Ecofin, 6-pack og BRIK. Det fyger med ord, navne og forkortelser i opgøret med gældskrisen. Men hvad betyder det – og hvorfor er det vigtigt?
9. december 2011, 18:06 – opdateret 9. december 2011, 18:19
Læs vores guide og kom helskindet igennem krisedækningen.
AAA-rating
En vurdering fra de internationale kreditvurderings-institutter. Den stærkeste kreditvurdering, som kan gives til en låntagers gæld. Vurderingen indikerer, at risikoen for en låntager misligholder gælden er minimal.
Bailout
En økonomisk redning af en kæmpe låntager, eksempelvis et land. En redningspakke kan opnås på forskellige måder, her er eksempler:
* Nye lån til en låntager, som finansmarkederne ikke længere vil låne penge til.
* Garanti for værdien af en låntagers risikable aktiver.
* Hjælp til at klare potentielle tab, som eksempelvis rekapitalisering af en bank.
* Når en låntagers ikke kan tilbagebetale sin gæld, afskrives en del af eller hele gælden. Det kræver accept fra långiverne af, at, at nogle af deres lån aldrig bliver tilbagebetalt, og at låntageren er befriet for sin gæld.
Basel-reglerne
Et sæt af aftaler, som Basel-udvalget om banktilsyn (BCBS). Giver anbefalinger om bankregler for at sikre, at de finansielle institutioner har nok kapital til at opfylde forpligtelserne og absorbere uventede tab.
Basis point
Et hundrede basispoint udgør et procentpoint. Så en rentenedsættelse på 25 basispoint kan sænke en rentesats fra eksempelvis 3 procent til 2,75 procent
Bear market
Amerikansk udtryk. Bruges primært om aktiemarkedet: Forestil dig en markedsplads, der hærges af en rasende bjørn: Priserne falder, og aktørerne flygter. Priserne falder, og de tilbageværende investorer frygter tab og har tendens til at sælge. Panikken skaber i sig selv en nedadgående og selvforstærkende spiral.
Bull market
Et marked med stigende priser over en bred kam. Hvor tilliden til fortsat fremgang er høj, hvilket forstærker den positive udvikling.
Betalingsbalance
Er en opgørelse over et lands økonomiske transaktioner med udlandet for en given periode.
Black Monday - Sorte mandag
En skidt dag: Mandag d. 19. oktober 1987 vil for altid blive husket for det globale aktiekrak, der begyndte om morgenen i Hong Kong og spredte sig i løbet af dagen til Europa for til sidst at ramme USA, hvor bl.a. Dow Jones Indekset faldt 22,5 pct.
BIS
Bank for International Settlements - en international sammenslutning af centralbanker baseret i Basel, Schweiz. Bestemmer størrelsen på den finansielle ”buffer” som bankerne som minimum skal have for at kunne modstå tab. Som reaktion på finanskrisen har BIS strammet reglerne tre gange. De nuværende regler kaldes derfor "Basel III".
BRIK
Et akronym. Anvendes som fællesnævner for de hurtigt voksende økonomier i Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
Credit default swap (CDS)
Hold fast, for nu bliver det teknisk: CDS er finansielle kontrakter. Långivere (købere af obligationer) opretter CDS’er som en slags forsikring mod at låntageren misligholder sin gæld. Eksempelvis kan en bank, der har lånt Grækenland penge oprette en CDS for at afdække lånet. Det koster en forsikringspræmie, til gengæld yder det banken beskyttelse mod tab, hvis en låntager viser sig at være en dårlig tilbagebetaler.
Udstederen af en CDS modtager løbende betalinger fra køberen af CDS’en, som jo er ejeren af den obligation, der ønskes afdækket. Hvis eksempelvis Grækenland går bankerot og ikke kan tilbagebetale sin gæld, skal CDS-sælgeren købe det misligholdte banklån fra banken til den fulde pålydende værdi.
CDS'er anvendes ikke kun til afdækning - de bruges af investorer til at spekulere i, hvorvidt en låntager som Grækenland kan tilbagebetale sin gæld eller ej. Kan dermed skubbe et kriseramt land ud over kanten.
