Minister vil ændre loven efter droppet militærsag

Domsmænd bør kunne sikkerhedsgodkendes, så man ikke ender i en situation som den netop droppede sag mod en dansk kompagnichef. Det mener forsvarsministeren, som vil have loven ændret.

Retsplejeloven skal ændres, så vi i fremtiden kan få opklaret sager som den mod en dansk kompagnichef, der i Helmand-provinsen i 2011 gav ordre til, at en britisk kamphelikopter af typen Apache skulle beskyde en gruppe afghanere.

Det mener forsvarsminister Nick Hækkerup (S), efter at sagen torsdag blev droppet af Forsvarets Auditørkorps, fordi en central del af bevismaterialet fra sagen er klassificeret som »NATO Secret«. og domsmændene, altså civile lægdommere, i sagen ikke kan sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Man skal lave nogle procedurer, så vi kan få domsmænd, der kan blive sikkerhedsgodkendt, så vi kan få sådan nogle sager prøvet, siger Nick Hækkerup til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge folkeretsekspert og lektor ved Københavns Universitet Anders Henriksen kræver flere af de Genevekonventioner, der fastlægger »krigens love«, at staterne har en lovgivning, som sikrer, at man hurtigt og effektivt er i stand til at retsbehandle sager om grove krigsforbrydelser.

Dansk Folkeparti kræver ligesom Nick Hækkerup loven ændret, og forsvarsministeren vil nu tage sagen op med justitsminister Morten Bødskov (S).

- Det er et ønske, jeg som forsvarsminister deler. Man skal bare være opmærksom på, at over for det ønske står det ønske, som vi alle sammen har, nemlig at domsmænd er nogle, som vælges blandt borgerne i al almindelighed, og som ikke skal opfylde særlige krav og vilkår, men er repræsentanter for den brede befolkning. Og hvis man begynder at stille alle mulige krav til dem, så bliver det en snæver og særlig udvalgt gruppe, man kommer til at vælge fra, og det taler imod, siger Nick Hækkerup.

Forsvarsministeren vil ikke tage stilling til den konkrete sag mod kompagnichefen, men siger, at man i fremtiden risikerer »at løbe panden mod en mur«, hvis ikke loven bliver ændret.

Domsmænd er ligesom nævninge almindelige borgere, som må tage stilling til retslige sager med hjælp fra dommeren i sagen.

I hver kommune vælger et grundlisteudvalg de borgere, som de finder egnede til jobbet. Ud fra de lister trækker landsretterne lod om, hvem der bliver domsmænd. For at komme i betragtning skal man være mellem 18 og 69 år, være dansk statsborger, tale dansk og have en ren straffeattest.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.