Brandslukkeren

Socialdemokraternes­ kronprinsesse, Mette Frederiksen, skal nu pudse sin indre værdikriger af. Fra en position på regerings­partiets mere humanistiske fløj skal hun nu administrere en udlændingelinje, som hun for år tilbage kritiserede­ i hårde vendinger. Berlingske tegner et portræt af landets nye justitsminister.­

Mette Frederiksen havde vundet magtkampen.

Socialdemokraterne ville alligevel ikke støtte den strammere integrationslov, som partiets daværende ordfører på området, Anne-Marie Meldgaard, havde forhandlet på plads med VK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2005.

»Den gruppe, som har været utilfredse på forskellige niveauer, har ladet Mette Frederiksen føre ordet. Det står helt klart,« sagde Anne-Marie Meldgaard, der tilhørte Socialdemokraternes strammerfløj og kort efter forlod sin post i protest.

Næsten ti år senere er Mette Frederiksen ikke længere frontfigur for de kritiske socialdemokrater på udlændingeområdet. Nu er hun pludselig minister for området.

Dermed tager den socialdemokratiske kronprinsesse endnu et skridt på sin politiske rejse. Siden hun kom i Folketinget, har hun tilhørt Socialdemokraternes mere humanistiske fløj i udlændingedebatten. Nu skal hun videreføre regeringens udlændingepolitik og får blandt ansvar for at gennemføre en lov, der medfører, at asylsøgere, der er i Danmark på en særlig etårig opholdstilladelse, ikke kan få deres familie hertil. Som justitsminister bliver det samtidig hendes opgave at sikre, at Socialdemokraterne ikke taber den afgørende værdidebat til særligt Venstre og Dansk Folkeparti i en tid, hvor antallet af flygtninge i verden er det højeste i mange år.

Nøgleordet for hende er tilsyneladende »balance«. Umiddelbart efter, at hun som nyslået justitsminister trådte frem på Amalienborg Slotsplads, lagde hun vægt på, at verden står »i brand« og befinder sig i en »ulykkelig situation« på grund af de mange mennesker på flugt fra særligt Mellemøsten. Samtidig understregede hun, at Danmark ikke kan tage alle verdens flygtninge.

»Vi har en forpligtelse af medmenneskelighed til at beskytte mennesker, der er på flugt, men vi skal selvfølgelig også være realister. Vi er et lille land og en lille befolkning, og derfor skal vi løfte opgaven på en måde, så mennesker, der er på flugt, får beskyttelse, men sådan at vi også efterfølgende kan håndtere de integrationsopgaver. Det er den balance og den evne til at gå på to ben, der bliver min opgave,« sagde Mette Frederiksen om sit nye ministerjob.

Et skifte som ifølge kilder i partiet ikke lige var det, hun havde drømt om. Men som den socialdemokratiske kronprinsesse udtrykte det:

»Når landets statsminister stiller mig en opgave, tager jeg den selvfølgelig på mig.«

Flere socialdemokrater sporer allerede et skifte i retorikken fra Hækkerup til Frederiksen. Hvor Hækkerup talte mest om hårdere straffe og om ikke at »tømme Syrien for syrere«, så fremhævede Frederiksen de medmenneskelige forpligtelser og har ifølge Berlingskes oplysninger allerede en liste klar med tiltag om resocialisering og forebyggelse.

Der er med andre ord større tryk på det sociale ansvar, mener flere socialdemokrater. Til gengæld kommer hun uundgåeligt til nu at rykke sig markant til højre i forhold til flere af sine tidligere udtalelser på udlændingeområdet.

Fra ANC-medlem til socialdemokrat

36-årige Mette Frederiksen blev nærmest født ind i S-bevægelsen i den røde højborg Aalborg. Faderen var typograf og fagforeningsformand, og familiens medlemskort til partiet kan dateres helt tilbage til den cigarrygende oldemor.

En af de første politiske vækkelser for Mette Frederiksen var modstanden mod apartheidregimet i Sydafrika. Som 12-årig meldte hun sig ind i ANC Youth for at støtte de sortes kamp mod det hvide overherredømme i Sydafrika. Få år senere meldte hun sig ind i Socialdemokraternes ungdomsorganisation, og allerede som 24-årig blev hun valgt til Folketinget samtidig med Socialdemokraternes skelsættende valgnederlag til Anders Fogh Rasmussen (V) i 2001.

Mette Frederiksens første dag i Folketinget som nyvalgt i 2001.
Mette Frederiksens første dag i Folketinget som nyvalgt i 2001.

Her tog hun et åbent opgør med Socialdemokraternes udlændingepolitiske kurs og med den daværende socialdemokratiske socialminister, Karen Jespersen, som op til valget i 2001 havde talt om at sende kriminelle asylansøgere ud på en øde ø. Mette Frederiksen gav Karen Jespersen skylden for valgnederlaget i 2001.

»Den linje, hun står for, er færdig. Helt færdig,« proklamerede den nyvalgte Frederiksen dagen efter valgnederlaget.

Kort efter var hun en del af et ungdomsoprør mod partitoppens linje i udlændingedebatten, som, hun sammen med unge kræfter som Helle Thorning-Schmidt og Jeppe Kofod mente, var alt for inspireret af Dansk Folkepartis »fordomsfulde retorik«.

»Hver gang vi træder et skridt til højre, er der andre, der tager to. Vi kan ikke vinde slagsmålet,« sagde Mette Frederiksen til BT.

