6. februar 2012, 06:00

Min kommentar var ikke et argument mod engelsk, men for at det i en række sammenhænge giver mening også at læse og skrive på dansk (eller andre europæiske sprog).

I noget, der vistnok var tænkt som et svar, gentog Claus Hansen så 30. januar den opfattelse, at god forskning foregår på engelsk.

Da dette svar blot på en ret unuanceret måde gentog de opfattelser, som jeg i første omgang problematiserede, var der dog ikke så meget svar over det. Men manglen på nuance fremmer jo klarheden, og som sådan eksemplificerer svaret udmærket den almindelige opfattelse i dag:

1. Der findes én standard for humanistisk forskning på højt niveau.

2. Engelsk er sproget, hvorpå denne forskning finder sted.

3. Forskningsprojekter skal støttes, hvis de kan føre til publiceringer inden for denne engelske standard.

4. Folk, der siger noget andet, er kulturkonservative (hvilket er en slem ting).

Det undrer mig, at vi er nået dertil, at man skal kaldes kulturkonservativ blot fordi, man siger, at det giver mening at forske på forskellige sprog - fordi politiske, kulturelle og æstetiske traditioner hører hjemme i forskellige sprog. Kunne vi nøjes med kulturinteresseret? Det er jo netop den nuværende engelske model, der er konservativ, idet den med sin massive ensretning bestemmer både form og indhold for forskningen. At Claus Hansen på samme tid kan sige, at modellen ikke ensretter, og at forskningsprojekter bør formuleres således, at de passer ind i modellen, hænger ikke sammen. Her må han lige vælge et synspunkt.

Mit udgangspunkt for diskussionen var fagene filosofi og idéhistorie, som jeg selv kommer fra. Det som her gør sig gældende - og som er på linje med de fleste andre humanistiske fag - er, at intet dansk eller skandinavisk-sproget tidsskrift bliver vurderet som »højt niveau« i de gældende evalueringssystemer. Intet.

Så lad os få lidt proportioner i diskussionen. Jeg er ikke ved at afskaffe engelsk, et sprog som jeg i øvrigt gerne taler og skriver.

Men jeg opfordrer til at overveje, om det virkelig er meningen, at dansk helt skal afskaffes som sprog inden for de humanistiske og kulturbærende fag.

For lidt mere udbyggede argumenter for, hvorfor det kunne være en god idé at bevare dansk som forskningssprog, må jeg nøjes med at henvise til min artikel fra 23. januar.