Kommentar: Doktor Hansen eller doktor Grisk
»De vil have den totale kontrol, intet mindre.«Henrik Dibbern, formand PLO
B-tinget:
Menneskerettigheder er ikke bedre end grønne spejderes moralkodeks
Seneste TV
Mest læste på B.dk
Din reaktion
- 50 Jubler Hver anden blæser på fartgrænserne
- 5 Smiler Retorisk ordkløveri på højt niveau
- 12 Keder mig S: Zuckerberg var på lobby-besøg hos Thorning
- 15 Er ked af det Fornyet håb for S
- 29 Raser Ældre Sagen: En katastrofal dom
Kommentarer
hvor kommer menneskerettighederne fra ?
For et par år siden hed formanden for FN's menneskerettighedskommission Moammar Qadaffi. À propos islam: I den s.k. Cairoerklæring fastslår Organisationen for Islamisk Samarbejde, at menneskerettighederne hviler på sharia. Per Stig Møller vil næppe skrive under på denne udlægning, men hvor kommer menneskerettighederne så fra? Div. erklæringer er - som utallige andre aftaler - blevet vedtaget af "kontraherende parter", d.v.s. embedsmænd og politikere, som ved overdreven forherligelse af især FN's erklæring om menneskerettigheder gøres til gudelignende helte og frelsere. Marie Krarup rammer plet: Her er tale om en ny religion.
Man kan ikke bygge sin kultur op på en Løgn
Dem der ikke har anden etik end menneskerettighederne, de har slet ikke grundlag for at skelne mellem Sandhed og Løgn, eftersom menneskerettighederne er skrevet uden Kærlighed til Sandheden.
Derudover mangler der sammenhæng mellem ret og pligt. Det ville være bedre at bygge sin kultur op på læren om det universale Menneske, det evige Liv, den fuldkomne Kærlighed og den absolutte Sandhed samt de universelle børnerettigheder og voksenpligter.
http://anthropos-ecclesia.org/
Narcisisme?
Religionerne opstiller regler eller idealer for individets adfærd overfor andre individer.
Man står til ansvar for Gud.
Menneskerettighederne er regler for staters adfærd overfor individer.
Når individet forkaster religion og i stedet insisterer på menneskerettighedernes universalitet, bliver individet frit – der er ingen moralske regler, der snærer – kun staten har forpligtelser.
Naturligvis kan staten lovgive for individets adfærd overfor andre individer.
Men det skal være love og lovhåndhævelse, der ikke krænker individets rettigheder.
Har mafiaen haft indflydelse på denne udvikling?
Skal individet beskyttes mod statens magtmisbrug eller mod andre individers overgreb?
Stoler vi mere på Hells Angels end på politiet?
Man kan få mistanke om, at dyrkelsen af menneskerettighederne er en del af den udbredte dyrkelse af ego'et.
Det narcissistiske individ kan skabe sig ekstremt egoistisk uden frygt for myndighedernes indgriben.
Indtil andre individer eller grupper af individer bliver klar over deres frihed til at tyrannisere ham.
Sverige som diktatur?
Det ville medfører, at hvis fx. Sverige blev et diktatur af den værste skuffe, oprettede kz-lejre, indførte børnetvangsarbejde og fri "jagt" på personer med rødt hår, komplet vilkårlige fængslinger og udbredt tortur, aflivning af alle personer over 68 år, tvang kvinder til at gå med en stor blikspand over hovedet, deportering af samerne samt indskrev dette i deres forfatning, så skulle alle andre læne sig tilbage med korslagte arme uden at røre en finger, da det jo er deres måde at indrette sig på.
Svenskerne synes jo sikkert det er en fremragende ide!
-
-
Spørgsmål
Til Krarups tre "farlige ting" kan man spørge:
Ad 1) Hvis menneskerettigheder - i en form eller en anden - inkorporeres i dansk lovgivning gennem en demokratisk lovgivningsproces, er de vel også som udgangspunkt udtryk for, at en stor del af befolkningen (eller det parlamentariske flertal, der repræsenterer den) på et givet historisk tidspunkt synes, at det er "den rigtige måde at indrette sig på"?
