Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Løkke: Jeg hoverer ikke, jeg gi'r bare kage

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen lovede i går, at han ikke ville hovere over at Helle Thorning opgav betalingsringen. Men fejre den, det vil han.

Onsdag formiddag gik Venstres folketingsgruppe om bord i en kæmpe lagkage, med påskriften 'Nej til betalingsringen', som Lars Løkke havde med til gruppemødet.

"Venstres folketingsgruppe fejrer at betalingsringen alligevel ikke bliver til noget! Lars havde kæmpe kage med. Nice."

Sådan lød tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjbjergs Facebook-opdatering. Jacob Ellemann-Jensen glædede sig også over den store kage.

Lars Løkke Rasmussen mener simpelthen ikke, der er store trængselsproblemer i København.

- Det er mest på grund af alle vejarbejderne, at der er problemer med køer. Vi har jo næsten ingen problemer sammenlignet med andre europæiske storbyer, siger Lars Løkke Rasmussen til bt.dk.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen bør tage at få færdiggjort alle igangværende trafikprojekter i København hurtigst muligt, efter at betalingsringen endegyldigt er blevet lagt i graven, mener han.

- Det er ingen myte, at der ofte er trafikproblemer i København. Men mange af dem skyldes jo, at mange færdselsruter er lagt om på grund af anlægsarbejde for toglinjer og metro.

- Hvis regeringen skulle gøre noget for at forbedre trafiksituationen i København, skulle den hellere se at få færdiggjort alle de initiativer, der er taget til at forbedre den offentlige trafik, end drømme om at få indført en betalingsring, der gør det dyrere for tusindvis af mennesker at passe deres arbejde, siger han.