne og ville gå med til.

Det ville være rigtig godt med røde reformer. Men ikke lige på flexjobreformen. Fagforeningstvangen for flexjobber er ikke retfærdig. Hvis man ikke er medlem af en fagforening mister man 20.000 kr om året. Det er ikke rimeligt, da flexjobber i forvejen kun kan oppebærer mindstelønnen på det område de arbejder på.

Det er for os udeforstående en helt ny politik for SF at indgå et tæt samarbejde med de sorte partier. Ogb den stalinisme som partiet selv reragerede kraftigt imod i halvtresserne er nu genindført, og medlemmer, som offewntligt forklarer partiets politik (inden regeringssammenarberjdet)får mundkurv på.
Men med den kovending synes partiets berettigelse værende ikke-eksisterende, og med mindre knægten Møger og villy Søvndysse øjeblikkeligt forlader partiet, synes alt håb ude for dette parti.

Når SF har flertal i Folketinget, kan baglandet få røde reformer (hvad det så er for noget) og indtil da må SF rette sig ind efter den praktiske politiske virkelighed.

Det faktum har SFs ledelse og ministre erfaret og SFs folketingsgruppe er ved at lære det, men baglandet befinder sig fortsat i en idylliseret, surrealistisk, alternativ virkelighed sammen med Enhedslistens skingre fantaster og utopister.

Det drejer sig om praktisk politik og ikke politiske fantasier!

Den politikerstil som udføres i Danmark og globalt er under al kritik. Ved hårdnakket at benægte fakta og gentage løgne og de samme talepunkter, f.eks - det er en god aftale, det er en god aftale, det er en god aftale osv. - udbygger man afstanden mellem borger og politiker. Det er som om politikerne har glemt de er til for borgerens og landets skyld. Der er ingen respekt for mennekset i samfundet, de kan allerhøjest få lov til at betale skat og afgifter som hele tiden stiger, aldrig falder! Teknokratiet i Danmark og især i EU er direkte skadeligt for befolkningen. VÅGN OP!!

Klappede dig på skulderen !
For år tilbage,skal du ikke snart, være formand ?
Nu bør du straffes,meget grundigt !
For at køre sf, helt ud af folketinget !!!

Der er jo ikke flertal i Folketinget for SF's politik. Flertal uden et borgerligt parti har EL+S+SF jo ikke. Problemet er selvfølgelig, at man er nødt til at skaffe finansiering til velfærden, og er man i regering kan men ikke bare gennemføre de populære tiltag, uden at skaffe råderummet. Det har S+SF og i særklasse EL forsømt at forklare deres vælgere. Det kunne de jo bare have gjort.

Det kære bagland har mistet jordforbindelsen. Tror de vikelig at såkaldte reformer med enhedslisten, vil holde længere end til næste valg? Regeringespartiernes katastrofale meningsmålinger skyldes næppe, at de har indgået brede aftaler på tværs af salen, men snarere at vælgerne reagerer på deres snævre aftaler med Enhedslisten. Eller skulle det skyldes, at de alligevel ikke havde den trylleformular, der kunne bringe Danmark ud af den økonomiske suppedas (Som de fleste lande pt. befinder sig i)uden at det gjorde ondt? Jeg er bange for at ingen besidder den formular, dog kunne det hjælpe, hvis vi kunne slippe for div. politikkeres, journalisters og klogeågers bedemandstaler. SF's problem er, at deres toppolitikkere muligvis/sansynligvis er regeringsduelige, men partiet som helhed ikke er det. Alene den omstændighed, at en folketingspolitikker undsiger aftalen inden blækket på underskriften er tør, og udbasunerer, at hun vil stemme imod en aftale, som hendes eget parti har har været med til at indgå, viser at de aldrig skulle have været en del af regeringen. Det kræver nemlig fælles fodslaw og partidiciplin, samt evnen til at forstå, at man ikke kan få alle sine hede ønsker opfyldt, da der jf. hr. Søvndal skal to til at danse tango. Han har så evig ret. Stakkels SF.