Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Rohde: VKO-blokken er død

Forholdet mellem Dansk Folkeparti på den ene side og regeringen på den anden er uigenkaldeligt ovre, siger Jens Rohde.

Slut. Færdigt. Farvel.

Forholdet mellem Dansk Folkeparti på den side og regeringen på den anden er uigenkaldeligt ovre, og afgik ved døden, da valget blev udskrevet.

Det siger en af Venstres profiler, europaparlamentarikeren Jens Rohde, til jp.dk.

»Danmark har brug for brede løsninger i Folketinget og brug for internationale svar. Dem kan man ikke alene lave med Dansk Folkeparti,« siger Jens Rohde til jp.dk.

Jens Rohde varsler en tid, hvor Venstre og Konservative - efter et valg, som blå blok naturligvis vinder, siger han - ikke kun vil lave de vigtigste aftaler med Dansk Folkeparti. Heller ikke selvom de tre partier skulle kunne samle 90 mandater.

»Hver æra har sin tid. Og nu må vi videre,« siger Jens Rohde.

I en statusopdatering på sin åbne Facebook-profil Venstres EU-parlamentariker roser Jens Rohde de to partier for tiltaget, der i følge ham har store perspektiver.

- Respekt. Jeg tilslutter mig betingelsesløst sådan en aftale. Substiantielt liberalt giver det også ret god mening at lave aftaler med RV - såvel økonomisk som værdipolitisk. Det er politisk lidt dyrere at gøre bredt samarbejde til en målsætning. Men til gengæld forhindrer det andre partier i at tage f.eks. en finanslov som gidsel i udlændinge- og EU-spørgsmål, og det kan aldrig skade, skriver Jens Rohde på sin Facebook-profil.

Også i Venstre har der været muren i krogene over samarbejdet med Dansk Folkeparti. Birthe Rønn Hornbech og Britta Schall Holberg har tidligere uddybet Jens Rohdes frustrationer og kaldt samarbejdet med Dansk Folkeparti 'skadelig' for Venstre.

Venstre nuværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, forklarer, at Venstre er klar til at arbejde sammen med Radikale.

- Vi arbejder gerne sammen med dem, der vil samarbejde med os, siger Ellen Trane Nørby uden at ville lægge afstand til Dansk Folkeparti.

Jens Rohde forklarer til bt.dk, at han er træt af, at Dansk Folkeparti altid kalder andre forrædere, og det må være muligt at samarbejde med andre partier.

- Jeg er oprigtig træt af, at hvis man ikke bekender sig til Dansk Folkepartis verdensbillede, er man en forræder. Hvis man mener, at det er en værdi i sig selv at få brede aftaler, og det synes jeg, burde det være muligt at lave aftaler med andre end Dansk Folkeparti. Det kan ikke passe, at Dansk Folkeparti skal have før-forhandlingsret, siger Jens Rohde og fortsætter.

- Jeg mener, at den økonomiske situation i Danmark er for alvorlig til at blive taget gidsel i et spil om udlændinge-stramninger, som vi har set flere gange. Vi skal kunne sige til Dansk Folkeparti, at Venstres værdier bygger på et liberalt pro-europæisk syn, og på de to områder kan jeg ikke bruge Dansk Folkeparti til noget som helst. Det diskvalificerer dem ikke ikke i forhandlinger, men de skal heller ikke have vetoret, som de har tidligere har haft. Alle partier skal være lige, siger Jens Rohde