S og SF: Danmark skal støtte hvalreservat

Danmark skal støtte forslaget om et hvalreservat i Sydatlanten, når Den Internationale Hvalfangstkommission mødes i Chile den 23. juni, mener oppositionen.

Danmark bør støtte et hvalreservat i det sydlige Atlanterhav, når Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, samles til årsmøde i Chiles hovedstad, Santiago, sidst i juni. Det siger Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen.

- Danmark har tidligere stemt imod med forskellige begrundelser om fiskeri, olieindvinding med mere. Men oprettelsen af et reservat vil være et vigtigt naturmæssigt og politisk signal for at sikre bestandene på et bæredygtigt niveau, siger Torben Hansen.

Han opfordrer samtidig regeringens hvalkommissær, Ole Samsing, til at tage afstand fra Japans såkaldt videnskabelige fangst i farvandene omkring Antarktis (Sydpolen).

Formanden for Folketingets miljøudvalg, Steen Gade (SF), har kaldt udenrigsminister Per Stig Møller (K) i samråd på onsdag om IWC-mødet. Han mener, at Danmark skal frigøre sig fra hensynet til rigsfællesskabet og lade grønlændere og færinger tale deres egen sag i Hvalfangstkommissionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.