Millioner af skattekroner tabt på IT-skandale

Et nyt kuldsejlet IT-system i Arbejdsskadestyrelsen­ har kostet skatteyderne op mod 164 mio. kroner. Organisationer klager over, at sagen er gået ud over sagsbehandlingen. En omfattende­ aktindsigt viser, at skandalen trækker tråde ind i Beskæftigelses- og Finansministeriet.­ Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder sagen »et kæmpemæssigt problem«.

»Jeg synes, det er dybt problematisk,­ hvis det viser sig, at der er blevet igangsat og fastholdt et IT-projekt, som ikke kan bruges til gavn for de borgere, som det var tiltænkt, og at vi derfor er i en risiko for, at der er blevet­ spildt rigtig mange penge. Det er et kæmpemæssigt­ problem,« siger beskæftigelsesminister  Mette Frederiksen (S) om PROASK.
»Jeg synes, det er dybt problematisk,­ hvis det viser sig, at der er blevet igangsat og fastholdt et IT-projekt, som ikke kan bruges til gavn for de borgere, som det var tiltænkt, og at vi derfor er i en risiko for, at der er blevet­ spildt rigtig mange penge. Det er et kæmpemæssigt­ problem,« siger beskæftigelsesminister  Mette Frederiksen (S) om PROASK.

Millioner af skattekroner ser ud til at være spildt på et skandaleramt sagsbehandlingssystem i Arbejdsskadestyrelsen.

Systemet ved navn PROASK, der har kostet 164 mio. kroner, blev anset som en elektronisk rollemodel for fremtidige sagsbehandlingssystemer, men ser nu ud til at blive skrottet efter et forløb med årelange forsinkelser, et budgetskred på mere end 50 mio. kroner, frustrerede sagsbehandlere og interne kampe mellem leverandøren og myndighederne. Dermed ser endnu et storstilet IT-projekt ud til at havne på den statslige IT-kirkegård.

Tilbage står sagsbehandlerne med et ældgammelt sagsbehandlingssystem fra 1991, der baserer sig på WordPerfect 5.1. Samtidig er op mod 50 medarbejdere blevet fyret i 2010 og 2013 på grund af Arbejdsskadestyrelsens dårlige økonomi.

Da projektet blev lanceret i 2008, stillede daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers Folketinget i udsigt, at det nye system både ville »forbedre servicen over for tilskadekomne og øvrige interessenter og højne kvaliteten i sagsbehandlingen«, som han skrev i et aktstykke til Folketingets finansudvalg.

I forbindelse med en bevilling fra ABT-fonden, Fonden til Velfærdsteknologi, på mere end 37 mio. kroner fremgik det ligefrem, at det nye system ville nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med mere end to måneder, hvilket langtfra har været tilfældet.

I den seneste orientering af finansudvalget er billedet et helt andet.

I beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) seneste status til Folketinget i år er alle henvisninger til forbedret kvalitet i sagsbehandlingen væk og erstattet af en konstatering af, at PROASK ikke engang vil kunne levere »en effektivitet i sagsbehandlingen på niveau med det nuværende sagsbehandlingssystem« fra 1991, som det er skitseret i en ny rapport fra Deloitte.

En omfattende aktindsigt på cirka 2.500 sider, som Berlingske har fået i form af blandt andet e-mailkorrespondancer, notater, konsulentrapporter og udkast til aktstykker mellem Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, tegner et billede af en sag, der har plaget styrelsen og været et centralt emne på skiftende beskæftigelsesministres og departementschefers bord. Alligevel er man fortsat med at poste penge i det problemfyldte system.

Aktindsigten afslører, at det ikke skorter på blinkende advarselslamper hos styrelsen og ministerierne. Allerede få måneder efter godkendelsen bliver projektet forsinket, og budgettet skrider med flere millioner kroner. Og da leverandøren af det skandaleramte system, Steria, gennemfører et såkaldt kvalitetsreview af projektet i slutningen af 2010, fremgår det, at ikke engang leverandøren selv tror på, at mål og rammer for projektet holder.

