S: Forældre må være voksne nok til at fokusere på barnets tarv

Socialdemokraterne mener ikke, at fædre skal have ret til såkaldt »juridisk abort«, hvor manden dropper både faderskab, børnepenge og samvær med barnet.

Socialdemokraternes Trine Bramsen mener ikke, at faderen skal have ret til en juridisk abort af et barn, han ikke har valgt at få.
Socialdemokraternes Trine Bramsen mener ikke, at faderen skal have ret til en juridisk abort af et barn, han ikke har valgt at få.

En mand, der narres af en kvinde og bliver far mod sin vilje, skal ikke kunne vælge en såkaldt juridisk abort. Det siger Socialdemokraterne, der mener, at den nuværende lovgivning på området er god nok.

»Det, der altid må være udgangspunktet, er, at barnets tarv varetages bedst muligt. Det må være det, som voksne til alle tider har mest fokus på, og det er det, den nuværende lovgivning understøtter,« siger retsordfører Trine Bramsen (S) og afviser idéen om juridisk abort med ordene:

»Den nuværende lovgivning er god nok«.

En måling, Gallup har foretaget for Berlingske, viser, at syv ud af ti danskere mener, at en mand skal kunne vælge juridisk abort, hvis det kan bevises, at kvinden har narret ham til at få barn mod hans vilje. Ved juridisk abort fritages manden for at tage ansvar for barnet, og han slipper for at betale børnepenge.

Trine Bramsen mener, at spørgsmålet er et etisk dilemma.

»Men det må altid handle om, hvordan man bedst varetager barnets tarv. Forældre må være voksne nok til at fokusere på, hvad der er bedst for barnet,« siger hun.

DEBAT: Mener du, det skal være muligt for faderen at vælge en juridisk abort af et barn, som han ikke selv har valgt at få? Deltag i debatten her eller på Berlingskes Facebook-side.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.