CDS’er har eksisteret siden de tidlige 1990’ere.
Eurogruppen
17 euro-landes fællesklub. Mødes separat forud for alle større møder i EU.
Europagten
De 17 eurolande har forpligtet hinanden til økonomisk disciplin og skærpet konkurrencedygtighed.
Euro-plus pagten
En pagt mellem ikke-eurolande og eurolandene om overholdelse af europagtens kriterier. Danmark er medlem.
Euro-regering
Tidligere har den uformelle eurogruppe udgjort ledelsen af eurolandenes fælles bestræbelser. I oktober blev der taget skridt mod at skabe en decideret regering med eget sekretariat under ledelse af EU-præsident Herman Van Rompuy.
ECB
USA har gjort det i årevis. Det samme har Japan: Med et tryk på en knap i Den Europæiske Centralbank, ECB, kan gældskrisen forsvinde. Lidt overdrevet er det en mulighed, hvis ECB’s centralcomputer udsteder milliardbeløb til opkøb af gældsplagede landes statsobligationer. Risikoen ved at trykke flere penge er, at de euro for euro bliver mindre værd. Tyskland er kraftigt imod en øget rolle for ECB som gældsopkøber på grund af Tysklands historiske frygt for inflation.
Ecofin
En forkortelse for møder mellem Europas finansministre afholdt i EU-regi.
EFSF
Eurozonens midlertidige redningsfond for gældsramte lande, som Irland, Portugal og Grækenland har nydt godt af. Oprindeligt beløb 440 mia. euro. Fonden udløber i midten af 2013. I stedet for at bruge pengene til direkte opkøb af obligationer, er det planen i stedet at garantere købere af statsobligationer fra gældsplagede lande imod eksempelvis 30 procent af deres tab, hvis udstederlandet går bankerot. Fonden skal udvides til 1.000 mia. euro, blev det besluttet på topmøder i oktober. Fonden forsøger at øge midlerne via indskud fra bl.a. Kina og Rusland, men der ventes ingen hjælp fra den kant foreløbig. EFSF står for ” European Financial Stability Facility”
ESM
EU’s permanente redningsfond til kriseramte lande. Rummer 500 mia. euro. Oprindeligt planlagt til lancering i midten af 2013. Ventes fremrykket til lancering i sommeren 2012. Skal køre parallelt med EFSF-fonden, så redningsindsatsen dermed får to økonomiske vandkanoner. ESM betyder ”European Stability Mechanism”.
EFSM
De 27 EU-landes redningsfond. Landene har forpligtet sig med garantier for ialt 60 mia. euro til støtte for gældstyngede, nødlidende medlemslande. Blev brugt til at yde Irland hjælp på fem mia. euro. EFSM er forkortelsen for ”European Financial Stabilisation Mechanism”
Euroen
Fælles valuta for 17 EU-lande. 13 år gammel. Styrke: Som fælles betalingsmiddel i størstedelen af EU er valutaen en søjle i Det Indre Marked. Svaghed: Ingen fælles finanspolitik ligger bag valutaen. Dette styrkes kraftigt i disse måneder.
Euro-obligationer
Rige kreditværdige euro-lande som Tyskland, Frankrig, Holland, Finland og Østrig bliver garanter for eurolande med svag økonomi, stor gæld og stort underskud gennem udstedelse af fælles obligationer, der træder i stedet for de nuværende statsobligationer. Det kan give de svækkede lande adgang til kapital til et langt lavere renteniveau. Tyskland er skeptisk, idet man frygter, at gældsramte lande slækker på den økonomiske disciplin, hvis pengene igen strømmer ind til lave renter.
Det Europæiske Semester
EU-Kommissionen overvåger, at EU-landenes finanslove hænger sammen, så underskud og gæld ikke løber løbsk. Kommissionen foreslår, at finanslove reelt skal godkendes i Bruxelles, før de kan vedtages.