Røgslør over problemerne

»Hvis man ikke ønsker at reducere omfanget og indholdet af leverancerne, er det min konklusion, at projektet er underfinansieret,« fremgår det af rapporten.

Senere fjerner man helt den løbende risikovurdering af projektet over for Folketinget, da leverandøren har bestået de prøver, der er opstillet for systemet – selv om systemet reelt ikke virker.

Aktindsigten tegner også et billede af, at kræfter i ministerierne og i styrelsen til tider har forsøgt at lægge et røgslør ned over projektet. Til eksempel skriver Arbejdsskadestyrelsen i maj 2012 til Beskæftigelsesministeriet, at »der ved den første gennemførsel af testcases er fundet omkring 200 fejl«. En embedsmand i ministeriet anbefaler dog, at det bliver formuleret på en anden måde i orienteringen til finansudvalget.

»Selv om I skriver, at der er gode muligheder for at udbedre fejlene, kan det give anledning til unødvendige komplikationer. Såfremt I kan fastholde, at det ikke er bekymrende, mener (vi, red.), at afsnittet bør gennemskrives, så det ikke giver et forkert indtryk for udenforstående«. De 200 fejl kommer aldrig med i et aktstykke.

Af et notat, som lander på Beskæftigelsesministeriets departementschefs bord i september 2011, fremgår det, at »PROASK belaster styrelsens økonomi voldsomt i de kommende år«. Derfor kan Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet på de indre linjer heller ikke komme udenom, at fyringerne til dels hænger sammen med PROASK.

»Følgevirkninger af forsinkelsen af PROASK har betydning for indtægter og dermed fyringer. Vi synes ikke helt, vi kan komme ud over, at PROASK har en vis betydning for fyringerne,« skriver en af Beskæftigelsesministeriets specialkonsulenter i maj 2013 i forbindelse med, at cirka 22 medarbejdere skal fyres, og at styrelsen forsøger at nedtone PROASKs betydning for fyringerne.

Også fyringsrunden i 2010 havde relation til millioninvesteringerne i det ubrugelige system, skriver styrelsen i en e-mail i oktober 2012.

»Styrelsen har derfor ved bl.a. afskedigelsesrunden i 2010, og efterfølgende ved at undlade at genbesætte ledige stillinger, taget forskud på de forventede PROASK-effektiviseringer.«

Ifølge Erik Bonnerup, som er tidligere departementschef i Finansministeriet og stod i spidsen for en arbejdsgruppe, der samlede erfaringerne fra de første offentlige skandaleramte projekter i 2001, er PROASK-sagen »et skoleeksempel i, hvordan man ikke skal gøre det«. Han mener, at ministeriet burde have grebet ind.

Forudså voldsomme konsekvenser

»Det er i meget høj grad et ledelsessvigt. Primært i styrelsen, men Beskæftigelsesministeriet burde have stillet flere kritiske spørgsmål. De diskuterer mere, hvor meget eller hvor lidt de behøver at informere finansudvalget og Finansministeriet. Ministeriet og departementschefen kunne have grebet ind og stoppet projektet langt tidligere. Det er deres overordnede ansvar,« siger Erik Bonnerup, som har nærstuderet sagen.

Fyringerne kan i sidste ende have svækket kvaliteten i sagsbehandlingen. I oktober 2011 skriver Arbejdsskadestyrelsen i et notat til Finansministeriet, at »en reduktion i antallet af medarbejdere, ud over den allerede planlagte reduktion som følge af de forventede rationaliseringsgevinster ved implementeringen af PROASK, forventes at få voldsomme konsekvenser for sagsbehandlingstiden og kvaliteten i sagsbehandlingen«. Og i marts 2013 kalder en embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet Arbejdsskadestyrelsen i en intern e-mail for »en afskedigelsespræget organisation«.

Yderligere arbejdspres på medarbejderne

Styrelsens dårlige økonomi fik ledelsen til at skrue op for produktionskravene til den enkelte medarbejder. Og ifølge den tidligere sagsbehandler Hans Bøgesvang Riis, som arbejdede som sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen indtil sidste efterår, har det fået alvorlige konsekvenser.

