Rohde som spidskandidat ligner en illusion

En Venstre-politiker kan ikke både stille op i en lokal kreds og være spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, slår partiets hovedbestyrelse fast fredag aften.

Jens Rohde
Jens Rohde

Venstres hovedbestyrelse slår fredag aften fast, at man som hidtil ikke kan stille op i en lokal kreds og være spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, oplyser partisekretær Claus Søgaard-Richter til Berlingske Nyhedsbureau.

Dermed står det klart, at Jens Rohde (V) ikke kan stille op som partiets spidskandidat, da han har sagt ja til at blive nordjydernes kandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

- Jeg skal ikke kunne sige, hvad Jens Rohde vælger at gøre, men det betyder, at man ikke kan stille op i en lokal kreds og være spidskandidat. Det er enten eller. Hovedbestyrelsen besluttede her til aften, at vi skal have 14 kandidater, der stiller op i de lokale kredse, og én spidskandidat, siger Claus Søgaard-Richter og tilføjer:

- Det er jo en åben proces. De har frem til 5. august til at melde deres kandidatur. Det er to måneder før landsmødet, tilføjer han.

Den traditionelle kåring af spidskandidaten på Venstres landsmøde blev aflyst i november på grund af en kronik, som Rohde havde skrevet i Berlingske.

Rohde stod til at blive valgt som spidskandidat, men Venstres partiledelse besluttede at udskyde valget, efter det på landsmødet kom frem, at han havde skrevet en kronik til Berlingske, hvor han imod partiets linje præsenterede en lidt for EU-venlig vej med tanker om traktatændringer og en fælles EU-hær.

Efter landsmødet stod det klart, at Rohde langt fra var sikker på at blive EU-spidskandidat. Flere af Venstres folketingsmedlemmer lagde ikke skjul på, at de gerne så Rohde strippet for vigtige tillidsposter. Samtidig mødte Rohde ingen opbakning fra sine to Venstre-kolleger i Bruxelles, Anne E. Jensen og Morten Løkkegaard. Førstnævnte pegede sågar pludselig på partikollegaen Løkkegaard.

Selvom Rohde ikke bliver Venstres spidskandidat, står han stadig til en plads i Bruxelles. Lige før jul gav formanden for Europaudvalget i Venstre i Region Nordjylland, Hans Jørgen Dalum, Rohde et tilbud om at blive nordjydernes kandidat til Europa-Parlamentsvalget i 2014, og det sagde Rohde ja til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.