25. august 2011, 14:36

Formand for det unge parti Liberal Alliance, Anders Samuelsen, har ikke de store statsministerdrømme. Hans succeskriterium for valget er først og fremmest at få nogle af partiets spidskandidater valgt ind i Folketinget.

Hvis han formår det, vil det være første gang, partiet oplever en egentlig valgsejr siden stiftelsen i 2007, dengang partiet kaldte sig Ny Alliance.

Lige nu sidder Anders Samuelsen sammen med tre partifæller, Simon Emil Ammitzbøll, Villum Christensen og Niels Høiby, som overtog Malou Aamunds mandat, da hun forlod Folketinget. Men ved valget i år skal partiet få flere mandater, hvis det skal gøre sig håb om at få politisk indflydelse på en eventuel borgerlig regering.

Partiet har arbejdet hårdt for at positionere sig som Danmarks liberale parti – et slogan, som Venstre ellers ynder at bruge. En del af Liberal Alliances strategi har da også været at kritisere Venstre for ikke at turde tage de nødvendige liberale skridt i økonomisk politik og for at være for socialdemokratiske.

Men det er blevet sværere for Liberal Alliance at spille det kort mod regeringen, efter den har gennemført reformer på dagpenge- og efterlønsområdet.

Så selvom det lykkedes for Anders Samuelsen at få genrejst Liberal Alliance efter en dårlig valgkamp og et utilfredsstillende resultat i 2007, har partiet siden oplevet en tilbagegang og ligger i midten af august på omkring tre procent i meningsmålingerne.

Spørgsmålet er så, om de kan vende den faldende tilslutning. Om Anders Samuelsen kan overbevise vælgerne om, at Liberal Alliance har noget at byde på i borgerlig retning i forhold til det nye Venstre.

Hvis det lykkes for Anders Samuelsen at få et pænt resultat til valget, bliver næste målsætning en stærkere indflydelse på en regering, som han håber, stadigvæk er blå, efter de sidste stemmesedler er talt op.

Se billeder af Anders Samuelsen fra hans politiske karriere.

Thomas Larsens bud på Samuelsens styrker

B.dk har bedt Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, præsentere en række styrker og svagheder ved hver politisk leder.

- Anders Samuelsen har jo præsteret et af de mest formidable comebacks i den politiske historie, og det er selvfølgelig stærkt gjort. Udgangspositionen var på et tidspunkt, at partiet lå til nærmest 0,01 procent af stemmerne, og det har man rent faktisk været i stand til at ændre på.

- Hans store styrke er, at der er rigtigt mange borgerlige vælgere, der siden 2001 har følt, at de borgerlige partier er blevet for midtersøgende, for socialdemokratiske, og som savner et parti, der tør melde en ægte borgerlig, liberal politik klart ud. De vælgere kan Anders Samuelsen appellere til.

- Han har ret stor indsigt i økonomisk politik, arbejdsmarkedspolitik, skattepolitik, hvor han kan sit stof.

- Anders Samuelsen er en dynamisk, hurtig debattør. Han optræder med nogle meget klare budskaber og slogans.

Thomas Larsens bud på Samuelsens svagheder

- Anders Samuelsen forfalder ofte til kun at være rejsende i politiske slogans og hovedbudskaber uden at være ret villig til at indgå i det egentlige politiske arbejde om at skabe konkrete resultater og medvirke til forlig.

- Han fremstår nogle gange som skinger og urealistisk, og han kan risikere, at der i en valgkamp bliver stillet spørgsmålstegn ved, om Liberal Alliance overhovedet har et tilstrækkeligt stærkt og gennemarbejdet politisk program, eller om de ikke netop er rejsende i slogans.

- Der er også en risiko for Anders Samuelsen som person. Der har været eksempler på, at han har ladet temperamentet løbe af med ham, blandt andet i TV-sammenhæng. Han har gået meget hårdt til for eksempel studieværter, og det kan mange vælgere ikke lide at se på.

- Anders Samuelsen står i spidsen af en temmeligt broget skare af spidskandidater fra mange forskellige udgangspunkter. Hvis der kommer budskaber fra spidskandidaterne, der går i øst og vest, så kan det også blive en selvstændig belastning for Liberal Alliance.

- Anders Samuelsen skal mestre en balanceakt i forhold til de øvrige borgerlige partier, hvor Liberal Alliance nogle gange har været mere i kamp med sine allierede i den borgerlige lejr end med modstanderne i rød lejr.