»Der er ingen tvivl om, at det er gået ud over kvaliteten af sagsbehandlingen. Der blev jo indført en sparerunde som direkte følge af PROASKs kuldsejling. Sagsbehandlere blev skåret væk, og samtidig steg produktionskravene til sagsbehandlerne. Det måtte føre til ringere kvalitet i sagsbehandlingen, og det blev også resultatet,« siger Hans Bøgesvang Riis.

Også blandt de organisationer, der håndterer arbejdsskadesagerne på den anden side af bordet, mener man, at PROASK har været en medvirkende årsag til dårligere sagsbehandling og potentielle fejl. Advokat Ann-Beth Kirkegaard fra FTF, der organiserer 450.000 offentligt ansatte, mener, at kvaliteten i sagsbehandlingen er faldet over de seneste halvandet til to år, og at der nu forekommer forvaltningsretlige og retssikkerhedsmæssige fejl med manglende partshøringer.

»Arbejdsskadestyrelsens fejlinvestering i PROASK har kostet mange årsværk i styrelsen. Det har naturligvis haft en indflydelse på behandlingen af sagerne. Det er jo en rendyrket skandale. Og set fra min stol kan man frygte, at arbejdsskadeområdet vil gå endnu hårdere tider i møde,« siger FTF-advokaten.Arbejdsskadestyrelsens direktør, Anne-Marie Vægter Rasmussen, er »ked af sagen« og konstaterer, at det i sidste ende er ledelsens ansvar.

»Det er meget kedeligt, at vi nu står i en situation med en foreløbig anbefaling, der siger, at vi grundlæggende skal nedlukke PROASK efter en lang periode med en indsats for at udvikle et nyt sagsbehandlingssystem,« siger hun.
 Hun erkender, at PROASK-sagen er en medvirkende årsag til, at produktivitetskravene til medarbejderne er blevet skruet i vejret og tilføjer, at styrelsen vil lære af sagen.

»Vi har nu sat fokus på at minimere antallet af sjuskefejl, ligesom vi har bedt Kammeradvokaten om en gennemgang af nogle af de sagsområder, hvor de professionelle kritiserer vores sagsbehandling for ikke at være helt korrekt,« siger hun.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kalder sagen for »en katastrofe«, og Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, vil nu indkalde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i samråd for at få flere oplysninger om sagen.

»Der skal rettes op. Beskæftigelsesministeriet ser ud til at have kendt til sagen hele vejen igennem, og Mette Frederiksen burde have rettet det op med det samme, og det har hun ikke gjort,« siger han.

Minister erkender problemerne

I april 2013 lovede Mette Frederiksen i et brev til Folketingets finansudvalg, at PROASK-sagen ikke får »konsekvenser for de tilskadekomne«. I dag erkender hun, at »problemerne strækker sig gennem flere år«, og at det kun vil være naturligt, hvis Rigsrevisionen kigger på det.

»Jeg synes, det er dybt problematisk, hvis det viser sig, at der er blevet igangsat og fastholdt et IT-projekt, som ikke kan bruges til gavn for de borgere, som det var tiltænkt, og at vi derfor er i en risiko for, at der er blevet spildt rigtig mange penge. Det er et kæmpemæssigt problem,« siger Mette Frederiksen.

Din departementschef får en skriftlig orientering om dette projekt hver 14. dag over en længere periode. Du får også selv skriftlige orienteringer om sagen. Hvorfor griber du eller I ikke ind tidligere og stopper projektet, inden det bliver endnu dyrere?

»Jeg er ikke som minister blevet forelagt en anbefaling om at lukke systemet ned, før efter Deloitte-rapporten ligger der. Der har været masser af problemer i projektet. Derfor er det også naturligt, at departementet beder om at være orienteret,« siger hun.

Hverken de tidligere V-beskæftigelsesministre Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjberg eller Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen har ønsket at stille op til et interview.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.