13. februar 2012, 06:00

I det hele taget tror jeg på friheden til selv at bestemme, hvad vi ønsker i vort liv: Vil vi læse i mange år, vil vi ud og arbejde tidligt, vil vi bruge megen energi på vores børn, vil vi ikke have børn, vil vi rejse jorden rundt?

Det er bare vigtigt, at vi hver især finder ud af, hvad det er der betyder noget for os i livet. Hvad er det der giver netop os et godt liv.

Jeg bryder mig ikke om kvoter – jeg ønsker frihed under ansvar. Ansvar for samfundet, os selv, familien.

Der er så mange interesseområder/arbejdsområder, hvor der er skævheder i kønsfordelingen. Men et eller andet sted er vi jo individuelle eksistenser, der har forskellige lyster og evner.

Et andet sted, hvor man også kunne indføre kvoter er jo i forbindelse med børnenes opvækst. I disse tider, hvor vi har så mange skilsmisser, er der rigtig mange børn, der vokser op uden at have en far tæt på hver dag. Desuden er der flest kvindelige dagplejemødre og pædagoger i børnehaverne og på fritidshjemmene. Så uden for hjemmet er både piger og drenge rigtig meget sammen med kvinder. Hvis vi virkelig ønsker ligestilling skulle vi måske starte med vores næste generationer – og få noget maskulinitet ind i de mindre børn fra starten. Skulle vi ikke lave kvoter for dagplejemødre?

Og så vil nogle sige: »Det er en urimelig sammenligning«, men det er også urimeligt at bede om at ændre noget, der har været sådan i mange år på kort tid. tænk på, hvad der er sket i de sidste fem, ti og 15 år med hensyn til at udvikle kompetente kvindelige ledere. Tænk på de nyuddannede kvinder, der stormer frem: Et stort problem i dag er, at flere kvinder end mænd får en længere uddannelse. Hvad kommer det til at betyde om ti eller 20 år? Unge kvinder i dag vil have ansvar, og de tager det.

Få mænd kommer let til en bestyrelsespost i dag. De skal arbejde på det. De skal netværke, de skal uddanne sig. Der er visse krav til en person, der kommer ind i bestyrelsesarbejde: Nogle gange kræves en bestemt uddannelse, nogle gange at personen har besat en bestemt stilling, nogle gange kræver det bare hårdt arbejde at gøre opmærksom på, at man ønsker at komme ind i en bestyrelse.

Jeg ønsker selv at komme ind i bestyrelsesarbejde på et tidspunkt. Men hvis det er en kvindekvote, der skal give mig adgang, vil jeg sige nej tak. Jeg ønsker, at man har brug for mig, fordi jeg er god, fordi jeg kan tilbyde noget til bestyrelsen via mit engagement, min erfaring og uddannelse. Hvorfor er det lige bestyrelsesposter, der skal diskuteres på kryds og tværs? Der er masser af andre funktioner, hvor der er overvejende mænd eller kvinder inden for et fag.

Hvis man vil have indflydelse, kræver det hårdt arbejde. Go for it, kvinde – hvis det er det, du føler for. Hvis du har noget at tilbyde. Læg en plan, revurdér den, hvis den ikke giver resultater, dygtiggør dig, etablér et netværk, hvis du ikke har det, der skal til lige nu. Tag et ansvar. Føl for det. Lad dig ikke slå ud, hvis du får nej første gang, anden gang... Og lad være med at føle, at det er anderledes for dig som kvinde, end det er for en mand. Koncentrér dig om dine kompetencer. Læg følelserne til side og agér professionelt. Det er mit råd.