Mette Frederiksen blev nærmest flasket op med den parlamentariske oppositionsrolle. Fra begyndelsen af sin karriere bragede hun igennem som en markant debattør, der talte dunder mod prostitutionskunder, talte de udsatte gruppers sag, kastede sig ind i ligestillingsdebatten og fik øgenavne som »skrigeskinken« og »elevrådsformanden«, da flere mente, at hun holdt 1. maj-taler året rundt.

Nye ministre på vej til Dronningen den 3. oktober 2011
Nye ministre på vej til Dronningen den 3. oktober 2011

Efter regeringsskiftet indledte hun bevidst en rejse væk fra positionen som den evige oppositionspolitiker. Som beskæftigelsesminister tog hun fat på kontanthjælpssystemet, gennemførte reformer af førtidspensionen, fleksjobordningen og beskæftigelsesindsatsen og måtte håndtere en række eftervirkninger af dagpengereformen. Livtagene med overførselsindkomsterne krævede store sværdslag med fagbevægelsen og venstrefløjen, mens Frederiksen selv har forsvaret og forklaret reformerne med den gamle socialdemokratiske fortælling om »ret og pligt«. Nu står hun over for en lignende udfordring som justitsminister: At være brandslukker, administrator og ideolog på et af tidens mest sensitive politiske områder.

Ursocialdemokratisk tone

Selv om nogle socialdemokrater mener, at hun de seneste år er gået på kompromis med sit røde DNA, har hun alligevel formået at bevare en bred opbakning i baglandet. I dag roses hun bredt af mange både unge og gamle socialdemokrater for at ramme en særlig ursocialdemokratisk tone, der taler til folkedybet. Mange i partiet håber, at hun vil kunne vinde tabt vælgerterræn tilbage fra Dansk Folkeparti, hvis hun bliver Socialdemokraternes næste formand.

Andre socialdemokrater er bekymrede for hendes alliance med højrefløjssocialdemokraten Henrik Sass Larsen. De mener, at Mette Frederiksen efter håndslaget med Sass har svigtet flere af sine gamle fæller i partiet, ligesom hendes spindoktor, Martin Rossen, af flere socialdemokrater betragtes som et usikkert kort og beskrives som en person med en »mildt sagt kantet facon« af rådgiverkolleger. Skeptikerne har dem begge under mistanke for i flere tilfælde at have ageret illoyalt over for Thornings lederskab og nævner som eksempel Frederiksens linje i forbindelse med lanceringen af sidste års plan om lettelser i selskabsskatten. Den idé var ikke groet i Mette Frederiksens baghave i Ballerup.

Det førte til store, interne kampe i Socialdemokraternes top, og flere medier fik lækket detaljer fra uenighederne mellem henholdsvis Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen på den ene side og Corydon og Thorning på den anden. Senere kastede også Hækkerup-klanen sig ind i diskussionen på Frederiksens side. I en periode var der nærmest to parallelle ledelser hos Socialdemokraterne, beretter flere kilder.

I takt med, at Thorning og Corydon har erkendt, at Mette Frederiksen er arvtageren til formandsposten, er forholdet mellem »de fire« imidlertid tøet op, og kilder i S-toppen fortæller om et langt mere afklaret samarbejde end tidligere.

Barnet i privatskolen

Mette Frederiksen har ofte været på kant med Thornings lederskab i løbet af sin karriere. Hun støttede Auken-fløjens kandidat, Frank Jensen, under S-formandsopgøret i 2005, og under stor mediebevågenhed meldte hun sig som elev i Ritt Bjerregaards såkaldte Røde Skole efter valgnederlaget i 2007, der af flere blev anset som et oprør mod Thorning.

Én sag har dog i særlig grad modnet den gamle venstrefløjssocialdemokrat, beretter kilder tæt på Mette Frederiksen.

»Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole,« lød det fra Mette Frederiksen i 2005 i et indlæg under overskriften »Alle skal tage medansvar for folkeskolen«.

Udtalelsen ramte hende som en boomerang, da hun fem år senere sendte sit eget barn i privatskole. Kritikken for dobbeltmoral var hård, og ifølge kilder tæt på Mette Frederiksen var »skolesagen« hendes livs største politiske krise til dato, som har sat sig dybe spor, men også fået hende til at se mere nuanceret på forholdet mellem privatliv og politik.

Den slags fine nuancer bliver det svært at trænge igennem med i udlændingedebatten frem mod et valg, hvor blå blok vil slå på regeringen for at have lempet den ellers stramme udlændingepolitik, som var med til at vinde valgene for Venstre i 00erne. Allerede nu taler V-formand Lars Løkke Rasmussen om, at han er »mere usikker« ved at have Mette Frederiksen i ministerkontoret frem for hardhitteren Karen Hækkerup.

»Det er en formel forfremmelse, men det er en post, hun kan risikere at knække halsen på,« bemærker en socialdemokrat.

En af hendes mange støtter i baglandet, Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, ser dog anderledes på det. Han mener, at Frederiksen har flyttet sig langt, siden hun angreb Karen Jespersen i 2001.

»Mette er ikke samme sted som i begyndelsen af 20erne. Der er gået 13 år, og hun bakker ikke bare loyalt op om regeringens linje, hun har selv været med til at lægge den. Så danskerne kan være trygge ved, at udlændingepolitikken er i faste hænder,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.