Solvensprocenten
Et mål for en banks evne til at absorbere tab. Defineres som værdien af sin kapital divideret med værdien af de risikovægtede aktiver (vel at mærke med indregnet hensyn til, hvor risikable de er). En lav solvensprocent tyder på, at en bank har en begrænset evne til at absorbere tab i betragtning af størrelsen og den risiko, de lån, det har gjort.
Solvensprocenten fastlægges centralt af den myndighed, der har ansvaret for at regulere banksektoren. Her fastlægges et minimum solvensprocenten for bankerne i hvert land, og et internationalt minimumsstandard er fastsat af BIS. En bank, der ikke opfylder denne minimumsstandard skal tilføre ny kapital, for eksempel ved udstedelse af nye aktier.
Kreditkrise
En situation, hvor banker og andre långivere alle beskåret deres udlån på samme tid, på grund af udbredt frygt evne til låntagere til at tilbagebetale.
Hvis gældstyngede låntagere er afskåret fra nye lån, kan de finde det umuligt at indfri eksisterende gæld. Reduceret udlån også langsommere økonomisk vækst, hvilket også gør det sværere for alle virksomheder at tilbagebetale deres gæld.
Kreditvurdering
Vurderingen gives til gæld og låntagere med et kreditvurderingsbureau i henhold til deres sikkerhed. Vurderinger spænder fra AAA, den sikreste, ned til D. Ratings af BBB-eller højere betragtes som "investment grade". Under dette niveau, er de betragtes som "speculative grade" eller mere daglig tale som farligt.
Krise-reformer
I Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og Irland er de offentlige kasser smækket i for at bremse underskud og gældsopbygning. Befolkningerne skal arbejde længere, gå senere på pension, får skåret sociale ydelser til et minimum, oplever en beskåret uddannelsessektor og velfærdsydelser på lavblus. Reformerne er et krav for at få udbetalt støtte fra EU og IMF.
Lissabon-traktaten
EU’s grundlov. Tyskland kræver med støtte fra bl.a. Frankrig, at økonomisk disciplin skal indskrives i traktaten, så man forhindrer gældskriser i at opstå i fremtiden. Omskrivning af traktaten kan tage op mod et år, og en endelig godkendelse med en ratifikation i alle lande kan trække ud til 2014.
Obligationer
En obligation er et gældsbrev, som definerer, hvornår et lån skal tilbagebetales, og hvilken rentesats låntageren (også kaldet udstederen) skal betale til indehaveren. Obligationer kan udstedes af virksomheder, banker og regeringer. Banker og investorer køber og handler obligationer.
6-packen
En stramning af reglerne i vækst- og stabilitetspagten. Formelt vedtaget 8. november 2011. Fremsat 29. september 2010 som en pakke af seks forslag til styrket økonomisk styring. Bl.a. en stramning af regelsættet under Stabilitets- og Vækstpagten. Den samlede pakke - der også går under navnet "six-pack'en"
Pakken skal styrke budgetdisciplinen, koordinering af den økonomiske politik samt overvågning af makroøkonomiske ubalancer indeholder forslag til tre nye forordninger og et nyt direktiv samt ændring af de to eksisterende forordninger under Stabilitets- og Vækstpagten.
FTT
Også kaldet Tobin-skat, fordi den er opkaldt efter økonomen og nobelprismodtageren James Tobin. Det er en skat på finansielle transaktioner, og i EU-sammenhæng har den to formål, selv om det er det første, der lægges størst vægt på:
At mindske incitamentet til kortsigtet valutaspekulation, for derved at skabe mere stabile valutakurser og skaffe EU egne skatteindtægter. EU-Kommissionen fremsatte i september forslaget om at indføre en finansiel transaktions skat for alle 27 EU-medlemmer.
Storbritannien anser Tobin-skatten som lava fra helvede og bekæmper det med arme og ben, da man frygter, at skatten vil lægge Londons finans-sektor øde. FTT betyder ”Financial Transaction Tax”.
LTRO
Langfristede lån til bankerne udstedt af ECB. Det betyder ”Longer-term refinancing operations”.


