Ad 2) Hvorfor er "faren" ved definitionsmagten så store i menneskerettighedernes tilfælde? En grundlov er givetvis også genstand for forskelige fortolkninger. Lovgiverne forsøger at undgå ikke-intenderede fortolkninger ved at specificere deres hensigt så meget så muligt. De ville næppe skrive "menneskerettigheder" slet og ret, uden forklaring og specifikation.
Ad 3) Krarups sidste pointe underminerer hendes egen præcis. Efter at have understreget i begyndelsen, at "rigtig" og "forkert" i en politisk kontekst er konkrete historiske fænomener og peget på problemet med at ophæve sådanne fænomener til at gælde universelt, afviser hun menneskerettighederne som en "løgn" - slet og ret, uden kvalifikation. Universalitetsproblemet gælder åbenbart kun dem, der går ind for menneskerettighederne.
3 svar
Ad 1) Der bør være sammenhæng mellem, hvad det parlamentariske flertal finder rigtigt, og hvad der er moralsk anstændigt.
Ad 2) Menneskerettighederne er mere moralfilosofi end etik, og de indeholder ikke de nødvendige grundantagelser, som danner grundlaget for, at det er logisk at skelne mellem Sandhed og Løgn. Derudover er der ingen sammenhæng mellem ret og pligt. Børn og voksne er ikke ligestillet når det gælder ret og pligt, de voksne har nogle pligter overfor børnene. Man kan ikke bygge et samfund op, hvis befolkningen ikke gør deres pligter. Ansvarlige politikere ville dele rettigheder ud med den ene hånd og pligter med den anden. De universelle børnerettigheder og voksenpligter indeholder en naturlig sammenhæng mellem ret og pligt.
Ad 3) Teorien bag alle former for moral er teorien om det gode og det onde, og den består af en række grundantagelser.
F.eks må det antages, at Sandheden findes, og at den ikke er Løgn, ellers har man ikke grundlag for at skelne mellem Sandhed og Løgn.
citat:
Etikken er blevet den filosofiske gren, som dyrker teorien bag alle former for moral, mens beskæftigelsen med selve de moralske forskrifter kaldes for moralfilosofi.
http://da.wikipedia.org/wiki/Moral
relevans?
Er de tre svar rettet mod mine spørgsmål? Jeg må tilstå, jeg simpelthen ikke forstår, hvordan dine (2) og (3) overhovedet forholder sig til mine pointer.
Hvis jeg forstår din (3) ret, forfægter du netop den type syn på forholdet mellem moral og (national)lovgivning, som er genstand for Krarups kritik. Forsvarerne for universelle menneskerettigheder hævder jo præcis det samme: at der bør være overensstemmelse mellem det (efter deres mening) moralsk rigtige og national lovgivning.
(3)
Det er korrekt, mit etiske fundament er universalistisk og almenmenneskeligt, det er ikke dansk-nationalistisk, men nærmere menneskeheds-nationalistisk, altså mere menneskeligt end dansk...
Universelle "menneskerettigheder" ...
er en ren utopi, som det civiliserede Vesten har tillid til kan ændre verden til det bedre!
Totalt latterlig tanke!
Alle mulige mennesker fra den store vide verden skal absolut ikke have rettigheder, som pålægger Vesten at tage dem ind og behandle dem som egne, ja BEDRE end, borgere!!!
Vi har rettigheder som danskere, svenskere, nigerianere og kinesere i vores fædrelande! SLUT!!!
Alt det menneskerettighedscirkus har skubbet vores civilisation helt ud på kanten af afgrunden, hvorfra vi snarligt kan forvente at styrte fra!!!
For de åh så humanistiske rødradikale "do-gooders" er det nærmest en religion, som overskygger alt andet!!!
NEJ til universelle menneskerettigheder!!!
JA til DANSKERNES rettigheder som arvtagere til vores forfædres fædrene land!!!!