Messerschmidt ser højesteretsdom som lille sejr

Selvom regeringen er blevet frifundet for at handle grundlovsstridigt i forbindelse med Lissabontraktaten, så mener Dansk Folkepartis europaparlamentariker, at sagsøgerne går hjem med mere, end de kom med.

Højesteret stadfæster Østre Landsrets afgørelse i spørgsmålet om Lissabon-traktaten skulle sendes til folkeafstemning.
Højesteret stadfæster Østre Landsrets afgørelse i spørgsmålet om Lissabon-traktaten skulle sendes til folkeafstemning.

Der er trods alt opmuntring at hente for sagens tabere efter onsdagens dom fra Højesteret, der stadfæster en afgørelse fra landsretten og dermed frifinder regeringen for at handle i strid med grundloven, efter at Danmark i 2008 tiltrådte Lissabontraktaten uden en folkeafstemning.

Det mener europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) og peger på, at der i Højesterets dom er en række bemærkninger, der kan bruges til at holde regeringen i ørerne med i fremtiden.

»Jeg havde ikke troet, at regeringen ville blive dømt, men det, der virkelig er interessant, er de bemærkninger, som Højesteret kommer med, og som vi nu skal hjem og nærstudere. Jeg hæfter mig ved det, højesteretspræsident Børge Dahl siger om, at der nu bliver sat nogle meget klarere retningslinjer for, hvad Folketinget og EU-partierne må gøre i forhold til EU fremadrettet,« siger Morten Messerschmidt.

Han peger på, at Højesteret i sin dom specifikt nævner den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse og charteret om grundlæggende rettigheder.

»Der har vi allerede nu set, at særligt EU-domstolen anvender charteret meget udvidende, og det Højesteret nu siger er, at det må man ikke. Man må ikke bruge de bestemmelser, der ligger i Lissabontraktaten, til at udvide EUs beføjelser, og Højesteret går så vidt som til at sige, at regeringen har en pligt til at sikre, at det ikke sker. Der vil vi selvfølgelig være meget opmærksomme på, hvordan regeringen håndhæver den her pligt,« siger Morten Messerschmidt.

»Man skal ikke lade sig slå ud af, at Højesteret vælger at frifinde regeringen. Det, der er det væsentligste, er bemærkningerne, og så skal vi finde ud af, hvordan det kan bruges politisk til trods alt at begrænse EUs beføjelser over Danmark,« siger han.

Lissabontraktaten blev til for at lette beslutningsprocesser i EU, så det skulle blive nemmere at træffe beslutninger i unionen efter østudvidelsen.

Selvom det i 2008 var VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, der sagde ja til, at Danmark dengang skulle tilslutte sig EU-traktaten, var onsdagens stævning rettet mod de nuværende stats- og udenrigsministre, Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.